search

Slaget ved Gråsten

En voldsom kamp på ord udspiller sig mellem Gråsten Avis og Rønshoved Højskole. Gråsten Avis har fået kritik tre gange i Pressenævnet under fighten

»Jeg har været forsigtig med, hvad jeg skriver,« siger chefredaktør på Gråsten Avis Gunnar Hattesen, da Journalisten møder ham på Den Gamle Kro midt i Gråsten, der ligger skråt over for Gråsten Avis, hvor Gunnar Hattesen er chefredaktør og eneste journalistiske medarbejder.

Forsigtighed er ellers ikke det første ord, der springer i øjnene, når man ser på Pressenævnets kendelser i sager, hvor Gunnar Hattesens avis indgår.

Tre gange fra den 13. april 2012 til den 30. august 2013 har Gråsten Avis fået kritik af Pressenævnet. Alle klagerne er indsendt af Rønshoved Højskole, der mener, at avisens dækning, der ikke mindst sætter fokus på driften af skolen, har karakter af personlig hetz. I den seneste klage skriver forstanderparret Nina og Thue Kjærhus om Hattesens artikler.
”Skyldes det mon ikke hævnlyst mod den skole, som fyrede ham i 2007 netop på grund af upålidelighed?” skriver parret.

Lad os tage historien fra begyndelsen: I 2001 blev Thue Kjærhus ansat som forstander på Rønshoved Højskole. To år efter ansatte han Gunnar Hattesen som lærer. Men i 2007 blev Hattesen fyret. Den officielle begrundelse fra højskolen er pligtforsømmelse, siger Gunnar Hattesen, der mener, at fyringen er uberettiget.
Siden 2008 har Gunnar Hattesen været chefredaktør på Gråsten Avis. De første to gange, Pressenævnet kritiserede Gråsten Avis, var i 2012.

I den første kendelse fra Pressenævnet fra april 2012 får Gråsten Avis blandt andet kritik for at skrive, at Nina og Thue Kjærhus har købt deres højskolebolig til en favorabel pris.

I den anden kendelse, fra august 2012, kritiserer Pressenævnet artiklen ”Kup på Rønshoved Højskole”, hvor den tidligere bestyrelsesformand på højskolen Ole Ewald udtaler sig. Forstanderparret bliver i artiklen i detaljer beskyldt for en række uoverensstemmelser i administrationen af skolen.

Pressenævnet kritiserer, at oplysningerne burde have været kontrolleret inden offentliggørelse, ligesom forstanderparret skulle være forelagt oplysningerne.

Ud over at have fået kritik fra Pressenævnet er Gunnar Hattesen også blevet anmeldt til Syd- og Sønderjyllands Politi af Pressenævnet for overtrædelse af medieansvarsloven, fordi han nægter at bringe Pressenævnets seneste kritik igen. Det har Pressenævnet pålagt ham, fordi han første gang ikke bragte kritikken på fyldestgørende vis i Gråsten Avis.
»Vi har allerede bragt kritikken én gang, og jeg vil ikke bringe den igen. Så må Pressenævnet melde ud, præcist hvor og hvordan det skal bringes. Det har jeg bedt dem om,« siger Gunnar Hattesen.

Mediejurist Peter Lind Nielsen siger, at det nu er op til politiet, om de vil sigte Gunnar Hattesen.
»Straffen i den slags sager plejer at være bøder. Jeg tror, der skal meget til, før en chefredaktør ender i fængsel i sådan en sag,« siger Peter Lind Nielsen.

Med andre ord: Et betragteligt lokalt drama. Også JydskeVestkysten skrev frem til 2008 kritisk om højskolen. Avisen har beskrevet, at en tidligere kursist krævede forstanderparret fyret, ligesom en tidligere lærer kritiserede ledelsesstilen.

