search

Slip dog kreativiteten fri

”Jeg har selv som medieleder undret mig og været dybt frustreret over, hvorfor der kom så lidt initiativ nedefra. I dag og på afstand kan jeg se, at vi i ledelserne selv har været med til at kvæle det,” skriver Susanne Sayers

Vi tager lige regel nr. 1 i den digitale æra, som vi lige er trådt ind i: Hvis det kan digitaliseres, vil det blive digitaliseret.

Det gælder også nyheder. Allerede nu ser vi computerprogrammer, der kan skrive forbløffende gode nyhedshistorier, og den udvikling vil kun gå stærkere og teknikken blive mere forfinet de kommende år. 

Følg fx dette link, hvor journalist Sarah O’Connor fra Financial Times konkurrerer med computeren Emma om at skrive den bedste artikel på baggrund af de officielle britiske ledighedstal.

Emma misser nogle centrale pointer – men er også tre gange så hurtig.

Alt digitalt bliver gratis

Udviklingen betyder ikke slutningen på journalister, men det betyder, at den klassiske ‘hvad er der sket’-nyhedshistorie og døgnopdatering snart kan overtages af digitale programmer.

Det betyder også, at mediehusene kan glemme alt om at tjene penge på den del. Regel nr. 2 i den digitale æra: Hvis det kan digitaliseres, bliver det gratis før eller siden. Som regel før.

Det er der flere årsager til, men den vigtigste er, at konkurrencen digitalt er noget nær fuldkommen. Der er altid en billigere konkurrent, som man kan gå over til, hvis man ikke kan se klare fordele ved den nuværende leverandør.

Det er den mekanisme, som gør, at Danske Bank ikke kræver penge af brugerne for Mobilepay – for så skrider vi bare over til Swipp og andre konkurrenter, som kan det samme.

Man ville være en dårlig leder, hvis man ikke kunne se mulighederne i at overdrage en stor del af biksen til computerprogrammer.

Man vil være en endnu dårligere leder, hvis man ikke hurtigt ser, hvad det også betyder: At journalistikken fremover kun kan give penge i sig selv, hvis den rummer noget unikt menneskeligt.

Kreativitet i et ilttomt rum

Alligevel har medieledelse de seneste i hvert fald 10 år handlet om at gøre mennesker mere som maskiner. Det er sat på spidsen, men regneark, KPI’er (key point indicators, produktionsmål) er blevet mål i sig selv, og den redaktionelle udvikling har fået lavere prioritet.

Mediehusenes største problem er stadig, at hovedindtægtskilden, printannoncerne, hastigt går ned, og de digitale alternativer giver kun en brøkdel af de penge.

Det er et reelt problem, og de færreste medier har fundet en løsning. De medier, som har haft overskud, har oftest haft det i kraft af besparelser snarere end øget omsætning.

Det er forståeligt, at ledelserne har grebet til alt det, som trods alt kan kontrolleres, og det har været nødvendigt at spare.

Men problemet med regnearkstilgangen til ledelse er, at den direkte undertrykker menneskelige egenskaber. Strategi og budgetter skal følges, og hvad der stikker ud er til besvær.

Jeg har selv som medieleder undret mig og været dybt frustreret over, hvorfor der kom så lidt initiativ nedefra. I dag og på afstand kan jeg se, at vi i ledelserne selv har været med til at kvæle det.

Stort set alt er kommet oppefra, og vi har sagt nej til nye idéer og tanker rigtig mange gange (hvis de ikke lige har passet ind i strategien, eller hvis en mellemleder ikke lige har haft plads i budgettet) eller ved ikke at give plads og tid til det rum, hvor man kan være fjollet.

Så prøver vi at genskabe kreativiteten og evnen til ‘at tænke ud af boksen’ ved workshops, og hvad det ellers hedder, men evnen til at skabe kræver konstant (og irriterende) pleje og en ordentlig muld at gro i.

Hvis den er blevet kvalt af måneder i et telt uden ilt, skal man ikke forvente, at den pludselig blomstrer, når den bliver båret udenfor en dags tid eller to.

Slip kontrollen

Kære chefer, I skal passe godt på jeres mennesker. De skal sikre mediernes overlevelse.

Ikke alt var bedre i gamle dage. Jeg kan komme i tanke om ganske mange dele af kulturen i mediebranchen, vi bestemt ikke behøver at genoplive.

Men i den nødvendige operation med at strømline forretningen er det sjove, det uforudsigelige, det skæve og først og fremmest det originale også forsvundet. Ikke overalt naturligvis, heldigvis dukker det op.

Men den der fornemmelse af at skabe noget og ikke bare udfylde et hul i en produktion er virkelig vigtig, når man er på en redaktion.

I bliver nødt til at slippe kontrollen og se, hvad jeres kreative og engagerede medarbejdere kan finde på, hvis I giver dem mulighed og plads til det.

Hvis I i stedet reducerer mennesker til at være effektive kloner, som kan sprøjte netartikler ud i én uendelighed, er I selv skyld i fraværet af originalitet, sjæl og hjerte og dermed en mulighed for faktisk at tjene penge på indhold.

Og ja, den enkelte ansatte har naturligvis også et ansvar, og vi kommer nok til at erkende, at tiderne med branchelønninger væsentligt over gennemsnittet i samfundet er forbi. Men det her er først og fremmest et ledelsesansvar.

Tag det på jer, eller buk under i konkurrencen.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen