Internettet er langt fra det job-mekka, som alle havde håbet. 30 journalister er denne sommer blevet fyret fra deres netarbejdsplads. Krisen på annoncemarkedet presser især de små internetvirksomheder, og flere har lukket forretningen.

Godt 30 netjournalister er i løbet af de sidste få måneder gået på sommerferie uden at vide, hvor lang den blev. De er fyret fra deres job, og ikke alle kan umiddelbart se frem til et nyt arbejde på nettet. Annoncemarkedet svigter, og det kan nu mærkes på antallet af arbejdspladser.

"Jeg var ikke i stand til at opfinde den dybe tallerken, som alle i branchen drømmer om. Det der nye, helt unikke koncept, som slår de andre ud," siger Elin Heinesen. Hun var indtil 1. juli redaktør af Kvindekanalen.dk, som hun har været med til at bygge op fra grunden. Elin Heinesen står nu i køen af arbejdsløse net-journalister.

Kvindekanalen.dk var en internetportal for, ja, kvinder, og den havde satset på, at annonceindtægter alene kunne finansiere de gratis klik rundt på alt fra spiseforstyrrelser til det perfekte bryllup. Men den gik bare ikke.

Annoncepriserne på internettet er raslet ned, og det begynder at kunne mærkes, især de små net-virksomheder er hårdt presset. Flere må sige farvel til medarbejdere, andre lukker helt.

"Det lykkedes simpelthen ikke at få siden til at køre rundt udelukkende på annonceindtægter. Derfor måtte vi lukke," siger administrerende direktør i Egmont Online, Lene Nørgaard. Hun måtte i juli lukke Egmont Onlines underholdningsside eon.dk.

"Siden stod alene, og det virkede ikke, så vi vil nu i stedet koncentrere os om områder på nettet, der støtter op om Egmonts andre aktiviteter," siger Lene Nørgaard.

Et betydeligt svind i annonce-indtægter har altså betydet et fald i journalistiske arbejdspladser på nettet, og det er en udvikling, der ikke umiddelbart ser ud til at vende.

Ifølge Journalistforbundet bliver der ikke ansat ret mange journalister til net-medier i øjeblikket.

Intet guldæg
"Internettet har ikke været det guldæg rent beskæftigelsesmæssigt, som vi havde troet. De mange fyringer er udtryk for en tendens lige nu, og dem vil vi nok se flere af," siger næstformand i Dansk Journalistforbund Christian Kierkegaard, som også er formand for Journalisternes A-kasse.

"Vi var mere optimistiske for et par måneder siden, vi har helt klart haft en forventning om, at der var et marked med potentiale for mange nye job. De forventninger har vi ikke fået indfriet, og det får vi nok heller ikke i den nærmeste fremtid," siger Christian Kierkegaard.

Et af de helt store problemer ved at få net-virksomhederne til at løbe rundt er, at folk fra starten er blevet vænnet til, at redaktionelt stof på nettet er gratis. Det mener i hvert fald professor Frands Mortensen, der er leder af Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet. Ifølge ham er det altafgørende, at man finder et betalingssystem, så brugerne kan begynde at betale for ydelserne på nettet.

"Der skal indtægter til, ellers vil man også i fremtiden miste journalistiske arbejdspladser på nettet. Men det bliver et problem at få folk til at betale for ydelser på nettet, for net-kulturen er en gratis-kultur," mener Frands Mortensen.

Han forestiller sig et betalingssystem, hvor folk i fremtiden har elektroniske penge koblet til computeren, og hver gang man klikker sig ind på et billede eller en artikel, der koster penge, vil en lille sum penge automatisk blive overført fra den elektroniske konto.

Kræver penge
Daniel Bergsagel, som er redaktionschef for Computerworld Online, bakker op om ideen med alternative indtægtskilder på nettet. Han mener dog, det kan blive svært at få folk til at betale for nyheder, som de er vant til at få gratis på nettet. Derfor arbejder Computerworld Online i øjeblikket på at udvikle produkter, som folk vil betale penge for.

En mere utraditionel form for annoncering har vist sig at være en stor kommerciel succes for Computerworld Online, nemlig annoncering pr. e-mail. To gange om dagen sender netavisen et gratis nyhedsbrev ud til brugerne med en annonce i toppen og bunden af brevet.

"Det bliver nødvendigt at tænke i andre baner end de traditionelle bannerannoncer, hvis man skal overleve i fremtiden som netvirksomhed," siger Ernst Poulsen, der er formand for DONA – Danish Online News Association, en forening af 900 danske net-journalister.

Ernst Poulsen mener, at net-virksomhederne må skaffe sig samarbejdspartnere, dels på nettet, men også på papir og i radio og tv, så stoffet kan udnyttes flere steder, eller så man kan skaffe trafik til hinandens sider.

"Det er de færreste net-arbejdspladser, der kan klare sig i længden, hvis de udelukkende baserer sig på annoncesalg," mener Ernst Poulsen.

Han forudser, at der i fremtiden vil komme vækst i journalistiske arbejdspladser på nettet, men det vil primært være inden for det offentlige, hvor der stadig er et stort uudnyttet potentiale.

I Journalistforbundet tror man ikke på nye job på rene netmedier i den nærmeste fremtid. Til gengæld tror man på mediet som et vigtigt og nødvendigt værktøj for alle journalister i fremtiden.

"Journalister skal have en viden, så de kan arbejde på nettet. Jeg har svært ved at se et journalistisk job om fem år, hvor det ikke er en integreret del. Derfor skal vi stadig uddanne og efteruddanne journalister til at kunne levere til internettet," siger Christian Kierkegaard, formand for journalisternes A-kasse.

"Men hvis en journalist har et godt job, og bliver tilbudt at flytte til et job på et rent net-medie, så vil jeg råde ham til at tænke sig om en ekstra gang, før han siger ja," siger Christian Kierkegaard.

Læs også Nyhedstjeneste droppet og Visnede visioner