”En bog var det eneste oplagte medie”

”Jeg sagde op, fordi jeg gerne ville prøve noget andet i mit liv,” siger Morten Hansted, som endte med at bruge knap et år på at skrive en bog om Iran. Jesper Clemmensen skrev sin første bog ved siden af jobbet som tilrettelægger. Læs hvordan de gjorde, og hvad de har lært, i Journalistens serie ”Så skriv dog den bog!”
  • Leona Goldstein · Privatfoto · Journalisten
    Jesper Clemmensen og Morten Hansted.
09.08.2018 · 11:25

”Til at begynde med havde jeg en utopisk idé om, at jeg ville kunne færdiggøre bogen på tre måneder. Det endte med at tage omkring et år.”

Sådan siger journalist og forfatter Morten Hansted, der i 2016 kastede sig ud i et ressourcekrævende bogprojekt om de historiske relationer mellem Iran og Danmark. Efter en inspirerende rejse til Iran valgte han at opsige sin journaliststilling på Danmarks Radio for at dykke ned i fortællingerne om de to landes fælles fortid.

”Jeg sagde op, fordi jeg gerne ville prøve noget andet i mit liv, og egentlig var det ikke meningen, at jeg skulle skrive en bog. Først legede jeg med tanken om at drive en konsulentvirksomhed mellem Danmark og Iran, og jeg overvejede også at åbne en café i den iranske hovedstad Teheran. Men ingen af delene var rigtigt mig, og så endte det med, at jeg gik til Gyldendal og foreslog denne her lidt nørdede bog om relationerne mellem Iran og Danmark,” fortæller den i dag 57-årige københavner.

Morten Hansteds bog ’Danske eventyr i Iran’ udkom i sommeren 2017 efter næsten et års research og skrivning, og udgivelsen fik fin opmærksomhed, blandt andet fordi den var aktuel på grund af Irans atomaftale, ligesom den skildrede ufortalte historier om nogle af de danskere, der i tidens løb er rejst til Iran for at prøve lykken.

 

Det er blevet lettere at udgive sine egne bøger – og mange mediefolk kaster sig over det lange format. Journalisten har undersøgt, hvornår en bog er en god idé, og hvor farerne lurer.

 

Der skal bankes nogle døre ind

For Morten Hansted var bogprojektet et nyt og anderledes eventyr i en karriere med ansættelser på dagblade og tv-stationer, og han tror selv, det var passionen for at ville fortælle den ufortalte historie, der fik Gyldendal overbevist om at udgive bogen.

”Først fik jeg bare et mailsvar, hvor der stod, at der kunne gå lang tid, før forlaget kunne læse mit oplæg igennem, fordi de modtager mange af den slags. Men fordi atomaftalen så ud til at blive så aktuel, nyttede det ikke at vente for længe, så jeg ringede til redaktionen og betonede vigtigheden i, at det altså var nu, toget kørte. Det lyttede de til, og det lærte mig, at man som ukendt forfatter skal banke nogle døre ind og vise, at man er entusiastisk og virkelig brænder for at formidle historien,” siger Morten Hansted.

Morten Hansteds bog ’Danske eventyr i Iran’ fra 2017 fik en del opmærksomhed, blandt andet fordi den var aktuel på grund af Irans atomaftale. 

 

En historisk bog var eneste udvej

En anden journalist, der blev forfatter, er 42-årige Jesper Clemmensen. Som journalist har han hele sit arbejdsliv tilrettelagt dokumentarprogrammer til DR1, DR2 og TV 2, og det var i forbindelse med hans søgen efter historier til en udsendelse om Den Kolde Krig, at han tilbage i 2009 stødte på en række ufortalte fortællinger om østtyskere, der krydsede Østersøen for at nå Danmark og dermed friheden. Han undrede sig over, hvorfor historierne ikke havde været fremme før, og overvejede, hvad han skulle gøre ved det. Ligesom med Morten Hansted stod det heller ikke skrevet i kortene, at Jesper Clemmensen en dag skulle skrive en dokumentarisk skildring i bogformat.

En bog var det eneste oplagte medie til at komme til bunds i de historiske beretninger fra Den Kolde Krig.
Jesper Clemmensen
”Men i min research til tv-dokumentaren dukkede der bare så mange spændende cases op, at den eneste måde, jeg kunne se deres historier blive foldet ordentligt ud på, var ved at skrive en bog. Jeg er ikke sådan én, der har haft en livslang drøm om at blive forfatter. Men min erfaring med tv-journalistik er, at det ofte er fravalgets kunst, og i dette her tilfælde var historierne bare så mange og detaljerede, at en bog var det eneste oplagte medie til at komme til bunds i de historiske beretninger fra Den Kolde Krig,” siger Jesper Clemmensen.

