Hvordan laver man en retfærdig model, så fagligt aktive ikke taber penge på at arbejde for Dansk Journalistforbund? Hvordan laver man en model, der både tilgodeser freelancerne og de fastansatte? Og hvordan tager man hensyn til, at nogle specialgrupper har mange medlemmer, mens andre er ganske små?

I hovedbestyrelsen har der længe været enighed om at finde en ny model for godtgørelse af tabt arbejdsfortjeneste. En model, der giver større gennemsigtighed og sikrer, at fordelingen foregår så retfærdigt som muligt.

Problemet er bare, at det i fire år ikke har været muligt at nå til enighed.

Det seneste forslag fra et flertal i forretningsudvalget betyder en mærkbar omfordeling af midlerne for nogle af grupperne. For eksempel står Freelancegruppen til at tabe op til 60 procent. I 2019 fik Freelancegruppen 263.000 kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Fremover bliver der sat et loft på 103.000 kroner.

Også Pressefotografforbundet bliver ramt. I 2019 modtog Pressefotografforbundet over 171.000 kroner i godtgørelse. I fremtiden vil godtgørelsen højst være på 64.000 kroner.

Det er forretningsudvalget i DJ, der står bag det aktuelle forslag, hvor godtgørelsen i højere grad fordeles efter antallet af medlemmer.

Modellen er til høring blandt specialgrupper og specialforeninger, og forslaget skal behandles på hovedbestyrelsesmødet 21. februar 2023.

Formand for Pressefotograferne Sisse Stroyer er ikke begejstret for en fordelingsnøgle ud fra antallet af medlemmer.

”Vi mener, at man hellere skal kigge på aktivitetsniveauet. Vi har et voldsomt højt aktivitetsniveau, mens nogle af de store grupper og foreninger har et meget lavt,” siger Sisse Stroyer.

Hos pressefotograferne går godtgørelsen for eksempel til bestyrelsesmedlemmer, der bruger tid på praktikken bag Årets Pressefoto, konferencer og fagligt arbejde. Bestyrelsen mødes hver sjette uge, fordi der ifølge Sisse Stroyer ”er meget at se til”.

To gange to år

Det lyder umiddelbart som en overkommelig udfordring at finde en retfærdig model for fordelingen af tabt arbejdsfortjeneste. Men indtil nu har det taget to gange to år.

Først forsøgte ansatte i DJ i to år at finde en brugbar model til fordeling af pengene. Det lykkedes ikke.

Så blev der nedsat en arbejdsgruppe med tre medlemmer af hovedbestyrelsen, der skulle skrue den rigtige løsning sammen.

Videojournalist Johnny Frederiksen og journalist Anders Stoffer var længe medlemmer i arbejdsgruppen, men de mistede gejsten og forlod udvalget.

”Vi skal ikke bruge mere tid på ting, der handler om os selv. Vi skal videre. Det er nu, at den skal lukkes,” siger Johnny Frederiksen.

I dag er Sus Falch, formand for Freelancegruppen, den eneste af de oprindelige medlemmer, som fortsat er med i arbejdsgruppen.

Op til folk selv

En af de store udfordringer er ifølge Johnny Frederiksen, at der er stor forskel på, hvordan man forvalter reglerne. Nogle kræver for eksempel altid godtgørelse for fagligt arbejde – også når det finder sted i weekenden, mens andre ser det mere som frivilligt arbejde.

”Det giver en skævvridning, at nogle har meget store honorarer, mens andre gør det i deres fritid,” forklarer Johnny Frederiksen.

I 2019 var godtgørelsen til DJ:Fotograferne på 3.900 kroner, fordi de fleste bestyrelsesmøder ligger i weekenden.

Det er i høj grad en individuel vurdering, hvornår freelancere og selvstændige synes, man taber penge eller ej, siger Signe Goldmann, der er medlem af hovedbestyrelsen i DJ og bestyrelsen i DJ:Fotograferne.

”Nogle tør nærmest ikke kræve tabt arbejdsfortjeneste, mens andre lægger grænsen et andet sted,” siger Signe Goldmann.

Pressefotografforbundet holder de fleste bestyrelsesmøder på hverdage i dagtimerne, og det udløser altid godtgørelse. Det er ifølge PF-formand Sisse Stroyer ikke nødvendigt at henvise til, at man for eksempel missede en konkret fotoopgave på grund af mødet, forklarer hun.

”Som freelancefotograf skal du også vedligeholde dit arkiv, lave regnskaber og opsøgende arbejde. Det kan du ikke, når du er til møde,” siger Sisse Stroyer.

Forslag til høring

Når diskussionerne har trukket ud så længe, er det, fordi det handler om penge, mener Signe Goldmann. Hun sammenligner med kommunalpolitik, som hun selv har været aktiv i.

”Det grimmeste i kommunalpolitik er konstitueringsforhandlingerne, hvor man kan blive frikøbt for fire år ad gangen. Det er grimt at se på, men også reelt – for hvis man ikke kan frikøbes, kan man ikke lægge lige så mange kræfter i det, og dermed får man ikke så meget politisk indflydelse,” siger hun.

Journalist og medlem af forretningsudvalget Anders Stoffer tror, at uenighederne er så små, at en løsning er nær. Anders Stoffer har dækket hestesport, og han tør godt spille på, at hovedbestyrelsen finder en løsning allerede i februar.

”Jeg spiller sjældent på overraskelser, men jeg tror, at vi bliver enige næste gang,” siger han.