Rune Skyum-Nielsen, fotograferet i forbindelse med udgivelsen af bogen ’Amdi bliver til’ skrevet i samarbejde med Thure Lindhardt Foto: Kasper Løftgaard
For fortællende journalister findes der en række teknikker til at få skeptiske kilder til at åbne op. Og nu kan Rune Skyum-Nielsen tilføje endnu en til listen: Tag en kendis med til interviewet.
I et stort bogprojekt om Mogens Amdi Petersen skulle det vise sig, at et samarbejde med skuespilleren Thure Lindhardt var en vigtig nøgle til tillid og åbenhed fra en række kilder, der har været tæt på den myteomspundne stifter af Tvind-imperiet.
”I Tvind lukkede man ned for pressen i slutningen af halvfjerdserne. Og mange ser stadig på journalister som nogle med onde hensigter. Men ikke mindst for ældre mennesker kan det virke afvæbnende, at der kommer en folkekær skuespiller og viser interesse for dem. Jeg kunne mærke med det samme, at det var en gamechanger i forhold til at få folk i tale, der måske havde en afmålthed over for journalister,” fortæller Rune Skyum-Nielsen.
Thure Lindhardts rolle har primært været at deltage i interviews med kilderne og i nogle tilfælde også stå for den indledende kontakt.
”Vi har været ude sammen i hvert fald 40 gange. Og han har stået for den indledende approach til 10-15 kilder, hvor vi simpelthen har vurderet, at der ville være større lydhørhed, hvis første mail eller opkald kom fra ham.”
Rune Skyum-Nielsen var egentlig blevet hyret af Gyldendal til at lave en portrætbog om skuespiller Thure Lindhardt. Det viste sig imidlertid, at Thure syntes, det var ”lidt latterligt” med en biografi om sig selv som 42-årig, så de to flyttede i stedet fokus over på deres fælles fascination af Mogens Amdi Petersen. Foto: Robin Skjoldborg
Thure ville hellere snakke om Amdi
Det var en tilfældighed, der startede det utraditionelle samarbejde mellem Rune Skyum-Nielsen og Thure Lindhardt. Rune, der netop havde færdiggjort en stor fortælling om forfatteren Jakob Ejersbo, var blevet hyret af Gyldendal til en portrætbog om Thure.
De to fandt ud af, at de delte en personlig fascination af mysteriet Mogens Amdi Petersen, der i dag er efterlyst af Interpol og bor i et stort, bevogtet ejendomskompleks i et øde område i Mexico. Interessen blev næret af DR3-serien ’Find Amdi’, hvor et hold journalister forsøger at finde Amdis skjulested.
”Det viste sig, at Thure syntes, det var lidt latterligt at skulle lave en biografisk bog om sig selv allerede som 42-årig. Så kom vi til at snakke om den der serie i stedet, og derfra handlede det mere og mere om Amdi.”
”Idéen til en bog kom lidt hen ad vejen. Thure tænkte nok mere på en tv-serie eller film, men jeg vidste ret hurtigt, at der kunne være en episk bog i det. Ikke om at finde Amdi som på DR3, men i at finde ud af, hvordan hans liv har ført ham til den endestation.”
Barndomskilder gav ny fortælling
Mogens Amdi Petersen har været i pressens søgelys siden midten af tresserne, og mange har forsøgt at kaste lys over den karismatiske Tvind-hersker og hans sagnomspundne organisation, der befinder sig i krydsfeltet mellem idealistisk udviklings-ngo, forretningsimperium og sekt.
Der er lavet bøger, dokumentarfilm og et utal af artikler om Amdi og Tvind. Alligevel mener Rune Skyum-Nielsen, at hans bog afdækker en del af Amdi-historien, som ikke alene har været underbelyst, men som også er helt essentiel, hvis man vil forstå Tvinds komplicerede væsen: Mogens Amdi Petersens opvækst og ungdom.
”Vi begyndte at gå ned ad den samme sti som mange andre, hvor vi talte med Tvind-afhoppere og fik historierne om, hvordan han har stået i Ulfsborg og råbt folk i hovedet. Vi blev bare ikke klogere på, hvorfor han var blevet sådan. Så besluttede vi os for at begynde forfra og opstøve barndomskilder. Og da kunne jeg se, at vi havde fat i en anden fortælling end den, der fandtes. Det har ofte blot været et forhastet resumé og en hurtig psykoanalyse af Amdis far. Men så taber man noget værdifuldt på gulvet.”
”Nøglen til at forstå Tvind er at forstå Amdi grundigt og indlevende.”
Han ønskede næppe at dirigere rundt med os, men det var svært at lade være, når vi fulgte ham. Og ja, så fik han sikkert også smag for det.
Jørgen Kragh Jensen, rejsekammerat til Mogens Amdi Petersen
Bogens mest centrale sætning
Leder fra barnsben
Historien, som rulles ud i bogen, har en lang rolleliste. Men den vigtigste birolle må uden tvivl være Verner Amdi Petersen, førstelærer på Ringe Kommuneskole, far til Mogens og genstand for både beundring og skræk i den lille provinsby.