Måtte tage aftener og weekender i brug

Hans første bog, ’Flugtrute Østersøen’, udkom i efteråret 2012, og den fik flotte anmeldelser og modtog sågar prisen som Årets Historiske Bog det år. Forud lå tre års researchtungt arbejde. At det tog så lang tid at færdiggøre bogen, skyldtes også, at Jesper Clemmensen i hele perioden måtte fortsætte arbejdet som tv-tilrettelægger ved siden af for at kunne finansiere projektet.

”Selv om Gyldendal betalte mig royalties for bogen, da den blev solgt, modtog jeg ikke nogen penge, mens jeg udarbejdede den. Bortset fra lidt støtte fra en fond på Lolland var det en fuldstændigt selvfinansieret proces. Jeg måtte arbejde aftener og weekender for at færdiggøre bogen,” fortæller han.

’Flugtrute Østersøen’ solgte omkring 5.000 eksemplarer, og foruden den indtjening, det gav Jesper Clemmensen, skabte udgivelsen også nye muligheder. Siden 2012 har han holdt omkring 100 foredrag om den historiske skildring, og rundt i landet oplevede han, hvordan de fremmødte engagerede sig i emnet. En af dem, der dukkede op til et af forfatterens foredrag, skulle endda vise sig at blive hovedpersonen i hans næste bog, ’Skyggemand’, der udkom sidste år.

”Denne gang søgte jeg flere fonde til bogprojektet, og med en anmelderrost bog i bagagen var det ikke det store problem at få støtte. Og så lykkedes det mig at få tre måneder fri til at fokusere fuldtid på researchen, men når det er sagt, så hænger man stadig med røven i vandskorpen, når man skriver en dokumentarisk bog, der kræver så meget grundig research,” siger Jesper Clemmensen og tilføjer, at ’Skyggemand’ på nuværende tidspunkt har solgt cirka 2.000 eksemplarer.

Jesper Clemmensens anden bog ’Skyggemand’ udkom i 2017.

 

Vær ikke nærig med researchen

I Morten Hansteds tilfælde gav Gyldendal ham et forskud på 35.000 kroner i løbet af researchfasen, og det beløb udgjorde størstedelen af, hvad han samlet set har tjent på ’Danske eventyr i Iran’, der hidtil er solgt i cirka 1.400 eksemplarer. Han indgik den type standardkontrakt med forlaget, hvor forfatteren får omkring 30 kroner per solgt eksemplar, hvis bogprisen er 300 kroner.

”Der var ikke så meget at forhandle om, men jeg var godt klar over på forhånd, at det rent økonomisk formentlig ikke ville være et særligt indbringende projekt at skrive en historisk skildring af danske eventyreres aktiviteter i Iran,” siger Morten Hansted.

Jeg var godt klar over på forhånd, at det rent økonomisk formentlig ikke ville være et særligt indbringende projekt.
Morten Hansted
 Han havde forinden solgt en lejlighed og havde derfor penge i banken samt en fornuftig husholdning, hvor pengene ikke blev klattet væk. Det betød, at han i næsten et år kunne koncentrere sig fuldt ud om at grave historier frem, som kunne udfoldes på siderne.

”Efterhånden som jeg kom i gang med researchen i løbet af 2016, stod det klart for mig, at det ville tage mere end tre måneder at færdiggøre bogen. Ikke mindst fordi der konstant dukkede nye fortællinger op, hver gang jeg undersøgte et nyt aspekt af historien. De kom som perler på en snor, og det gjaldt bare om at holde øjne og ører åbne og ikke være nærig med researchen,” forklarer Morten Hansted.

Han fandt frem til et arkiv i Lyngby med tusindvis af billeder, han opdagede cases ved at besøge Rigsarkivet, og han rejste til Lapland for at besøge en gammel bager, der havde været med til at drive et bageri i Teheran i 1960’erne. Og så fik han via sit netværk et sjældent interview med den tidligere dronning af Grækenland, Dronning Anne-Marie, der havde været med til ”århundredets fest” i Iran tilbage i 1971.

”Det gav nogle skægge oplevelser undervejs, og det gav mulighed for nogle vældig detaljerige reportageelementer til bogen,” fortæller forfatteren.

