Med enkle midler kan du komme til at skrive mere flydende. Du skal lege, at du er en helt anden person – for eksempel dit største journalistiske forbillede. Eller sågar Darth Vader fra Star Wars.

SKRIVEGLÆDE. Børsens filmkritiker, Morten Dürr, har lige været i biografen til presseforevisning af filmen "Vantage Point". Men i stedet for at tage anmelderkasketten på sætter Morten Dürr sig i sin svogers sted – og skriver det første udkast til anmeldelsen, som om han var svogeren.
Svogeren arbejder i et it-firma og går i biografen tre gange om året. Han er med andre ord en helt almindelig biografbruger. Svogeren er også en af Morten Dürrs favorit-personaer.
Det vil sige en af de identiteter, Morten Dürr ofte bruger, når han anmelder.
»Når min svoger går i biografen, vil han ligesom de fleste andre læsere af Børsen vide, om han får noget for pengene – eller om han lige så godt kunne se et afsnit af "24 Timer" med Kiefer Sutherland i fjernsynet,« siger Morten Dürr.
Som filmkritiker kunne han godt trække paralleller mellem "Vantage Point" og andre film med samme klipning og fortælleform. Den ville bare ikke interessere Børsens læsere, der ved mere om boligpriser og Dow Jones end om iransk arthouse film eller russisk avantgarde.
»Jeg bruger min svoger som persona for at sætte mig i læsernes sted, så jeg bedre kan formidle filmens univers og sætte farver på anmeldelsen,« siger Morten Dürr.
Når Morten Dürr bruger forskellige personaer, lader han, som om han er en anden person. Nogle gange påtager han sig identiteten som sin svoger, andre gange, hvis det eksempelvis drejer sig om en børnefilm, kunne det være en forælder fra datterens fritidshjem.
Der er i princippet frit valg på alle hylder, og man kan bruge alt fra journalistiske forbilleder til hippier, skovtrolde eller karakterer fra Star Wars-universet som personaer.
Ifølge Morten Dürr gør personaerne det lettere at skrive anmeldelserne.
»Fordelen ved at arbejde med personaer er, at jeg ikke skriver mig ned i et hul og går i stå. Personaer gør det sjovere og mere behageligt at skrive. Det giver ny inspiration, og jeg tror, det giver mere interessante anmeldelser, fordi jeg ikke gentager mig selv,« siger han.
Personaer er velegnede til at finde den umiddelbare spontanitet – begejstring, vrede, ærgrelse eller skuffelse. Men når svogeren – eller en af de andre personaer – har givet deres vurdering af filmen, er anmeldelsen kun halvvejs færdig. Nu er det tid til at luge ud i personaens skriverier.
»Jeg sletter altid mine spor, så det er mit eget sprog, der står tilbage. Jeg skriver ikke, at 'det er en fed film'.«
Personaer er også gode til at give Morten Dürr modspil, når han skriver om film, han har lidt for meget sympati for.
»Når jeg for eksempel anmelder danske film, har jeg ligesom andre anmeldere måske en tendens til at blive for flink, fordi jeg ved, at talentmassen og pengene er mindre i Danmark. Men som kritiker skal man passe på med den fodboldagtige begejstring, der er omkring danske film i disse år. Forbrugere er ligeglade med, at filmen er god – forudsætningerne taget i betragtning. De vil bare have en god oplevelse.«
Det var også en persona, der fik det sidste ord, da anmelderen Morten Dürr havde set filmatiseringen af bestselleren "Soning" med Keira Knightley i hovedrollen.
»I mine noter havde jeg skrevet, at Keira Knightley var 'billedskøn og bedårende'. Men mange af de mennesker, filmen henvender sig til, har læst bogen. Og de går mere op i, hvordan Keira Knightley tolker bogens karakter. Derfor forestillede jeg mig, at jeg var en ældre litterært interesseret kvinde, som havde læst bogen.
»Sådan en persona lader sig ikke så nemt forføre af stjernekarisma, men er mere interesseret i at vide, om bogen lader sig omplante til filmmediet.«

