• »Væk, væk, væk, væk«.
Ordene ledsages af en skosnude, der peger på billedserie på billedserie, der kandiderer til at blive præmieret i konkurrencen Årets Pressefoto. Det går stærkt, når der skal sorteres mellem godt og skidt blandt de 1683 billeder og ti tv-produktioner, der er sendt ind af 147 fotografer.
»Billederne springer nærmest selv ud af rækkerne,« forklarer Per Folkver, manden med den livlige skosnude, der er tidligere billedredaktør på Jyllands-Posten og en af foto-dystens tre dommere.
Det er 26. gang, at Årets Pressefoto skal findes og hædres. JOURNALISTEN er med på den første af to dage, hvor vinderne skal findes.
Selv om Per Folkver mener, at nogle fotografer burde fratages pensionen på grund af kvaliteten af deres fotografier, og den anden dommer, forfatteren og journalisten Leif Davidsen, mindes sin svigerfars fotografiske kiksere, så er dommerne enige om, at kvalitetsniveauet er højt.
»Som dommer vil jeg gerne være med til at rykke ved normsættet for, hvad et godt pressefotografi er. Men kvalitetsniveauet er for øjeblikket så højt, at de fleste fotografer ved, hvad der er godt. Men så er det gode ved konkurrencen, at den også er med til at flytte normer hos redaktionssekretærer, redaktører og andre, der arbejder med billeder,« siger Per Folkver.
Den tredje dommer Kjartan »Golli« Thorbjörnsson er formand for de islandske pressefotografer, og han oplever, at den høje kvalitet gør det svært at udvælge billeder.
»Nu har vi kigget på fotografierne i fire timer, og der er ikke et billede, men derimod 10-15 billeder, der falder i øjnene,« siger han og tænker tilbage på sidste år, hvor han var dommer i den norske pendant til Årets Pressefoto.
»Dengang var der ét billede, der faldt i øjnene. Når der ikke er det her, hænger det nok sammen med kvaliteten,« funderer Kjartan »Golli« Thorbjörnsson.
Blandt dommerne er der for eksempel stor respekt for fotoet, der er taget under en sur pligtopgave, men ligner et kunstværk på grund af kompositionen og lyset, ligesom dommerne igen og igen kigger en mand med et satanisk blik dybt i øjnene.
Mere detaljeret er det ikke muligt for JOURNALISTEN at beskrive billederne, der i to dage midt i af januar lå linet op i et lokale på Jyllands-Posten.
Vindernavnene offentliggøres nemlig først den 3. marts.

Pressefoto som kunst
Dommernes blik tiltrækkes af et foto med flygtninge gemt bag et stykke stof.
»Jeg ved ikke, om det er manipuleret. Jeg kan ikke se den situation for mig, hvor billedet er blevet taget. Men det er ekstremt flot. For mig ligner det dog mere forsiden på et katalog med moderne kunst end et pressefoto,« siger Leif Davidsen.
Per Folkver mener ikke, at kunsten og pressefotografiet er hinandens modsætninger. Det er bare vanetænkning.
»Billedet kunne blive trykt i en avis. Derfor er det et pressefoto. I dag har vi fået skabt et kunstigt skel mellem kunsten og pressefotografiet,« siger Per Folkver.
Han accepterer og værdsætter, at fotografernes sprog har udviklet sig fra at registrere til også at tolke.
»Den vej, det bærer i dag, er mod det mere ekspressive og det mere personlige fotografi,« vurderer Per Folkver og billedet, der kunne ligne en iscenesættelse ryger da heller ikke ud.
Væk fra priser og pengepræmier kommer derimod mange farvebilleder.
»Selv om vi drømmer i farver, og virkeligheden er i farver, er det svært at fotografere i farver, specielt fordi fotograferne ikke altid tænker i farver, men fotograferer som var det et sort-hvidt billede, de skulle tage. Og så bliver farven et element af støj, som blokerer aflæsningen af billedet. Hvert fotografi har en historie, der skal fortælles så klart som muligt, og derfor er det ni ud af ti gange en styrke af tage farverne ud af billedet, så bliver det nemmere at få ført læserne et bestemt sted hen,« siger Per Folkver.
Flere af de farvefotos, der bliver liggende tilbage på gulvet som mulige vindere har kun en eller måske to dominerende farver, specielt én serie af farvebilleder tiltrækker dommernes opmærksomhed. Gang på gang stopper de op foran billederne, hvor farverne er få, men stærke som i en tegneserie.
»Desuden minder fotografierne lidt om MTV, hvor billederne er klippet mærkeligt. De her fotografier er også komponeret anderledes,« siger Leif Davidsen.
I år var 54 procent af de indsendte billeder i farver, mens det efter udvælgelsen kun er 30 procent af udstillingsbillederne, der er farvefotografier.

Helt tæt på motivet
Dommerne vil have billeder med et personligt udtryk, og derfor handler det om, at fotograferne placerer sig selv midt i historien.
»Fotograferne er blevet dygtige til at lægge telelinserne fra sig og så i stedet bruge vidvinklen. Jeg er fuld af forundring over, hvordan fotograferne kan komme så tæt på. Det ville jeg aldrig selv komme. Men det handler om noget i mig. Jeg er typen, der løber, bare jeg ser en politibil,« siger Per Folkver.
Dommerne får problemer, da de skal finde fadderen til årets sportsbillede. De overvejer at undlade at hædre så mange sportsbilleder, som de har mulighed for og i stedet sende signalet: send flere sportsbilleder næste år.
»30 procent af avisernes billeder er af sport. Men det, vi står med her, er ikke af særlig høj kvalitet. Det tyder på, at
de, der har kærlighed og flair for sportsfotografiet, ikke har brugt særlig lang tid på at kigge i deres arkiver,« siger Per Folkver.
Cirka 200 papirbilleder får lov til at ligge natten over. For som Leif Davidsen siger: »Lad os sove på det og trække lod i morgen«.
Kilder fortæller, at der den efterfølgende dag ikke blev trukket lod mellem billederne.

De nominerede er:
• Lars Bech, fotojournalistelev
• Jan Dagø, freelance
• Casper Dalhoff, freelance
• Jacob Ehrbahn, Jyllands-Posten
• Finn Frandsen, Politiken
• Nicolai Fuglsig, freelance
• Peter Overgaard Funch, freelance
• Jan Grarup, Ekstra Bladet
• Tine Harden, Politiken
• Ulrik Jantzen, fotojournalistelev
• Brian Karmark, Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad
• Lars Krabbe, Jyllands-Posten
• Joachim Ladefoged, freelance
• Claus Bjørn Larsen, Berlingske Tidende
• Michael Lindebjerg, TV 2 / ØSTJYLLAND
• Miklas Njor, fotojournalistelev
• Christoffer Regild, freelance
• Anders Vendelbo, Ekstra Bladet