Fra journalist til forfatter til ekspert

Da bogen var færdig, fandt Morten Hansted hurtigt ud af, at forlaget tilsyneladende ikke ville afsætte særlig meget tid til at promovere den. Han erkendte, at han derfor selv måtte arbejde for at få den solgt.

”Af de cirka 50 medier, der har omtalt bogen, skyldes de 45 nok, at jeg selv gjorde en massiv indsats. Allerede inden bogen udkom, var Iran en del i vælten, og derfor tilbød jeg mig selv som ekspert i diverse medier. Og efter bogens udgivelse er jeg lykkedes med at promovere bogen ved at afsætte bidder fra den til en række forskellige aviser og magasiner, som havde interesse i de enkelte vinkler,” siger Morten Hansted og fortsætter:

”Det, man får ud af det, er, at man lige pludselig bliver ekspert på området, fordi man har fordybet sig så meget i emnet. For fire år siden vidste jeg stort set intet om Iran, men nu ved jeg tilstrækkeligt til at komme med i medierne som ekspert,” pointerer han.

I efteråret 2017 begyndte Morten Hansted i en kommunikationsstilling hos Danske Bank, men han har fået mod på flere eventyr og har for nylig besluttet ikke at søge om forlængelse af aftalen med banken.

Jeg har fået smag for at tage nogle chancer i mit liv.
Morten Hansted
”Jeg har fået smag for at tage nogle chancer i mit liv. Nu har jeg nogle foredrag foran mig, jeg skal være rejseleder på en tur til Iran og pusler desuden med andre projekter, der ikke har noget med Iran at gøre. Hvis jeg er heldig, bliver nogle af mine idéer til noget, og jeg har besluttet at tage på et nyt eventyr frem for at sidde i et trygt job i Danske Bank. Heldigvis er jeg nogenlunde på plads i mit liv til, at jeg tør tage nogle risici, og jeg synes, man lidt for tit hører om folk, der ikke tør tage de her spring. Det er synd, for det giver én selvtillid og tro på, at det næste projekt nok skal blive rigtig godt,” siger Morten Hansted.

Jesper Clemmensen har indstillet sig på, at han nok ikke kommer til at tjene en masse penge på sine historiske bøger. Han har beholdt sit job som tv-tilrettelægger, men fortsætter forfatterskabet med en ny bog på tegnebrættet.

For mig er det en lille plads i solen.
Jesper Clemmensen

”Ved at skrive bøger har jeg fundet et hjørne i mit arbejdsliv, hvor alt går op i en højere enhed. For mig er det en lille plads i solen. Jeg har lavet programmer, der er blevet set af over en million mennesker på en aften, men det er en komplet anden følelse at sælge 3.000 bøger, når man ved, at et andet menneske har stået ved en boghylde og taget min bog ud af reolen og har brugt tid på at læse den. Det kan jeg også mærke til mine foredrag, hvor det er rart at møde læserne i øjenhøjde og modtage deres anerkendelse,” slutter Jesper Clemmensen.

 

Kommentar

Seneste jobopslag

Finansministeriet søger erfaren pressemedarbejder

Finansministeriet
Ansøgningsfrist: 27.08

Video-journalist

Aalborg Stift
Ansøgningsfrist: 03.09

Danmarks Lærerforening søger kommunikations- og analysechef

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 20.08

Social media and video manager

Egmont Administration
Ansøgningsfrist: 22.08

Pressekonsulent søges til BUPL

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 20.08

Information søger journalister med undersøgende profil

Information A/S
Ansøgningsfrist: 27.08

Senior Press Officer til mediehåndtering

Ørsted
Ansøgningsfrist: 17.08

Skatteministeriet søger en skarp presserådgiver

Skatteministeriet
Ansøgningsfrist: 17.08

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10

Online chefredaktør til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 31.08

Styrelsen for Patientsikkerhed søger kommunikations- og pressechef

Styrelsen for Patientsikkerhed
Ansøgningsfrist: 27.08

Finansreporter Finwire News

Finwire News
Ansøgningsfrist: 20.08

Kommunikationsmedarbejder til Lederforeningen i DSR

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 21.08

Pressemedarbejder til PlanBørnefonden

PlanBørnefonden
Ansøgningsfrist: 22.08

Enhedsleder til kommunikationsenhed

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 19.08

Journalist

ITD
Ansøgningsfrist: 17.08