»Den skæve medieudvælgelse forklarer til dels, at Bush og hans folk blev skildret så ensidigt som idioter og Obama så forenklet som en helt.«

KILDEVALG. Politikens udenrigskorrespondent Marcus Rubin er på Kommunikationsforum.dk blevet beskyldt for at skrive for meget af efter amerikanske medier. For mig er det naturligt, at korrespondenter lader sig inspirere af lokale medier, så det er ikke her, hunden ligger begravet. Problemet er, at valget af kilder er for ensidigt.

Marcus Rubin bruger heftigt løs af New York Times og andre venstreorienterede medier. I Politiken generelt dominerer New York Times med 4.266 hits i de seneste 10 år. Wall Street Journal bruges kun 620 gange og de andre konservative aviser stort set slet ikke. Det vil sige, at New York Times bruges syv gange så meget som Wall Street Journal i løbet af de seneste 10 år. Marcus Rubin bruger New York Times fem gange oftere end Wall Street Journal.

Problemet er værst på Politiken, men findes ikke kun her. USA er mangfoldighedernes land. Der er et utal af etniske, sociale, kulturelle og politiske forskelligheder. Det viser sig også i medierne, hvor man finder alle mulige holdninger. Desværre kan man ikke sige, at den mangfoldighed afspejles i dansk presse. I danske aviser er den dominerende avis New York Times sammen med den internationale udgave International Herald Tribune. New York Times er en slags Politiken – blot mere begavet. Den har en glimrende nyhedsdækning, men generelt er dens verdensopfattelse godt til venstre.

Dens modstykke er Wall Street Journal, der de senere år er stormet frem. Det er en konservativ avis, der ikke bare er en avis for økonomer, men som bredt dækker det politiske felt.

Hvis man via Infomedia tæller op, hvad danske landsdækkende aviser bruger af amerikanske aviser, så popper New York Times op 15.521 gange i løbet af de seneste 10 år. Wall Street Journal giver kun 4.591. Det vil sige, at det venstreorienterede New York Times bruges tre gange så meget som det konservative Wall Street Journal.

Hvis man vil mene, at det er for snævert et billede, kan man udvide de konservative aviser med Washington Times, New York Post og Chicago Tribune, men de hitter kun med henholdsvis 291, 992 og 413 og ændrer ikke ved det billede, at danske aviser hovedsagelig henter deres oplysninger og indtryk fra New York Times.

Man kunne mangle Washington Post i udvalget, men den er politisk meget vanskeligt at placere på en højre-venstre skala. De nye netaviser og blogs er et nyt element, men det er mit skøn, at brugen af dem ikke rykker væsentligt ved de venstreorienterede mediers dominans.

Har denne optælling betydning, kan man spørge? Journalister kan vel selv selektere nyheder og vurdere dem. Ja, men selvfølgelig har det betydning og forklarer meget af den temmelig skæve USA-dækning. Den forklarer til dels, at Bush og hans folk blev skildret så ensidigt som idioter og Obama så forenklet som en helt. Den forklarer også, at den republikanske fløj og Tea Party-bevægelsen generelt får negativ presse, og den forklarer, hvorfor demokraterne generelt får bedre presse i Danmark.

Alt er jo ikke forkert, men mangfoldigheden savnes.

Bent Blüdnikow er historiker og journalist.