MORTEN DÜRR STIFTEDE BEKENDTSKAB med personaskrivning på et skrivekursus med forfatteren Bo Skjoldborg, som skriver om metoden i sin nye bog "Flowskrivning". Bo Skjoldborg fortæller Journalisten, at personametoden kan bruges af andre end skrivende journalister.
Den kan inspirere alle, der gerne vil udfordre sig selv.
»Ved at spille andre roller afprøver man sider af sin personlighed, som ikke er kommet til udtryk endnu. Man kan for eksempel udvikle en benhård forhandler-persona til lønforhandlinger eller en lederpersona, hvis man er ny som leder.«
Bo Skjoldborg siger, at halvdelen af hans kursister er kommunikationsfolk. Deres største udfordring ligger i at forene deres egen fortællerstemme med virksomhedens udtryk.
»De har ofte behov for tips til at skrive hurtigere og finde en form, hvor de kan få mere af sig selv med i det, de skriver.«
Ifølge Bo Skjoldborg er journalisterne på hans skrivekurser kørt træt i rutiner og deres eget tungefald. De mangler inspiration, og deres skrivning er tit forkrampet.
»Jeg tror, mange journalister og kommunikationsfolk går alene med deres skrivefrustrationer. De synes, at det er lidt flovt at indrømme, at de har lidt svært ved det for tiden. Det er ligesom med stress, som var et tabu for nogle år siden, og man var bange for at blive opfattet som en af de svage.«
Børsens Morten Dürr medgiver, at det kan virke mærkeligt, at en filmanmelder antager andre personligheder. Kritikere bør netop have en kerne af personlig smag og integritet, som de ikke afviger fra.
»På den anden side kan man tage filminstruktøren Carl Th. Dreyer, der i en periode arbejdede som filmanmelder. Han roste højst to film om året, så man kan sige, at han havde en solid kerne af urokkelighed. Men hans anmeldelser var jo helt ubrugelige for læserne, fordi han ikke var i øjenhøjde med dem. En anmelder bør være en schweizerkniv, der kan ramme biografpublikummets forskellighed. Man skal kunne lade sig begejstre, komme på gale veje og turde tage fejl,« mener Morten Dürr. /

Bo Skjoldborgs "Flowskrivning – vejen til
flydende skriveprocesser" er udgivet af
Dansk Psykologisk Forlag.

SÅDAN KOMMER DU I GANG

Beskriv på fem minutter det rum, du sidder i netop nu. Skriv frit og i det tonefald, du plejer. Når du er færdig, lægger du teksten til side.

Sid et par minutter, og koncentrer dig om en persona. For eksempel dit journalistiske forbillede, en hippie, en skovtrold eller Darth Vader fra Star Wars.

Lad som om du er personaen.

Prøv på otte minutter at beskrive det rum, du sidder i, gennem den valgte persona. Det er ikke meningen, at du skal skrive en scene eller fiktion.

Prøv at gentage øvelsen gennem forskellige personaer.

Sammenlign de forskellige tekster. Er der forskel i sproget og de detaljer, du bider mærke i? Hvordan virker teksterne i forhold til den, du skrev som dig selv? Kan personaerne tilføje noget til dit sprog og din måde at skrive på?

ERHVERVSJOURNALISTENS PERSONA

En erhvervsjournalist meldte sig på forfatteren Bo Skjoldborgs skrivekursus for nogle år siden. Han var træt af at gentage sig selv og havde mistet lysten til at skrive. Han skrev sine artikler igennem utallige gange og måtte arbejde weekender og aftener – bare for at kunne følge med.
Men ved at lade som om han var sit journalistiske forbillede – Weekendavisens featurejournalist Pernille Steensgaard – genfandt erhvervsjournalisten lysten til at skrive.
Selv om Pernille Steensgaard så vidt vides aldrig har lavet erhvervsjournalistik, blev hun en inspiration for erhvervsjournalisten, der ønsker at være anonym.
Han har benyttet sig af personametoden siden, og sammen med forskellige andre skriveteknikker skriver han i dag dobbelt så hurtigt.
Da Journalisten ringer til Pernille Stensgaard og præsenterer hende for historien, udbryder hun:
»Hvor skønt. Det lyder helt fantastisk. Meget smigrende.«
Hun siger, at hun føler sig fri, når hun skriver.
Det eneste medie, Pernille Stensgaard har skrevet for ud over Weekendavisen er faktisk et erhvervsblad, nemlig Børsens Nyhedsmagasin.
»Det er et meget lille sprog, der hører til den branche. Så det er sjovt at tænke på, at det er en erhvervsjournalist, som er blevet inspireret.«