Hver morgen myldrer en strøm af medarbejdere ind gennem glassvingdøren i DR Byen på Amager. 

En strøm, der kan blive væsentligt mindre efter næste medieforlig. Stærke kræfter hos de private medier og de borgerlige partier i Folketinget arbejder for en større beskæring af DR.   

De mener, at den 91 år gamle public service-institution fylder for meget i mediebilledet og er for langt fremme i skoene i forhold til at konkurrere med de private medier. Især på nettet, hvor de kriseramte dagblade kæmper for at få brugerne til at betale for indholdet, mens borgerne gennem den tvungne licensbetaling har fri adgang til dr.dk, der er landets største netmedie målt på antallet af brugere.

»Jeg kan ikke mindes, at man før har diskuteret et kommende medieforlig så intenst. Der har aldrig nået at være ro om medieforliget fra 2014, og kulturminister Bertel Haarder (V) ser et opgør med DR som sin hovedprioritet som minister,« siger politisk kommentator Hans Engell, der både er tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet og forhenværende partileder for de Konservative.

Retorikken er blevet skruet gevaldigt op. Men konflikten er ikke ny. Det nye er, at kampagnen mod DR fra de private mediers forening Danske Medier nu ser ud til at give dem politiske resultater efter flere forgæves forsøg ved de seneste medieforlig. 

»Der er ingen tvivl om, at Danske Medier har øget sin lobbyindsats ganske betragteligt, og så går man meget mere til stålet nu end tidligere. Både JP/Politikens Hus og Berlingske har i Stig Ørskov og Tom Jensen fået sig nogle nye chefer, der i den grad er høge på dette område,« siger Hans Engell.  

 

 

DF foreslog at beskære licensindtægten

Debatten om DR eksploderede senest, da Dansk Folkeparti den 5. august på forsiden af Berlingske foreslog at beskære DR’s nuværende licensindtægter på 3,7 milliarder kroner om året med 25 procent. 

Det skal ifølge DF tvinge DR til at definere et smallere public service-begreb end det nuværende. Konkret foreslog partiet blandt andet, at der skal sættes grænser for DR’s dækning på nettet, P3 skal i udbud og DR3 lukkes som tv-kanal.

Hovedtrækkene i det samlede forslag kunne såmænd være skrevet af Danske Medier selv. Også tallet 25 procent kommer oprindeligt fra Danske Medier.

Det skete på foreningens generalforsamling i maj, hvor formand Stig Ørskov i sin beretning for første gang kom med forslaget om, at DR skal beskæres med 25 procent ved at spare fem procent om året i fem år. Den sidste detalje var også gengivet i DF’s udspil. 

Medieforsker: Danske Mediers kampagne gør indtryk 

»Der er ingen tvivl om, at Danske Mediers kampagne gør indtryk. Det kan man jo se. Mange politikere lægger øre til det. Og kampagnen får ekstra pondus, fordi den lægger sig i slipstrømmen på de mange former for utilfredshed, der nu engang altid har været med DR. Dagbladene er med til at sætte dagsorden i kraft af deres forening, men også i kraft af, at de i stor stil lægger spalteplads til diskussionen,« siger medieforsker Henrik Søndergaard fra Københavns Universitet.

Som en af landets førende forskere i public service-medier er han også medlem af Kulturministeriets public service-udvalg med Connie Hedegaard i spidsen, der skal komme med sine rapporter og anbefalinger inden årsskiftet.

Men spørgsmålet er, hvor stor betydning udvalgets arbejde får. Kulturminister Bertel Haarder (V) har bebudet, at han vil komme med et udspil om besparelser i DR allerede i løbet af efteråret, altså før udvalgsarbejdet er afsluttet.  

»Det er vilkårene, når man arbejder i sådan et udvalg. Politikerne kan gøre, hvad de vil med sådan et udvalgsarbejde,« siger Henrik Søndergaard. 

Forsøget på at kortslutte Public service-udvalget skal ses i lyset af, at udvalget blev nedsat af den gamle SR-regering. Udvalget kom fra begyndelsen under beskydning fra Danske Medier, fordi 8 af 10 medlemmer har nuværende eller tidligere tilknytning til DR, og fordi dagbladene kun er repræsenteret ved Informations direktør. 