Journalisten bag de fleste af artiklerne hedder Kasper Skovse. Han stoppede på JydskeVestkysten for et par år siden. I dag arbejder han som kommunikationsmedarbejder ved DTU Energikonvertering.
»Jeg blev kontaktet af nogle kinesiske kursister, der følte sig dårligt behandlet på højskolen. Det ville jeg konfrontere Thue og Nina Kjærhus med, men da det gik op for dem, hvad det var for en historie, jeg var ved at skrive, blev de meget konfrontatoriske. De bortviste mig,« siger Kasper Skovse.

Kasper Skovses andet problematiske møde med forstanderparret var i 2008. Her skrev han en historie, hvor otte lærere anonymt kritiserede arbejdsforholdene, forklarer han. Kasper Skovse konfronterede forstanderparret med kritikken.
»De går helt amok og skælder mig ud, da jeg konfronterer dem med kritikken fra lærerne. De har den tanke, at angreb er det bedste forsvar. Efter artiklen ringede de til mig privat og svinede mig til,« siger Kasper Skovse.

I dag har den lokale presse skruet ned for dækningen af højskolen. Og Gunnar Hattesen mener, at medierne er blevet skræmt af forstanderparret efter Kasper Skovses skriverier. Det afviser chefredaktør Jørgen Broch, JydskeVestkysten.
»Det handler ikke om, at Rønshoved Højskole har skræmt nogen. Det er et grundvilkår, at kilderne kan blive utilfredse. Det kan vores folk godt håndtere,« siger han.


Forstanderparret på Rønshoved Højskole, Nina og Thue Kjærhus, bor i et parcelhus ved siden af Røns-hoved Højskole. De vil ikke gå ind i sagen om Gunnar Hattesen, fordi Hattesen har anket sin dom for ærekrænkelser til landsretten.  – foto: Lene Esthave

Forstanderparret Nina og Thue Kjærhus har meddelt per e-mail, at de ikke ønsker at deltage i en artikel. Da Journalisten alligevel tropper op ved højskoleboligen, der ligger med udsigt til Flensborg Fjord, tager Nina og Thue Kjærhus imod og inviterer på en kop kaffe.

Forstanderparret understreger, at de ikke vil sige ret meget til citat, ud over følgende:
»Vi ser de kendelser, som Rønshoved Højskole har vundet i Pressenævnet i 2012 og 2013, som centrale afgørelser, fordi Pressenævnet efter grundige analyser gør gældende, at Gråsten Avis og Gunnar Hattesen ikke har levet op til de etiske standarder, man forlanger af dansk presse,« siger Thue Kjærhus, der forklarer grunden til, at de har klaget:
»Bestyrelsen og vi som forstandere er nødt til at gå rettens vej og til Pressenævnet, fordi de usande og løgnagtige beskyldninger rammer vores økonomi og kundegrundlag.

Sagerne i Pressenævnet indikerer desuden over for skolekredsen på generalforsamlingen, at vi er blevet groft chikaneret af Gråsten Avis og dets redaktør, Gunnar Hattesen, i en årrække,« siger Thue Kjærhus.
Parret har ikke ønsket at svare på Kasper Skovses kritik.

Den seneste og tredje kritik af Gråsten Avis fra Pressenævnet, som er fra den 30. august 2013, kom, efter at Gunnar Hattesen lod den tidligere journalist Steen Ole Jørgensen skrive læserbreve om højskolen i Gråsten Avis.

Pressenævnet kritiserer blandt andet, at Gråsten Avis ikke har gjort en tilstrækkelig indsats for at få en kommentar fra højskolen. Derudover overtræder Steen Ole Jørgensens beskyldninger i læserbrevene de grænser for frisprog, der ellers er for læserbreve, mener Pressenævnet.

Steen Ole Jørgensen startede som 59-årig på højskolen som elev i februar 2013, men blev bortvist efter blot 12 dage. Det satte sindet i kog hos den tidligere journalist, der i Gråsten Avis den 9. april kritiserede ledelsen med et ordvalg, Journalisten ikke har lyst til at gengive. Sagen bliver ikke mindre speget af, at Steen Ole Jørgensen selv har søgt stillingen som forstander.