Mogens er en oprører i forklædning, og uden for hjemmet lægger han sig ud med omtrent samtlige autoriteter, han kommer i nærheden af. Men det direkte opgør med den tyranniske far kommer aldrig, og behovet for faderens anerkendelse ligger hele tiden og lurer.
Men Mogens er også selv en førerhan. Gamle barndomsvenner kan fortælle om en dreng, der naturligt indtog lederrollen, fordi han var utroligt god til sport og til at tage initiativer. Der skete altid noget, hvor Mogens var – den bemærkning går igen mange gange.
Førerskabet fortsætter i de tidlige voksenår, hvor Mogens Amdi Petersen i start-tresserne er primus motor til et kollektiv – før ordet fandtes – i Odense, der ud over at være hjem for en god snes unge også er et slags ungdoms- og kulturhus med kunst- og debatarrangementer og desuden hovedkvarter for anti-atombevægelsen på Fyn.
Det er også Amdis udlængsel, der leder til et fællesindkøb af tre sejlskibe og senere en bus, der fører gruppen på en barsk, men eventyrlig rejse gennem Sydasien til Hong Kong, Australien og Tahiti.
Vigtigste regel: Kom tilbage
Det er barndomskammerater fra Ringe, kollektivets beboere og rejsekammeraterne, der bidrager til mosaik-billedet af en højintelligent ung mand med uforlignelige evner til at få ting til at ske og skabe følgeskab, men som også gradvist korrumperes af sin evne til at regere over andre mennesker.
Særligt én person fremhæves af Rune Skyum-Nielsen som ”guldkilden”: Bent Andersen, Amdis kammerat tilbage fra de tidligste drengeår, som med sin beretning om deres venskab åbner et hidtil ufortalt kapitel. Samarbejdet med Bent Andersen er et godt eksempel på, hvordan Thure Lindhardt gjorde en forskel.
Thure er typen, der kan gå lige ind i et hjem og få folk til at føle, at det er dem, det handler om.
Rune Skyum-Nielsen, forfatter til ’Amdi bliver til’
”Bent Andersen kunne sætte en masse ting i gang for os, og samtidig var det drønspændende for ham og hans kone, at jeg havde Thure med. Thure er typen, der kan gå lige ind i et hjem og få folk til at føle, at det er dem, det handler om. Det handler om indlevelse, og det er han ekstremt god til. Det er også derfor, han som skuespiller magter så mange forskellige karakterer.”
Men selv om man er blevet dus, kan det tage lang tid, før en kilde for alvor åbner op for de mindre pæne sider af medaljen.
”Den vigtigste regel overhovedet omkring sådan nogle interviews er, at du skal komme tilbage. Du kan ikke bare nøjes med at snakke med sådan en som Bent i tre kvarter, og det er så det. Og du indleder ikke med kritiske spørgsmål om Amdi, når kilden tydeligvis stadig nærer varme følelser for sin gamle ven. Man må vente, til tiden er moden.”
”Thure og jeg har været i Ringe og talt med Bent og hans kone i hvert fald syv gange. Men så har han også sagt og vist os ting, som han ville have forsvoret før. For eksempel har jeg lov at citere passager fra dagbøger, han ikke engang har vist sin egen kone.”
”Ikke mindst for ældre mennesker kan det virke afvæbnende, at der kommer en folkekær skuespiller og viser interesse for dem,” fortæller Rune Skyum-Nielsen. Foto: Kasper Løftgaard
Klar til efterfølger
Listen over mundtlige kilder er imponerende. Men ifølge Rune Skyum-Nielsen ligger der et mindst lige så stort researcharbejde i de skriftlige kilder – ikke mindst gamle aviser, der fortæller om den unge Amdi med de for hans tid så vilde idéer, eller for den sags skyld om hans far, Verner, der også gerne lod sig sole i lokalpressens interesse.
”Jeg har trukket ekstremt meget på lokalarkiver og gamle aviser. Det er i sig selv fascinerende, så mange aviser der fandtes alene på Fyn, og det forunderlige er, at der næsten altid var nogen, der berettede noget om Verner Amdi og senere hans søn.”
’Amdi bliver til’ handler om Amdi og ikke Tvind – selv om bogen tager sin begyndelse foran Tvind-hovedkvarteret TG Pacifico, hvor Rune Skyum-Nielsen forsøger at aflevere et brev til Amdi. Men beskrivelsen af Amdis unge år slipper i 1970, umiddelbart før stiftelsen af ’Den rejsende højskole’ og ’Det nødvendige seminarium’.
Det bliver dog ikke sidste punktum i den fortælling. I en allerede planlagt opfølger vil makkerparret Skyum-Nielsen og Lindhardt føre trådene op til nutiden og konkretisere tesen om, at Tvinds historie må forstås som en konsekvens af Amdis historie.
”Han ønsker ikke at ende som sin far – en, der hundser og bestemmer over andre. Men han har en karisma og de her retoriske evner, som han efterhånden affinder sig med og beslutter at bruge til at skabe sin egen bevægelse. På den måde kan meget af hans drivkraft spores tilbage til begivenheder i hans historie, og det sætter hele hans livsværk i et nyt lys. Det kan vi folde ud, når man som læser forstår hele den forrygende forhistorie.”
’Amdi bliver til’ udkom på Politikens Forlag den 23. august
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.