 

 

Hans Engell: Dr bliver ikke skåret med 25 procent

Det afgørende slag om DR skal slås, før det nuværende medieforlig udløber i 2018. Inden da skal et nyt være forhandlet på plads. Kulturminister Bertel Haarder (V) har på forhånd opbakning blandt de borgerlige partier til at skære i DR og licensen. De røde partier har hidtil alle afvist at gå den vej.

Men de borgerlige partier har før vist viljen til at lave smalle forlig på medieområdet, når de har flertal. Det skete i både 2002 og 2010.  

Derfor tyder meget på, at der vil komme et opgør med DR’s størrelse. Spørgsmålet er mere, hvor stort det bliver.

»Man har passeret det punkt, hvor Michael Christiansen og DR-ledelsen bare kan slå syv kors for sig og skrive kronikker om, hvor forfærdelige konsekvenserne bliver, hvis DR skal slankes. DR er nødt til at gå i dialog med kritikerne,« siger Hans Engell.

Men han slår samtidig fast, at besparelserne ikke bliver så store, som Danske Medier og Dansk Folkeparti lægger op til.   

»Der havner vi overhovedet ikke. DR bliver ikke skåret med 25 procent. Men det kan godt ende med en stor besparelse, og at DR får besked på at begrænse sig på nettet og lukke nogle få kanaler som eksempelvis DR3, som alt for åbenlyst er i direkte konkurrence med kommercielle aktører,« siger Hans Engell.

Han peger på Konservative som det parti, DR-ledelsen formentlig har størst chance for at påvirke i retning af at decimere besparelserne, fordi Konservative traditionelt altid har støttet tanken om at have en stærk public service-institution til formidling af nyheder og dansk kultur. 

Hos DR har generaldirektør Maria Rørbye Rønn og bestyrelsesformand Michael Christiansen argumenteret i årevis med, at det er afgørende at have et stort og gennemslagskraftigt DR i forhold til at nå ud til flest mulige borgere med nyheder, oplysning og debat, så sammenhængskraften i samfundet ikke ryger i en tid, hvor dagbladene blive mere og mere segmenterede.     

Michael Christiansen advarede efter Dansk Folkepartis forslag om amerikanske tilstande.

»Fjerner man den uafhængige public service, kan man risikere det, der sker i USA, hvor man splitter befolkningen ad,« sagde Michael Christiansen til Berlingske.

Grænserne mellem medierne i opløsning

Selv om DR altid har været en ideologisk kampplads, og der altid har været interessekonflikter mellem statsradiofonien og dagbladene, så levede de ganske fredeligt sammen frem til årtusindskiftet, hvor digitaliseringen for alvor tog fart og gjorde tekstbaseret indhold på nettet til en fælles slagmark.

Tidligere var arbejdsdelingen helt klar. De private medier lavede aviser, mens statens medier sad tungt på tv og radio. 

»Mediekonvergensen gør, at grænserne mellem medierne går i opløsning, og dermed er konflikten slået ud i lys lue i takt med, at dagbladene har oplevet en voldsom krise og tilbagegang, hvor annoncemidlerne er flyttet over på nettet, hvor de store internationale aktører som Google og Facebook dominerer,« siger medieforsker Henrik Søndergaard. 

Han stiller sig sammen med andre medieforskere tvivlende over for, om dagbladene vil blive afgørende styrket af at svække DR’s tilstedeværelse på nettet. 

»Det er ikke DR’s tilstedeværelse på nettet, som er den primære årsag til, at dagbladene lider. Men det er klart, at når man befinder sig på et marked med konkurrence, og man har mulighed for at fjerne en af konkurrenterne med politiske midler, så er man jo også lidt dum, hvis man ikke forsøger at se, om det nu virker,« siger Henrik Søndergaard og tilføjer:  

»Det er ikke dokumenteret på nogen måde, at dagbladenes indtjeningsmuligheder vil blive bedre af at skære kraftigt i DR. Det er noget, man har en formodning om hos Danske Medier. Men det, vi kan se i andre lande, som ikke har public service-medier, er jo, at der har dagbladene det ikke bedre, snarere værre. Eksempelvis i USA,« siger Henrik Søndergaard.  

