EU har gjort det før. Belønnet journalister, der skriver om diskriminations- og mangfoldighedsspørgsmål i EU. Fra og med i dag kan man indsende sit bidrag.
Det er i år syvende gang, at EU's Journalistpris hædrer journalister i EU, som har bidraget til, at offentligheden får en bedre forståelse af fordelene ved mangfoldighed og bekæmpelse af diskrimination i Europa gennem deres indlæg i elektroniske og trykte medier.
Sidste år vandt freelancejournalist Kathrin Löther, der i Süddeutsche Zeitung havde skrevet om tre svært handikappede kvinder og deres kærlighedsliv, lyst og lidelser: "Das Lieben der Anderen" hed artiklen.
Og vil man deltage i år, så er det nu muligt at indsende sit bidrag. Journalister fra trykte og elektroniske medier i samtlige 27 medlemslande kan således deltage. Alle bidrag skal have været offentliggjort i et trykt eller elektronisk medie i perioden mellem den 1. september 2009 og den 17. september 2010.
Læs alt om konkurrencereglerne her.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.