search

Skruebrækker-katalog

 

 

Det skygge-bogholderi fra Nordfoto, som JOURNALISTEN afslørede i seneste nummer, viser ikke systematisk snyd, siger bureauets chef, Niels Hjerrild. Men Nordfotos forklaring på, hvad regnskabsbøgerne viser, kan ikke bekræftes. Den tidligere bureauchef fastholder sin forklaring om, at Nordfoto bevidst snødfotograferne.

"Der er ikke foregået svindel eller snyd i Nordfoto."

Scanpix Nordfotos direktør, Niels Hjerrild, har undersøgt de hårde anklager om systematisk snyderi over for fotograferne, som man kunne læse i det sene-ste nummer af JOURNALISTEN. Han tror ikke, at anklagerne holder.
"Det er en svær sag at afdække, fordi den er så gammel. Så først om nogle uger er vi tæt nok på til at kunne sige, hvad de bøger viser. Men hvis der er uregelmæssigheder, så vil vi selvfølgelig rette fejlen," siger Niels Hjerrild.
Derfor understreger han, at Nordfotos forklaring på bøgerne er den mest sandsynlige med den nuværende viden.

Niels Hjerrild siger, at fotograferne i den røde regnskabsbog, der dækker perioden 28. september 1984 til 3. juli 1987, er et katalog over skruebrækkere i Pressefotografforbundet (PF). Bogen skulle altså vise de fotografer, som mod PFs anbefalinger afgav deres ret til betaling for genbrug af billeder i Berlingskes medier. Hvis ikke fotograferne indgik aftalen, så mistede de Berlingske som kunde.

Den blå regnskabsbog viser, ifølge Niels Hjerrild, billeder taget af fotografer, som ikke normalt leverede til Det Berlingske Hus. De fotografer fik kun betaling, hvis de selv sendte en regning. Sådan var kutymen dengang, siger bureauchefen.

Men forklaringerne bliver afvist af alle de fotografer, som JOURNALISTEN har talt med. Samtidig fastholder den tidligere bureauchef, Karsten Lindhardt, at Nordfoto bevidst snød med betalingen. Derfor kan sagen ende med, at Dansk Journalistforbund må trække Scanpix Nordfoto i retten, for at fotograferne kan få deres tilgodehavender i Det Berlingske Officin.

"Journalistforbundet og Pressefotografforbundet er dybt chokerede over de oplysninger, der er kommet frem. Vi har bedt advokat Anne Troelsen gå ind i sagen med henblik på, at sagen kan blive efterforsket og de nødvendige skridt foretaget," siger DJs formand Mogens Blicher Bjerregård.

 

Selvmord at indrømme
Scanpix Nordfoto mener altså, at den røde bog viser de freelancefotografer, som i 80erne indgik aftaler om ikke at få penge for genreproducerede billeder. Det vil sige billeder, som er leveret til Det Berlingske Hus, og som bliver genbrugt i Berlingskes medier.

"Hvis B.T. bestilte et billede og betalte for det, så havde Det Berlingske Hus ret til at genbruge det igen og igen uden at betale fotograferne," siger Niels Hjerrild.

"Det ville da også være mærkeligt, hvis alle de fotografer i den røde bog dag efter dag skulle have set deres billeder blive genbrugt, uden at reagere," siger han.

At bureauet indgik sådanne aftaler, dokumenterer Nordfoto med et brev, som billedleverandører og fotografer angiveligt fik tilsendt i begyndelsen af 80erne. I brevet står der, at Nordisk Pressefoto A/S, som det hed dengang, ikke betaler for genreproduktioner i egne blade.

Der er dog ikke nogen af de fotografer, som JOURNALISTEN har talt med, der erindrer sådan et brev.

Et brev fra Pressefotografforbundet (PF) støtter Nordfotos forklaring. PF sendte i 1984 et brev til alle medlemmerne, hvor de advarede mod at levere billeder til Det Berlingske Hus på de nævnte betingelser. Endelig kan bureauchefen mellem 1983 og 86, Povel Utzon Buch, huske, at flere fotografer afgav deres ret til genreproduktioner.

