Samtidig med at de store spillere boksede i valgkampen, forsøgte en lang række organisationer at sætte deres dagsordenstød ind. En god opskrift er at ramme uge 2 – og få sin sag vinklet på økonomi.

TIMING. Valgkampen er en højtid, ikke bare for politikere og medier, men også for de mange organisationer og interessegrupper. Men kampen om mediernes, vælgernes og politikernes interesse er benhård, når markedet i løbet af tre uger oversvømmes med dagsordener.

Det skærper kravet til de strategiske overvejelser i kommunikationsafdelingerne. Det gælder om at sætte sine kommunikative stød ind på de rette tidspunkter.

»Når valgkampen skydes i gang, er det toppolitikerne, medierne går efter. Så lige i starten er der mindre efterspørgsel efter organisationerne. Men når politikerne har fået drøftet de forskellige temaer, og tingene begynder at køre lidt i ring, så åbnes der for, at de faglige organisationer kan spille ind med nogle reelle problemstillinger. Det er typisk i valgkampens anden uge, at organisationerne for alvor kommer på banen,« lyder det fra Søren Olufsen, kommunikationsrådgiver i Dansk Sygeplejeråd, som blandt andet fik god presse på en undersøgelse omkring forringede forhold på akutpatient-området – en af forbundets mærkesager.

Også i FOA udså man valgkampens uge 2 som det mest gunstige tidspunkt at skabe opmærksomhed. FOA valgte mandagen til at lancere en annoncekampagne om konsekvensen af de nedskæringer, der er sket i den offentlige sektor.

»Som jeg oplever det, er der ingen muligheder i første uge. Men vi har satset på, at der i anden uge ville opstå et hul, hvor folk fik mere brug for at høre historier om almindelige mennesker. Ellers har diskussionen jo handlet meget om vækst og mere abstrakte emner,« fortæller Anne Mejer, pressemedarbejder i FOA.

Et andet LO-forbund – HK – valgte at sparke kampagnen 'Sæt kryds ved efteruddannelse' om fokus på kompetenceløft i gang, før valget blev udskrevet, for derefter at følge op med annoncer under selve valgkampen.

I pædagogernes forbund, BUPL, har man derimod taget konsekvensen af den voldsomme trængsel på den offentlige talerstol og valgt at spille op ad de dagsordener, som andre sætter.
»Vi er i virkeligheden mere reaktive, end vi ellers er. Vi holder meget øje med de dagsordener, vi vil sige noget til. Det kan for eksempel være om efterløn eller om normering. Og så hjælper vi medier med cases på pædagoger, eller servicerer politikere med undersøgelser og argumenter,« siger Esben Geist, der er forbundets presseansvarlige.

Han frygter, at BUPL's budskaber om bedre forhold for institutionerne hurtigt vil drukne i en valgkamp, der står i krisens tegn.
»Vi er ret realistiske i forhold til, hvad vi kan og ikke kan, og vi tror ikke, vi kan sætte vores egne dagsordener – det er simpelthen for svært. Under valget er kampen om dagsordenen 10 gange så stor som normalt. Det kan bedre betale sig for os at bruge kræfterne på pro-aktivt pressearbejde i andre sammenhænge, for eksempel når der er overenskomstforhandlinger eller forhandlinger om kommunernes økonomi.«

Den afventende, men opmærksomme positur er også den, man indtager i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.
»Det er min første valgkamp siden 1987, hvor jeg ikke er på en journalistisk arbejdsplads, og jeg må sige, at det er noget anderledes. Vi er primært fokuseret på hele tiden at have overblikket – hvad sker der, hvem markerer, og hvad skal vi gøre opmærksom på? Jeg ville gerne kunne sige, at det hele stod i brand herinde, men det gør det altså ikke,« fortæller kommunikationsdirektør Susanne Egelund.

Med til den historie hører dog også, at Landbrug & Fødevarers mærkesag, som handler om sikre danske arbejdspladser gennem eksportbaseret vækst, i forvejen har fået ganske stort fokus som del af økonomi-debatten.
»Som jeg ser det nu, bliver økonomi også resten af valgkampens tema. Så jeg synes ikke, vi er druknet. Omvendt har vi heller ikke fyldt mere, end vi plejer,« siger Susanne Egelund.

