Den, der lever skjult, lever godt. Den, der laver skjult kamera, lever endnu bedre.
For det er jo i dag sådan, at hvis et tv-program ikke er filmet i al hemmelighed, sælger det ikke en meter. Se et program som "Hit med sangen" – hvis kameraerne havde stået frit fremme, var der ingen med sund fornuft, der ville stille sig sådan op og synge og fjolle.
Jeg har hørt, at selv på TV-Avisen og TV-2 NYHEDERNE har de gemt kameraerne – oplæserne sidder og taler til det, de tror er et spejl. Det giver mere troværdighed, og værternes smil er varmere, når de ser på sig selv.
På aviserne er skjult kamera og undercovermissioner også populært – man kan bruge det til at vise, hvor nemt det er at skaffe sig en pistol i underverdenen eller Ecstasy eller endda en historie. Selv på radioen gemmer de båndoptageren, før de går ud i virkeligheden og afslører.
Alt sammen med masser af lyttere, seere, læsere og den slags.
Vi stakkels mennesker, der kun er bevæbnet med en klumme, har jo ikke en portion kinamads chance i den konkurrence.
Indtil i dag! Som den første nogensinde overhovedet for altid i hele verden (vistnok) har jeg lavet undercover klummearbejde. I flere timer har jeg med en kuglepen snedigt skjult i inderlommen infiltreret en større formiddagsavis.

Under falsk navn og med en pude på maven har jeg snydt mig ind. Jeg har løjet. Jeg har ladet som om, jeg interesserer mig for voldsomme ulykker og tidligere deltagere i Robinson (to ting, det ikke altid er til at skelne mellem).
Jeg har grinet af ting, jeg ikke morede mig over. Jeg har været så langt ude, at jeg næsten kastede op – ikke mindst på grund af kantinemaden.
Det har været hårdt, men jeg nåede helt ind:

14:22: Kriminalreporteren har en historie om, at en kvinde måske er blevet voldtaget af nogle rockere. Reporteren har ikke noget konkret, men den vagthavende på Station 5 sagde: "Station 5, det er vagthavende" på en mystisk måde.
For ikke at forvirre læserne, har redaktionssekretæren valgt at gå ud fra, at det var 10 rockere, og at kvinden havde et mindre handicap.
Der er jubel i sekretariatet, man drikker øl, og en journalist råber i begejstring: "Den lille mands avis".

16:02: En journalist har læst en chokrapport om gensplejset soya. Redaktionssekretæren er skeptisk – hvad nyt bidrager historien med, spørger han igen og igen.
Journalisten får ham til sidst overbevist, da han foreslår et foto af en topløs pige, der peger på sine store bryster og en tekst om, at det måske er gensplejset soya, som hun har implanteret.
Der er jubel i sekretariatet, man drikker øl, og en journalist råber i begejstring: "Den fjerde statsmagt".

19:47: Rockjournalistens vinkel på en historie om Thomas Helmig er "guldøl" – så'n generelt. Redaktionssekretæren råber, at det er for useriøst og ensidigt.
De skændes længe og enes om vinklen "Guldøl og fisse". Der er jubel i sekretariatet, man drikker øl, og én råber i begejstring: "Al magt korrumperer". Men han har også været chef længe.

22:30: Kriminalreporteren med rocker-voldtægten meddeler redaktionssekretæren, at det bare var en and. Der er voldsom begejstring, da forsiden ryddes: "20 rockere voldtager sagesløs and". Men den må droppes.
Der er alligevel jubel i sekretariatet, man drikker øl, og en journalist råber i begejstring:
"Pressens radioavis". Der er kort forvirring, indtil han retter det til "Pressens vagthund"._

23:58: Der er jubel i sekretariatet, man drikker øl, og en journalist råber i begejstring "Borgernes opsynsmand".

00:30: Der er jubel i sekretariatet, man drikker øl, og en journalist råber.

01:10: Man drikker øl og råber.

02:45: Man drikker.

Klummen skrives på skift af freelancejournalisterne: Jens Korse, Flemming Chr. Nielsen og Jens Vilstrup