 

 

Effekt kan ikke dokumenteres

Samme vurdering har medieforsker Frands Mortensen fra Aarhus Universitet. Han peger dog på, at man hverken kan dokumentere det ene eller det andet i forhold til effekten. 

»Vi har nogle indicier for, at en stærk public service-institutions tilstedeværelse på nettet ikke skader de private medier. Men man kan hverken bevise det ene eller det andet, for det et svært at lave empiriske undersøgelser af noget, som ikke er sket endnu,« siger Frands Mortensen. 

Han vurderer, at dagbladenes strukturelle krise er så stor, at de før eller siden bliver nødt til at bede politikerne om at øge mediestøtten til dem. I dag får dagbladene samlet set cirka 366 millioner kroner om året i direkte produktionsstøtte fra staten, mens momsfritagelsen til de trykte aviser udgør en værdi på cirka 477 millioner kroner om året. 

»Hvis man vil opretholde private publicistiske medier af en vis kvalitet, så bliver man på et tidspunkt nok nødt til at øge statsstøtten til dem i en eller anden grad. Det bryder Danske Medier sig ikke om at høre. Men det er blevet betænkeligt svært at lave kvalitetsindhold på rent kommercielle vilkår,« siger Frands Mortensen.   

Ikke helt fælles fodslag i Danske Medier

Hos Danske Medier er den officielle linje, at man ikke skal gøre flere medier mere afhængige af statslig støtte, end de i forvejen er. Men den sag er der ikke helt fælles fodslag om. 

Eksempelvis har Fyens Stiftstidendes chefredaktør, Troels Mylenberg, flere gange talt for, at en beskæring af DR ikke behøver at gå til at nedsætte licensen, men bør sendes i udbud, så private medier i højere grad kan byde ind på at lave public service-indhold for statens penge. 

Han har også gjort sig til talsmand for, at momsfritagelsen skal udvides til også at gælde de private mediers digitale aktiviteter.

Troels Mylenberg er i det hele taget meget aktiv i debatten om DR og de skrantende dagblade. Men han opererer som et løst missil, der også nu og da bliver rettet mod sine egne. Eksempelvis med dette citat fra en kronik i magasinet Ræson bragt i december 2015. 

”Dele af de private mediers topfolk må også siges at have lansen mod DR så højt hævet, at de synes faldet bagover af hesten. Eksempelvis er et krav om, at DR slet ikke må producere indhold til nettet, ret beset absurd i en digital tidsalder,” skrev Troels Mylenberg. 

—-

Interview: Ebbe Dal, direktør, Danske Medier.

»Vi har flere udfordringer. Men så lad os da i hvert fald fjerne den ene«

Danske Mediers direktør, Ebbe Dal, ser en svækkelse af DR som sin vigtigste lobbyopgave. Han erkender, at det ikke i sig selv vil løse dagbladenes krise, men: »Nu er det DR, man kan styre fra politisk hold i Danmark, og så er det der, man må sætte ind,« siger han.

Ebbe Dal er de private mediers cheflobbyist som direktør i Danske Medier. Hans hjørnekontor ligger i foreningens mondæne ejendom Pressens Hus i Skindergade i hjertet af København. Der er højt til loftet og klassisk sildebensparket i mørkt træ. Alt emmer af historie, tradition og storhed. Men måske også af fortid. 

Digitaliseringen har sendt de gamle dagblade ud i en krise, hvor de reelt kan vise sig at være truet på deres eksistens. 

Ebbe Dal lægger ikke skjul på, at han betragter en markant svækkelse af de licensfinansierede medier og særligt deres netaviser som sin vigtigste lobbyopgave. Han indleder imidlertid vores interview med en indrømmelse fra slutningen af 1990’erne, hvor han også var direktør i det, der dengang hed Danske Dagblades Forening.

»Vi lavede mange fejl i nettets barndom. I bagklogskabens klare lys kan man sagtens diskutere, om det var klogt, at vi alle sammen lavede gratis nyhedstjenester på nettet for at komme i gang og vise, at man var der, at man var moderne og fremadstræbende og alt det der. Men hvis man havde haft is i maven, så havde man sagt, at hvis vi skal lave noget på nettet, så skal vi selvfølgelig tage penge for det, sådan som vi gør for alt andet. Havde vi gjort det, havde situationen i dag set helt anderledes ud,« siger Ebbe Dal.