Steen Ole Jørgensen mener, at Pressenævnets kritik er uholdbar.
»Hele klagen handler om mig, men Pressenævnet fastholder, at jeg ikke er part i sagen. Men alligevel beskriver de, at mine læserbreve overtræder grænserne for den normale frie tone i et læserbrev. Jeg skal ikke have Pressenævnet til at bestemme, om jeg skriver på en måde, der kan være ærekrænkende,« siger Steen Ole Jørgensen.

Og dramaet ruller videre. Gunnar Hattesen er blevet dømt for ærekrænkelser i byretten i Sønderborg for artiklerne i Gråsten Avis.

Den dom har han nu anket.
»Det er en forkert dom. Jeg synes, vi har opført os hæderligt og lavet god journalistik. Jeg synes, at der, hvor vi har haft et problem, er, at vi ikke har været dygtige nok til at bringe dokumentation for det, vi skriver. Dokumentationen mener jeg, at vi har, men vi har ikke været gode nok til at fremlægge den i artiklerne,« siger han.

»Set i bakspejlet skulle vi have hyret en advokat. Pressenævnet undersøger ikke nogen sager, de forholder sig bare til det indsendte materiale. Vi fik ikke kommunikeret vores dokumentation klart nok frem til Pressenævnet,« siger han.


Steen Ole Jørgensen startede i februar 2013 på Rønshoved Højskole, men blev bortvist efter kun 12 dage. Siden har han skrevet læserbreve i Gråsten Avis. Pressenævnet mener, at læserbrevene overtræder de normale grænser for frisprog i læserbreve. – foto: Lene Esthave

Kommentarer
3
Nina og Thue Kjærhus
14.02.14 10:34
Kære Per Lysholt Hansen; Tak
Kære Per Lysholt Hansen; Tak for en god og sober artikel. Vi har dog en tilføjelse. Journalist Kaspar Skovse var journalist på JV, og blev bortvist fra skolen for at påbegynde et interview af vore elever, uden at vi som skoleledere var blevet informeret herom. Vi klagede derfor til daværende chefredaktør Mette Boch, der gav os en skriftlig undskyldning for denne manglende professionalisme.
Nogle år senere refererede samme Kaspar Skovse fra skolens generalforsamling i 2008. Referatet blev fra flere skolekredsmedlemmer kritiseret for at være mangelfuldt, hvilket de skrev et læserbrev om i JV.
Vi genkender ikke historien om, at vi skulle have ringet til Skovse og svinet ham til. Tværtimod skrev vi dengang et brev til ham, hvori vi inviterede ham til skolens afslutning, efter at vi havde fået en undskyldning fra Chefredaktør Mette Boch. Vi villle således vise, at vi ikke bar nag til Skovse.
Venlig hilsen
Thue og Nina Kjærhus
Rønshoved Højskole
Fremhævet af Journalisten
Steen Ole Hedelund Jørgensen
14.02.14 13:34
I artiklen ”Slaget om Gråsten
I artiklen ”Slaget om Gråsten”, hvor jeg selv citeres for et principielt synspunkt om pressenævnet, er der behov for at tydeliggøre, hvad slaget handler om.
Nemlig
-mediernes ret og pligt til at dække svært og kontroversielt stof,
-ytringsfrihedens grænser, som journalister altid bør udfordre sagligt og rimeligt, fordi journalister både har særlige forpligtelser og særlige rettigheder,
-mediernes og journalisters helt grundlæggende forpligtelse til altid at være bevidst om og parat til at kæmpe mod selvcensurens svøbe og effekt,
-og at selvcensur fører til meningsdannelse baseret på tavshedens manipulation.
Disse forhold handler slaget om.
Og jeg må, uanset at min habilitet som part i slaget er påvirket, efter en stor anstrengelse for at analysere objektivt stilfærdigt konstatere, at i det sønderjyske i.f.t. Rønshoved Højskole lever medierne og journalisterne ikke op til hverken ret eller pligt, men lader undladelsen af at dække relevant stof herske.
Og igen, uanset at min habilitet som part i slaget er påvirket, vil jeg efter en stor anstrengelse for at analysere objektivt igen stilfærdigt konstatere,
-at pressenævnet ikke har udtalt alvorlig kritik af Gråsten Avis, men kun i begrænset omfang kritik,
-at pressenævnet har afvist store dele af højskolens klager over Gråsten Avis,
-at redaktør Gunnar Hattesen, Gråsten Avis, ikke som krævet af højskolen blev dømt i byretten for bagvaskelse, men kun i begrænset omfang er blevet dømt for ærekrænkelser,
-at han har anket dommen, fordi han mener, det er muligt at føre sandhedsbevis for dét, han er dømt for.

