Landets erhvervsjournalister er hurtige på tasterne. Tre artikler bliver det i gennemsnit til om dagen. Den høje produktivitet går ud over stoffets originalitet på erhvervssiderne, viser ny undersøgelse.

Journalisterne på erhvervsredaktionerne spytter artikler ud i et tempo, hvor de færreste kan være med. Tre artikler eller noter bliver det til om dagen. Væsentligt mere end de journalistiske kolleger, som dækker for eksempel sporten eller det politiske stof.

Det viser Anker Brink Lunds gennemgang af ehvervsstoffet i 12 danske medier i uge 46 sidste år.

»Jeg skal som forsker ikke afgøre, om tre redaktionelle enheder per journalist om dagen er for meget eller for lidt. Jeg kan blot konstatere, at det er en væsentlig højere produktivitet end på andre stofområder,« siger Anker Brink Lund, der er professor i mediesociologi ved Syddansk Universitet, om den høje produktivitet på erhvervsredaktionerne.

Anker Brink Lund mener, at undersøgelsen rejser spørgsmål om, hvorvidt medierne kan blive ved med at udvide visse stofområder, uden at den redaktionelle bemanding udvides tilsvarende, og stadig bevare troværdigheden hos publikum.

»Man kan sige, at erhvervsstoffet er let stof, fordi det meste af stoffet løbende kommer fra kilderne, og derfor behøver der ikke være så mange på redaktionerne. Den vil jeg vende om og sige, at netop fordi kilderne i erhvervslivet er så professionelle og aggressive, så bør den journalistiske opgradering være ekstra høj,« siger Anker Brink Lund.

Anker Brink Lund har i sin undersøgelse af erhvervsstoffet i uge 46 sidste år også undersøgt, hvilke typer artikler der præger erhvervssiderne. Her viser det sig, at kun knap hver fjerde enhed er resultat af et selvstændigt, opsøgende, kritisk journalistisk arbejde – det, Anker Brink Lund kalder originalitet.

»De politiske journalister har væsentlig lavere produktivitet, men de har også væsentlig højere originalitet end erhvervsjournalisterne. Så det er klart, at det her også er en diskussion om kvalitet i stoffet,« siger han og tilføjer:
»Hvis udviklingen fortsætter, så er det klart, at vi risikerer en dårligere kvalitet på erhvervsområdet, end både redaktionerne, kilderne og specielt læserne kan leve med.«

Flere topchefer i dansk erhvervsliv, som Journalisten har talt med, oplever også, at der mangler ressourcer på landets erhvervsredaktioner.
Administrerende direktør i energiforsyningsselskabet DONG A/S, Anders Eldrup, var indtil for to år siden departementschef i Finansministeriet og har derfor et godt indblik i det journalistiske arbejde både på Christiansborg og i erhvervslivets direktionsgange.

»Det er min klare opfattelse, at der bliver brugt væsentlig færre ressourcer på erhvervsjournalistikken end på for eksempel Christiansborgstof,« siger han.

Det har, ifølge Anders Eldrup, været en uheldig udvikling, at avisernes dækning af erhvervsstoffet er vokset netop i en periode, hvor branchen har været i krise, og ressourcerne ikke har kunnet følge med.

Anders Eldrup mener også, at den høje produktivitet blandt erhvervsjournalisterne medfører, at det er tilfældighedernes lov, der hersker på erhvervssiderne.

»Erhvervsstoffet er meget mere differentieret end for eksempel det politiske stof. Det gør stoffet meget sårbart og betyder, at historier fra de tynde områder som det energimæssige, som jeg beskæftiger mig med, ofte ikke bliver fortalt,« siger han.

Nordens største forhandler af byggematerialer, Danske Trælast A/S, har også mærket, at tempoet på landets erhvervsredaktioner er meget højt.

»Det er vores erfaring, at vi skal levere noget, der nærmest er parat til at komme direkte i spalterne for at komme igennem i medierne,« siger administrerende direktør i Danske Trælast A/S, Steen Weirsøe.

I frustration over, at der tidligere ikke kom noget ud af virksomhedens pressemeddelelser, allierede Danske Trælast sig med et kommunikationsbureau.

»Jeg ved ikke, om det er nemmere at plante historier i avisernes erhvervssider end andre steder, men vi har i hvert fald fået nemmere ved at komme igennem i medierne, efter vi har gjort vores pressemeddelelser mere håndterbare for journalisterne,« siger Steen Weirsøe.

Jørgen Andresen, der er tillidsrepræsentant på Børsen, er ikke overrasket over, at produktiviteten blandt erhvervsjournalisterne er højere end på andre stofområder.

»Erhvervsjournalister hører til blandt de bedst lønnede i branchen, så det er klart, at der ligger et pres fra ledelsen om at levere nogle historier,« siger Jørgen Andresen.

Han mener ikke, at den høje produktivitet kan ses som et udtryk for, at det er ukritisk journalistik, der bliver lavet på erhvervsredaktionerne.

»De fleste erhvervsjournalister har et godt kildenet og har lettere ved at komme igennem til dem end journalisterne på andre stofområder. Jeg ser faktisk et større problem i, at vi kan risikere at komme for tæt på kilderne,« siger han.
Berlingske Tidendes erhvervsredaktør, Peter Kjærholm, ser heller ikke den høje produktivitet som et journalistisk problem.

»Det hænger ofte sådan sammen, at den dygtige journalist også laver mange historier,« siger han.

Nyhedsdirektør på DR, Lisbeth Knudsen, der tidligere har været erhvervsredaktør på Berlingske Tidende, mener derimod, at Anker Brink Lunds undersøgelse viser, at den gedigne, gennemarbejde journalistik mangler på erhvervsredaktionerne.

»Når der kan produceres så meget, som undersøgelsen viser, så er det tegn på, at der er alt for meget automatpilot på landets erhvervsredaktioner, og det kan seerne eller læserne ikke være tjent med,« siger hun.

Erhvervsstoffet i følgende medier er omfattet af undersøgelsen:
Berlingske Tidende, B.T., Børsen, Ekstra Bladet, ErhvervsBladet, Jyllands-Posten, metroXpress, Politiken, Urban, Stikprøver af DR-Nyhederne; DR P1 Ajour, TV2 Nyhederne.