»At der findes andre konkurrenter end DR, fjerner ikke DR’s betydning som en konkurrent«

Men slut med bekendelserne og tilbage til hans og Danske Mediers korstog mod særligt DR.

»Selvfølgelig skal DR og TV 2-regionerne være digitale. Men de bør primært bruge nettet til at tilbyde deres eget tv- og radioindhold on demand. Derimod må deres netaviser indskrænke sig til at være på Ritzau-niveau og ikke en dybtgående behandling af emnerne, som man kender det fra avisernes hjemmesider,« siger Ebbe Dal og tilføjer:   

»Der er rigelig forsyning til markedet i forvejen, når det gælder netaviser. Public service bør man lave der, hvor der er huller i de private mediers forsyning til borgerne.«

Ebbe Dal erkender, at en svækkelse af DR ikke i sig selv kan løse dagbladenes presserende problem med at finde en holdbar digital forretningsmodel. Men han ser det som et nødvendigt skridt på vejen, hvis redningsaktionen skal lykkes. 

»Der er flere komponenter i det. At beskære de licensfinansierede mediers adkomst til at lave tekstbaserede nyheder på nettet er en komponent. Og nu er det DR, man kan styre fra politisk hold i Danmark, og så er det der, man må sætte ind. Facebook og Google kan vi ikke engang håndtere på europæisk plan,« siger han.  

At beskære DR på nettet vil vel ikke hjælpe på jeres største økonomiske udfordring, som er, at bunden er slået ud af annoncemarkedet, fordi Google og Facebook løber med stadigt flere penge?

»Vi har flere udfordringer. Men så lad os da i hvert fald fjerne den ene, så det alt i alt er mindre forfærdeligt for os. At der findes andre konkurrenter end DR, fjerner ikke DR’s betydning som en konkurrent. Konsekvensen ved ikke at gøre det kan vise sig at være, at vi til sidst kun har statens nyhedsformidling tilbage. Og så har vi for længst passeret grænsen for, hvad der er et vestligt demokrati. Og den bekymring kan jo være en del af baggrunden for det nuværende politiske røre.« 

Skeptisk over for medieforskeres forudsigelser

Politisk røre eller ej. Medieforskerne tvivler stærkt på, at dagbladene vil stå stærkere, fordi DR begrænser sin nyhedsdækning på nettet. De påpeger, at der ikke findes dokumentation for det, og at erfaringerne fra udlandet heller ikke tyder på det. 

Hvad baserer I det på, når I antager, at I kan sælge flere digitale abonnementer, hvis DR begrænser sine aktiviteter på nettet?

»Det er først og fremmest almindelig sund fornuft. Vi har en tiltro til, at den danske befolkning efterspørger kvalificerede nyheder, og det er der et stort privat marked for, som ikke skal undergraves. Vi tror ikke på, at man kan lave markedsundersøgelser af fremtiden. Derfor er vi ofte skeptiske over for medieforskeres forudsigelser,« siger Ebbe Dal.

Da Dansk Folkeparti i august kom med et medieudspil om blandt andet at skære DR’s budget med 25 procent, lignede udspillets hovedpunkter til forveksling noget, som Danske Medier selv kunne have skrevet.

Kendte du via dine politiske kontakter på forhånd til Dansk Folkepartis udspil, da det blev lanceret på forsiden af Berlingske den 5. august? 

»Nej, det var en overraskelse for mig, at de kom med så klar en udmelding. Det, som Dansk Folkeparti har lagt frem, ligner jo forbløffende meget det, vi gerne vil,« siger Ebbe Dal med en cheflobbyists tilfredse smil.

Han kan heller ikke skjule sin tilfredshed, når han selv giver sit bud på, hvordan Danske Medier lige nu står i kampen om DR forud for det kommende medieforlig. 