Men JOURNALISTEN har talt med 10 fotografer, der står i den røde bog, som alle benægter, at de skulle have indgået sådan en aftale. Det er blandt andet kendte fotografer som for eksempel Per Folkver, Per Kjærbye og Miklos Szabo.

Det regnede Niels Hjerrild heller ikke med, at de ville erkende, siger han:

"Det ville være problematisk for fotograferne. Med den røde bog i hånden kunne PF gå ud og se, hvem der ikke havde holdt fodslag og få dem smidt ud af forbundet. Jeg har talt med flere fotografer, som erkender, at de dengang accepterede at aflevere billeder uden at få penge for genreproduktion."

Niels Hjerrild har forsøgt at få disse fotografer til at kontakte JOURNALISTEN. Det er ikke sket.

 

Håbløs opgave
Nordfoto kan ikke dokumentere, at nogle fotografer har afgivet deres ret til betaling for genreproduktion, da der ikke er indgået skriftlige aftaler med nogen fotografer. Nordfoto kan heller ikke forklare, hvorfor nogle navne er streget ud i den røde bog.

Ifølge Niels Hjerrilds oplysninger var det sådan, at det var fotograferne, der selv skulle tjekke, hvad de Berlingske blade genbrugte af deres billeder.

Den forklaring får støtte af pressefotograf Keld Nauntoft, der var freelancer for Nordfoto fra 1974 til 85. Keld Nauntoft står selv flere gange i den røde bog, men kun i 1984. Han blev fastansat på Nordfoto i 1985.

"Jeg har aldrig skullet afgive retten til genreproduktioner i Berlingskes egne blade. Til gengæld skulle jeg selv holde øje med, om Berlingskes blade genreproducerede mine billeder. Det var kutyme dengang," siger han.

Alle andre fotografer, som JOURNALISTEN har talt med, afviser, at de selv skulle gøre opmærksom på genreproduktioner i Berlingskes egne blade.

"Det var uden tvivl bureauet, der havde den opgave. Det er en fuldstændig håbløs opgave, hvis man selv skal tjekke aviserne for at se, om de bruger ens billeder," siger Per Folkver, billedredaktør på Politiken.

 

Ukendte leverandører
Fotograferne i den blå bog, der indeholder billeder fra 1987 til 1991, bliver også afvist af Nordfoto som eksempler på bevidst snyd med betalingen.

"Jeg tror, det er billeder af ukendte leverandører. Altså fotografer, som ikke har leveret fast til Det Berlingske Hus, og som ikke har været kendt af administrationen. Det er både udvalgsbilleder, bestilte billeder, genreproduktioner og gratis pressebilleder. Det vil sige, at de selv skulle have sendt en regning, hvis de opdagede et billede. Nordfoto har ikke automatisk sendt dem penge. Det er ligesom, hvis du køber noget ved en papirhandel, og de glemmer at sende en regning til dig, så er det heller ikke altid, at du selv henvender dig og siger, at du skylder dem penge," forklarer Niels Hjerrild.

En af de fotografer, som har adskillige billeder i den blå bog, er Peter Thornvig. Han er også formand for Fotograferne i DJ.

"De kendte mig udmærket på Nordfoto, fordi jeg var tidligere ansat. Selvfølgelig var det ikke mig selv, der skulle tjekke brugen af mine billeder. Det er jo derfor, man lægger billeder i kommission," siger Peter Thornvig.

 

Det er løgn
Nordfoto nægter, at der skulle være fire bøger yderligere med billeder, der ikke er betalt for, som JOURNALISTEN skrev i seneste nummer.

"Jeg tror ikke på, ar de findes. Men det er helt sikkert forkert, at der ikke er betalt for videresalg ud af huset. Hvorfor har dem, der har taget de bøger fra Nordfoto, ikke sendt de bøger i stedet, der viser det eksterne salg? Hvis de fandtes,så ville det jo også være en skandale," siger Niels Hjerrild.