Greenpeace er gået til valgkamp med det erklærede mål at få bragt vedvarende energi på banen som valgtema. Miljøorganisationen har traditionen tro brugt happening-metoden til at få deres budskab ud: Et team af udklædte butlere uddeler miljø-paraplyer til politikere ved debatter, valgmøder og lignende, og samtidig beder man dem forholde sig til den vedvarende energi. Et andet påfund er uddeling af en blyant, der skriver med regnbue-skrift, som man opfordrer folk til at bruge, når de sætter krydset i stemmeboksen. – foto: Greenpeace

En organisation, der til gengæld forsøger at udnytte valgkampen fuldt ud til at sprede sine budskaber og sætte en dagsorden, er Greenpeace. Traditionen tro ligger brugen af happenings øverst i værktøjskassen, og derfor har man under valgkampen kunnet se en række velklædte butlere dele 'miljø-paraplyer' ud til politikere ved vælgermøder, debatter og andre begivenheder.

»Vi er ude i valgkampen for at få politikerne til at tale om vedvarende energi. Det her valg er meget afgørende for de beslutninger, der vil blive taget om energiforsyningen de næste mange år, så vores opgave er at sige til politikerne, at det er vigtigt at tage stilling, og til vælgere, at det er vigtigt at vide, hvad man får, når man sætter sit kryds,« fortæller pressekoordinator Christina Koll.

Til det formål har Greenpeace lavet en omfattende valg-sektion på deres hjemmeside, hvor man kan se partiernes svar på en række spørgsmål om indførelse af vedvarende energi.

Efter den stormende interesse under COP15 har det generelt været svært at komme igennem med klimapolitiske budskaber i den senere tid. Derfor er Christina Koll positivt overrasket over, hvor meget succes man trods alt har haft med at skabe en dagsorden under valget. Den strategiske metode var blandt andet at tilpasse budskaberne til det generelle økonomitema.
»Vi har forsøgt at vurdere, hvad valgkampen handler om, og lige nu er det økonomi. Derfor kommunikerer vi om klima og økonomi – vi gør klima til en del af den økonomiske kontekst, og det passer faktisk rigtig godt ind,« siger hun.

Den formentlig mest omfattende valgkampagne på organisations-niveau finder man i fagforbundet 3F. Her har valgkampen i princippet raset i mere end et år. Allerede sidste år valgte man nemlig at lancere den regerings-kritiske kampagne 'Skævt', og det er i Skævt-sekretariatet, at kampen for en ny regering ledes.

3F er stort set den eneste større organisation, der åbent melder ud, at man ønsker en rød regering. Selv et lavtløns-forbund som FOA eller en organisation som Greenpeace, hvis synspunkter traditionelt vinder mest genklang på venstrefløjen, vil ikke tage stilling på medlemmernes vegne. Det samme gælder for øvrigt Landbrug & Fødevarer, der »går efter at samarbejde med den til enhver tid siddende regering«.

Indsatsen fra 3F spiller på en række forskellige strenge – kampagnemateriale fra Skævt, en særlig valg-udgave af Fagbladet, et valgsite med analyser, nyhedsdækning og praktiske informationer om kandidater og valgmøder. Dertil kommer det daglige arbejde i presseafdelingen, hvor man har ekstra travlt med at servicere pressen med fakta og cases.

Med ’Skævt’-kampagnen sparkede 3F valgkampen i gang allerede sidste år. Kampagnen har blandt andet kørt gennem annoncer, flyers og en Facebook-side, hvor regeringen løbende kritiseres og ”afsløres” i sine foreha-vender. Valg-indsatsen i 3F understøttes ligeledes af Fagbladet og af et omfattende valgsite på forbundets hjemmeside. Indsatsen er i høj grad vendt direkte mod vælgerne, men kampagnen kaster også en række pressehistorier af sig. – foto: 3F

Trods den massive indsats er der dog stadig budskaber, som pressechef Nicolai Kampmann gerne ville brænde endnu mere igennem med.
»Flere af vores sager er jo næsten i spil helt af sig selv. Men vi ville gerne have mere fokus på efterlønsreformen. Det kan godt virke, som om journalisterne synes, at det er en 'done deal'. Men det synes vi bestemt ikke,« fortæller han.

Til gengæld er der mere grød i diskussionen om dagpengereformen, som Nicolai Kampmann ellers mener, politikerne har forsøgt at sno sig uden om som valgkampstema.
»Vi mener, det var med taktisk overlæg, at politikerne besluttede, at dagpengereformen skulle slå igennem i 2012 – altså efter folketingsvalget. Men det tema er alligevel ved at trænge igennem. Det er en dagsorden, der er vigtig for os, da vi har mange arbejdsløse medlemmer, der bliver ramt at det her,« fortæller Kampmann.