»Det ser ud til, at den borgerlige del af Folketinget er begyndt at kunne se problemstillingen. Og den måde, DR’s bestyrelsesformand, Michael Christiansen, har udtrykt sig på, giver indtryk af en mand, der har ryggen mod muren. Det tilkendegiver, at det er blevet vanskeligere for DR, end det har været.«  

En mindre hærskare af lobbyister med stærke bånd til politikerne

Hos Danske Medier bruger man i lighed med DR ikke noget pr-bureau. Den politiske interessevaretagelse står foreningen selv for. Ud over direktør Ebbe Dal selv og bestyrelsesformand Stig Ørskov så har foreningen i sine mange chefredaktører en mindre hærskare af lobbyister med stærke bånd til politikerne. 

»Vores medlemmer har til forskel fra glasindustrien eller bilimportørerne en løbende drøftelse med politikerne, fordi redaktørerhvervet historisk set altid har skabt politiske kontakter og meget direkte adgang til politikerne. Hvis vi hyrede et Public Affairs-bureau, så ville politikerne opfatte en medarbejder fra sådan et bureau som en besynderlig mellemhandler,« siger Ebbe Dal og tilføjer: 

»Det er et meget langsigtet stykke arbejde at forsøge at få nogle mennesker til at revidere deres synspunkter. Udgangspunktet er jo, at et enigt folketing stod bag det sidste medieforlig. Vi lægger vægt på ikke at plage politikerne for meget. Men vi skal sørge for, at de ved, hvem vi er, og kender vores synspunkter. Vi forsøger at påvirke dem, og så kan de måske også påvirke hinanden.« 

—-

Interview: Maria Rørbye Rønn, generaldirektør, DR.

»Jeg betragter det ikke som en kamp«

»Udfordringen er jo, at annoncekronerne går til udlandet,« siger DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn. Hun gør alt for at tale konflikten med de private medier ned. Men hun afviser, at dag­bladene vinder noget ved en beskæring af DR. 

DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, er jurist til hver en spids af sit stålgrå hår, der aldrig forekommer at være blæst bare lidt ud af facon. Hun er noget nær umulig at hidse op eller bringe ud af fatning. Og patos er sjældent en del af hendes argumentations-univers. 

DR’s fjender kommer ellers jævnligt med provokerende udsagn, der kunne have til formål at få hende til at reagere uovervejet eller følelsesladet i krigen om DR’s størrelse og rolle. Men det er så vidt vides endnu aldrig lykkedes. 

Sammen med DR’s bestyrelsesformand, Michael Christiansen, er det hende, som frem mod det kommende medieforlig i 2018 skal forsøge at overbevise politikerne om, at DR ikke skal skæres og begrænse sine digitale aktiviteter, sådan som de private mediers organisation ellers lobbyer stærkt for.  

Maria Rørbye Rønn gør tilmed en dyd ud af at forsøge at tale konflikten ned.

Frem mod det kommende medieforlig bliver det afgørende for både DR og de private medier at overbevise politikerne om jeres argumenter. Hvordan synes du selv, at I står i den kamp?

»Jeg betragter det ikke som en kamp. Men som en relevant og helt naturlig debat,« siger hun, da vi indleder vores interview.  

Udefra set ligner det nu mere en kamp? 

»Den store udfordring for de danske medier med at få en forretningsmodel til at fungere på nettet er jo ikke, at der ikke er digital vækst, for det er der. Udfordringen er, at annoncekronerne går til udlandet. Derfor står kampen om, hvordan vi sammen kan værne om dansk indhold og stærk journalistik i kampen mod de store internationale aktører, der løber med annoncekronerne,« siger Maria Rørbye Rønn. 

»Vi deltager i et verdensmesterskab«

Hun kalder debatten om DR for relevant og naturlig, fordi befolkningens medievaner ændrer sig med meget stor hast i den digitale omstilling på bekostning af alle de traditionelle platforme.

Hun peger på, at digitaliseringen ikke kun er en udfordring for dagbladene, men i høj grad også for DR. På tv-området fik cirka 20 procent af de danske husstande ifølge DR Medieforskning et abonnement på Netflix i løbet af den amerikanske streamingtjenestes første halvandet år i Danmark. 