Den tidligere bureauchef fastholder, at der var flere end to bøger:

"Jeg kan ikke huske, om der var fem eller ti. Men der var i hvert fald også en sort," siger Karsten Lindhardt.

Dansk Journalistforbund, der er gået ind i sagen, vil nu forsøge at afdække, hvad der er sket, så fotograferne kan få de penge, de har krav på.

"Der har i mange år været hvisket om, at Nordfoto ikke har afregnet korrekt. Det Berlingske Hus påstår, at bøgerne viser genreproduktioner af billeder, de ikke vil betale for. Men så er det da mærkeligt, at de betaler, hvis fotograferne kræver det," sagde PFs formand, Lars Lindskov, på hovedbestyrelsesmødet i DJ i sidste uge. Han fortsætter:

"Så sent som i sidste uge, var der en fotograf, som ringede til regnskabsafdelingen i Nordfoto. Han fik af vide, at han selv skulle tjekke, om bladene brugte hans billeder."

 

Scanpix Nordfotos forretning
-Fotobureauet lever af at sælge billeder for fotografer til den bedst mulige pris. Hver gang Nordfoto sælger et billede, som for eksempel en freelancefotograf har leveret, så får fotograferne typisk 50 procent af salgsprisen, mens bureauet får den anden halvdel. Bureauet får med andre ord provision af fotograferne, for at sælge de billeder, fotograferne har lagt i kommission.

-Scanpix Nordfoto betaler også for billeder, som bliver genbrugt. Når Berlingske Tidende eksempelvis køber et billede af Poul Schlüter fra en freelancefotograf, så går billedet automatisk i Nordfotos arkiv. Hvis B.T. eller et andet medie i Det Berlingske Hus genbruger billedet af Schlüter, så skal fotografen have 50 procent af salgsprisen for det genreproducerede billede.

-Scanpix Nordfoto er en del af Skandinaviens største billedbureau, Scanpix-gruppen. Scanpix Danmark er ejet af Scanpix-gruppen, der blandt andet har Schibsted i ryggen og Det Berlingske Hus, som stadig har aktiemajoriteten i Scanpix Nordfoto.

-Scanpix Danmark har 62 ansatte. Selskabets egne fotografer og freelancerne udbyder dagligt 1.500 danske og internationale fotografier. Scanpix har 15 millioner billeder gemt elektronisk eller på papir i sine arkiver.

-Ifølge det seneste årsregnskab havde Scanpix Danmark sidste år en omsætning på 58 millioner kroner, men et underskud før skat på fem millioner kroner.

-Scanpix er repræsentant for en række internationale billedbureauer – AP, EPA, Reuters, Camera Press, Sipa Press og Corbis.

 

FAKTA OM SAGEN
-Som omtalt i seneste nummer af JOURNALISTEN er redaktionen i besiddelse af to regnskabsbøger fra fotobureauet Nordfoto. Bøgerne viser, ifølge tidligere og nuværende ansatte i bureauet, at Nordfoto bevidst har snydt med betalin-gen for 5.606 billeder, der fra 1984 til 1991 er genbrugt i B.T., Berlingske Tidende og Weekendavisen.

"Når fotograferne lagde billeder i kommission hos bureauet, så forventede de selvfølgelig at få deres penge, når Nordfoto solgte deres billeder. Men det fik de ikke. Så det var snyd," sagde den tidligere bureauchef, Karsten Lindhardt i seneste nummer af JOURNALISTEN.

-Skufferegnskabet viser angiveligt de billeder, som er blevet genbrugt af medier i Det Berlingske Hus. De billeder har fotograferne kun fået penge for, hvis de selv gjorde bureauet opmærksom på det.

-Der er noteret 6.593 billeder, hvoraf fotograferne tilsyneladende ikke har fået penge for de 5.606. Hvis billederne i snit ko-ster 400 kroner stykket, så er fotograferne blevet snydt for omkring 1,2 millioner kroner i nutidspenge. Penge, som fotograferne stadig har til gode.

-følge JOURNALISTENs oplysninger findes der yderligere fire tilsvarende bøger i Det Berlingske Officin.

Læs også: Ukendt aftale

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen