»I denne tid, hvor der generelt er flere jobs end normalt, ser vi desværre også en aldersmæssig slagside i mobiliteten. Det er de unge, der rykker, mens de ældre har lidt sværere ved at flytte sig.«

Der er stigende beskæftigelse på DJs områder. Måned efter måned har vi kunnet glæde os over faldende arbejdsløshedstal, og flere og flere bliver beskæftiget i mediebranchen.

Vi er vidne til et historisk langt økonomisk opsving i det omkringliggende samfund. Antallet af arbejdsløse på det store arbejdsmarked er historisk lavt, og hele tiden hører vi, at der mangler hænder.

De gode tider skyldes naturligvis, at arbejdsmarkedet og økonomien i samfundet er inde i en højkonjunktur, hvor fagblade og jobbanker bugner af stillingsopslag, samt at mange af vores medlemmer får job uden for den traditionelle mediebranche.

De mange jobs på mediearbejdsmarkedet øger mobiliteten. Det er godt. For mobilitet er tegn på et driftigt og sundt arbejdsmarked. Helt modsat stilstand, hvor medlemmerne af frygt for at stå uden for arbejdsmarkedet ikke tør bevæge sig og prøve nyt.

Men selvom det går godt, er der stadig fyringsrunder og nedskæringer. Vi har set det over flere omgange i DR, og vi har set en enkelt af de nye gratisaviser lukke og slukke. Hertil kommer, at der skæres ned på 24timer, og at medarbejderne lige så stille siver fra Nyhedsavisen, uden at stillingerne genbesættes. På samme måde har Politiken, Ekstra Bladet og senest Aller Press og Benjamin Media skåret ned.

Langtfra alting er således idyl i mediebranchen. En branche, der kæmper drabelige kampe om læsere, seere, annoncer og markedsandele. På gratisavisområdet kæmpes der sågar en så indædt kamp, at det tærer på bladhusenes økonomi, og hvor regningen sendes til medarbejderne i form af fyresedler og dårligt arbejdsmiljø.

Mens det store arbejdsmarked mærker mangel på arbejdskraft og nærmest trygler ældre medarbejdere om at blive lidt længere, har vi i DJ indtryk af, at det forholder sig anderledes med mediearbejdsmarkedet. Det såkaldte grå guld er her ikke værdsat på samme måde, og derfor er det de ældre, der ryger først, når krisen kradser, ligesom det er de unge, der bliver ansat, når der etableres nye aviser og nye radio- og tv-stationer.

De mange nye jobs på for eksempel gratisaviserne og TV2 News blev fortrinsvis besat med  unge medarbejdere, men også mange andre steder er der en klar tendens til, at cheferne ansætter unge medarbejdere og ser bort fra højt kvalificerede ældre medarbejdere, alene på grund af alder.

Nyhedsavisens chefredaktør David Trads har sågar koketteret med, at han ikke vil ansætte folk, der er over 40 år. En efter min mening ganske uanstændig udmelding.

I denne tid, hvor der generelt er flere jobs end normalt, ser vi desværre også en aldersmæssig slagside i mobiliteten. Det er de unge, der rykker, mens de ældre har lidt sværere ved at flytte sig.

Den tendens viser sig også i forbundets statistik: Medlemmer mellem 30 og 49 år er dobbelt så parate til selv at sige et job op og rykke videre end de 50-59-årige. Sagt på en anden måde: Medlemmer mellem 50 og 59 skal siges op for at finde et nyt job, mens yngre er bedre til at gøre det selv.

Dertil kommer, at det er de 50-59-årige, der oftest bliver præsenteret for en fyreseddel, og er man først ’dømt ude’, viser DJs erfaringer, at det tager længere tid for de 50-59-årige at komme i job igen.

Når jeg som fagforeningsmand hører David Trads´udmeldinger og ved, at andre chefer tænker det samme, så mener jeg, at vi som forbund må gøre os tanker om, hvordan vi bedst kan forberede vores medlemmer på denne tendens, og hvordan vi også, inden skaden er sket, kan hjælpe dem i deres arbejdsliv.

Som jeg ser det, skal vi endnu tydeligere end hidtil gøre hinanden opmærksom på, at efteruddannelse og konstant opdatering af egne kompetencer er det mest effektive middel mod at blive ledig. Her ligger en af udfordringerne i forbundets kommende strategi på efteruddannelsesområdet.

Dertil kommer, at vi gennem kurser og personlig rådgivning skal hjælpe både yngre og ældre medlemmer til at blive mere mobile, så det er medlemmet, der har initiativet i forhold til chefen, når det handler om at rykke sig. /

Fred Jacobsen, næstformand i Dansk Journalistforbund