Miki Mistrati er anklaget for at have krænket beboere på plejehjemmet Fælledgården. Nu er sagen for Højesteret. »Jeg mener ikke, vi skal have et system i Danmark, hvor retten skal vurdere, hvorvidt journalistik er god eller dårlig,« siger Mistrati til Journalisten.dk.
I dag er en principiel sag om journalistik og skjult kamera for den danske Højesteret. Den såkaldte Fælledgården-sag handler om en omstridt dokumentar fra maj 2006, der viste skjulte optagelser fra et plejehjem.
Men var det ulovligt at bringe optagelserne – der blandt andet viser slørede beboere på toilettet? Det spørgsmål skal Højesteret tage stilling til.
Det var Bastard Film, der producerede dokumentaren – som blev vist på DR1. De to journalister, Marike Marine Jensen og Miki Mistrati, er blevet dømt både ved byret og landsret.
Østre Landsret idømte en betydeligt mildere straf end byretten. Det skyldtes, at to af tre anklagepunkter var blevet forældede. Det tredje anklagepunkt, at journalisterne har krænket tavshedspligten, der gælder, når man arbejder på et plejehjem, stod dog ved magt.
Landsretten idømte de to journalister 5000 kroner i dagbøder. Derudover fastholdt retten en erstatning på 50.000 kroner til en beboer, der føler sig udstillet i udsendelsen.
Miki Mistrati mener, sagen er principiel og afgørende for undersøgende journalistik med skjult kamera.
Hvorfor er det så vigtigt, hvordan sagen ender ved Højesteret?
»Vi har lavet et stykke journalistik, der afslører, hvordan nogle af de svageste i vores samfund bliver behandlet. Vi har brugt skjult kamera, som er et meget kraftfuldt journalistisk værktøj. Nu skal dommerne så tage stilling til, om hensynet til beboernes privatliv vejer tungere end offentlighedens interesse,« siger Miki Mistrati til Journalisten.dk.
Han fortæller, at han forud for sagen er orienteret om, at Højesteret har valgt at lade 11 dommere dømme i sagen, hvilket er usædvanligt mange. Normalt er der 7 dommere ved Højesterets sager. Det vidner ifølge Mistrati om sagens principielle karakter.
Dansk Journalistforbund har siden sagens start stået på journalisternes side. Formand Mogens Blicher Bjerregård udtalte i 2010, da sagen var blevet afgjort ved landsretten, at han mener, journalisterne bør holdes straffri.
»Det er helt rigtigt, at straffen sættes ned til et minimum. Jeg mener dog fortsat, at når vi har at gøre med så væsentlige samfundsforhold, så bør journalister gøres straffri, når de afdækker væsentlige problemer i samfundet,« sagde Mogens Blicher Bjerregård.
Miki Mistrati har også sagt, at det vil blive svært at bruge skjult kamera i fremtiden, hvis dommen står ved magt.
»Hvis vi bliver dømt ved Højesteret, så er det klart, at så kan medierne ikke bruge skjult kamera på samme måde. Det vil især ramme tv-stationerne og nogle af de vigtigste undersøgende journalistiske programmer som Kontant og især Operation X.«
Miki Mistrati mener især, det vil ramme brugen af skjulte optagelser af ofre, hvis han taber sagen. Han understreger, at han anerkender, at en beboer har følt sig krænket og har krav på erstatningen på 50.000 kroner, som han også har modtaget.
Men sagen blotter nogle principielle problemer i forhold til sløring af personer.
»Uanset hvor meget, du slører de medvirkende, så kan du ikke undgå, at den nære familie og venner kan genkende de personer, der er med på optagelserne. Hvis vi skal kunne bruge skjult kamera i fremtiden, så må vi acceptere, at familien og vennerne kan genkende personer, der er slørede. Ellers kan man lige så godt trække en streg i sandet og sige "skjult kamera skal være forbudt". Men det ville være meget ærgeligt for den undersøgende tv-journalistik,« siger Mistrati.
Men kan man ikke forestille sig, at I taber sagen – men at konsekvensen så bare er, at man i fremtiden skal være mere varsom med ikke at krænke ofrene i undersøgende journalistik med skjult kamera?
»Jo, selvfølgelig. Men det er netop det, hele denne her sag handler om, skåret ind til benet: Hensynet til privatlivet over for offentlighedens interesse. Hvis vi taber vil det betyde, at det bliver sværere at lave journalistik, hvor vi viser forholdene for de svageste i det her samfund.«
På grund af sagens principielle karakter er Miki Mistrati glad for, at sagen er endt i Højesteret. Men han er helt grundlæggende kritisk over for, at en sag om pressens etik ender i retssystemet.
»Jeg mener ikke, vi skal have et system i Danmark, hvor retten skal vurdere, hvorvidt journalistik er god eller dårlig. Det har vi jo Pressenævnet til, og pointen er, at vi har valgt et selvregulerende system. Hvis jeg får en næse i Pressenævnet, så retter jeg ind, også selvom jeg ikke altid er enig med dem. Hvis den slags sager kører i retssystemet, så risikerer vi at have både et Pressenævn og et retssystem, der skal dømme journalistikken,« siger Miki Mistrati.
Sagen føres som nævnt for Højesteret i dag, men dommen falder først den 21. februar. Journalisten.dk følger op på sagen, når der er faldet afgørelse.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Skal vi ikke lige lade Miki Mistratis utrolige pointe stå et par sekunder. Altså: Hvis en branche har et selvregulerende system - så skal domstole ikke kunne blande sig i eventuelle lovoertrædelser. Prøv at udskifte ordet "journalist" med advokat, læge, revisor eller hvad du ellers kan finde på ... og smag på Mistratis fantastiske pointe:
»Jeg mener ikke, vi skal have et system i Danmark, hvor retten skal vurdere, hvorvidt en advokatprakisis er god eller dårlig. Det har vi jo Advokatnævnet til, og pointen er, at vi har valgt et selvregulerende system. Hvis jeg får en næse i Advokatnævnet, så retter jeg ind, også selvom jeg ikke altid er enig med dem. Hvis den slags sager kører i retssystemet, så risikerer vi at have både et Advokatnævn og et retssystem, der skal dømme advokatskik,« siger Peter Hjørne.