»Som tv-indholdsproducent deltager vi ikke længere i et danmarksmesterskab, men i et verdensmesterskab, fordi befolkningen nu måler vores indhold op imod den allerøverste kvalitet i hele verden. Det er en udfordring både for os som public service-medie og for de private medier,« siger Maria Rørbye Rønn og tilføjer:

»Det kræver et robust DR med stor gennemslagskraft og stærke produktionsmiljøer, når konkurrencen fra udlandet er så massiv, som den er.« 

Anerkender du Danske Mediers præmis om, at det i en eller anden grad svækker deres evne til at sælge netaviser, når DR også udgiver en omfattende netavis, som folk har fri adgang til? 

»Nej, med de undersøgelser der ligger fra Sverige, Norge og Storbritannien, så er der ingen dokumentation for, at public service-mediernes online-nyheder ødelægger noget for de private aktører,« siger Maria Rørbye Rønn.  

Men der er ifølge medieforsker Frands Mortensen heller ingen sikker dokumentation i undersøgelserne for dit synspunkt, at det slet ingen betydning har. Vil du helt afvise, at jeres netavis har nogen form for betydning for avisernes digitale forretning? 

»Sikker dokumentation eller ej. Én ting synes alle at være enige om. Selv hvis der skulle være en eventuel påvirkning fra DR, udgør den en forsvindende lille del af de mange, mange faktorer, der i disse år påvirker de danske medier. Hovedudfordringen er en markant digital omstilling og nogle meget store og skræmmende dygtige udenlandske aktører, der løber med annoncekronerne.«

»DR skal have en folkelig forankring«

Maria Rørbye Rønn forsvarer både DR’s størrelse og bredde. Også når kritikerne af DR mener, at det vil være gavnligt med en mere snæver definition af, hvad public service er for en størrelse.

»Det er helt afgørende, at DR også efter næste medieforlig spiller en rolle for alle i befolkningen, at man ikke dømmer bestemte befolkningsgrupper ude. DR må ikke blive Weekendavisen eller Politiken. Vi skal have en folkelig forankring. DR spiller en vigtig rolle, fordi der stadig skal være nogen, som er i stand til at samle befolkningen og skabe nogle fællesskaber, hvor vi har debat og samtale med hinanden på tværs af samfundslag,« siger hun.

I debatten om DR og public service bliver underholdningsprogrammer som ’X Factor’ ofte hevet frem som et eksempel på, hvad DR bør afholde sig fra at lave og i stedet overlade til kommercielle medier. 

Underholdning udgør kun lidt over 100 millioner kroner af DR’s budget på næsten 4 milliarder kroner. Men underholdningsprogrammerne er ifølge generaldirektøren afgørende for, at DR kan løfte opgaven med at samle en befolkning, der får færre og færre fælles referencer.  

»Underholdningsprogrammerne fylder rigtig meget i debatten, men meget lidt i sendefladen, hvor de kun udgør 4,3 procent af indholdet. Og underholdning af høj kvalitet spiller en rolle i forhold til at samle befolkningen på tværs af generationer foran fjernsynsskærmen,« siger Maria Rørbye Rønn. 

»Det er vigtigt, at vi har programmer, der kan det. Det er ok, at man på tv en gang imellem samles om en fælles fest, men vi har ingen ambitioner i DR om at lave mere underholdning end nu. Det ligger på et fint niveau. Men underholdning og sport betyder noget i forhold til at nå ud til hele befolkningen med nogle af vores andre typer af programmer.« 

Respekt for debatten

Hvordan vil I gribe opgaven an med at overbevise det flertal på Christiansborg, som på forhånd er enige med jeres modpart i Danske Medier? 

»Vi deltager i samfundsdebatten og har respekt for, at der er debat blandt både politikere og hos befolkningen om vores rolle. Men vi blander os ikke i de politiske forhandlinger,« siger Maria Rørbye Rønn.

Men som det var tilfældet op til forhandlingerne om medieforliget i 2014, skal hun og bestyrelsesformand Michael Christiansen formentlig igen holde møder med de enkelte partiers medieordførere. Men hun forsøger endnu en gang at tale lobbykampen mellem DR og Danske Medier ned.

»Det vigtigste for os er, at ordførerne har et oplyst grundlag at træffe beslutninger ud fra. At de ved, hvad vores strategier går ud på, og at de ved, hvordan vi ser udviklingen i mediemarkedet. Det er en meget faktuel tilgang, vi har til de møder.«