Bag dét, han er dømt for, foreligger journalistisk research. Det betyder for appelsagen i Vestre Landsret, at sagen bliver meget principiel for journalisters virke.
For skal journalister tvinges til selvcensur, fordi en part i sagen ønsker at meningsdannelsen skal ske på grundlag af tavshedens kommunikation? Eller skal journalister tage del i slaget, hvis de mærker forsøg på censur?


Steen Ole Hedelund Jørgensen
journalist og lærer
Aarhus
www.stohj.dk
Fremhævet af Journalisten
Steen Ole Hedelund Jørgensen
21.02.14 23:09
I forlængelse af
I forlængelse af Journalistens artikel med rubrikken "Slaget om Gråsten" (retteligen "Slaget om Rønshoved Højskole") har jeg -uanset at jeg selv har været part i juridisk strid med højskolen, i hvilken der nu er indgået forlig- tilladt mig at sende et kort læserbrev til JydskeVestkystens redaktioner i hhv. Sønderborg og Aabenraa.
Indholdet i læserbrevet svarer i det væsentlige til ovenstående kommentar om de principielle aspekter i slaget + et relevant synspunkt om fagbladets opsigtvækkende citater fra tidl. journalist på JydskeVestkysten Kasper Skovse om hans oplevelser, da han forsøgte at dække aktiviteter på højskolen journalistisk for snart 6 år siden.

Chefredaktør på JydskeVestkysten Peter Orry har i dag skriftligt meddelt mig, at han ikke vil trykke læserbrevet. Det er sket en uge efter, at hans lokalredaktører modtog læserbrevet, og 4 dage efter at en af lokalredaktørerne bad mig forkorte læserbrevet. Hvilket jeg gjorde.

Peter Orry begrunder sit afslag med, at "....slagsmålet mellem dig (altså undertegnede/min præcisering) og højskolen er en efterhånden godt oplyst sag".
Hvordan kan den være ”oplyst”, når ingen sønderjyske medier har skrevet om hverken "slagsmålet" eller om det forlig, der er indgået i sagen. Ikke en linje. Så min sag med højskole og forliget er uoplyst ift. offentligheden.
Desuden: Ikke en eneste gang har en journalist fra JydskeVestkysten kontaktet mig for at høre min udlægning af ”Slaget om Rønshoved Højskole” herunder min egen sag og forliget, så hvordan kan Peter Orry vurdere slaget og mit læserbrev sagligt?

Hvad foregår der i det sønderjyske? Hvor er I henne? Medier? Journalister? Hvordan kan det gå til, at alsidig, afbalanceret dækning af sager med strid og kontroverser ikke kan finde vej til spalterne? Og hvorfor går I ved tavshed og manglende dækning magtens ærinde? Hvordan kan det gå til, at I tager magtens afsæt fremfor at se på, hvordan magten påvirker almindelige mennesker?

Konsekvensen af tavshedens manipulation er en skævvridning af meningsdannelse blandt læsere, lyttere og seerne i det sønderjyske, når henses til "Slaget om Rønshoved Højskole". Tavsheden får i slaget p.t. større effekt end en normal journalistisk dækning ville få. Men effekten understøtter magten, hvor medierne bør udfordre magten i alle dens afskygninger.


Steen Ole Hedelund Jørgensen
journalist og lærer
Aarhus
www.stohj.dk
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen