search

Skjern nej tak, do

Gode tider er dårlige tider for JydskeVestkysten, der ikke får ansøgere nok. Attraktive stillinger må genopslås.

Gode tider er dårlige tider for JydskeVestkysten, der ikke får ansøgere nok. Attraktive stillinger må genopslås.

Sølle syv ledige. Det er, hvad der i december 1997 kunne mønstres i JydskeVestkystens primære udgivelsesområde – Ribe og Sønderjyllands Amt. Og dermed står den store regionalavis med et omvendt arbejdsløshedsproblem. »Vi bliver ikke ligefrem overbebyrdet med ansøgere,« som redaktionschef Flemming Just siger.
Da centralredaktionen i Esbjerg for nylig slog en stilling i samfundsredaktionen op, var der kun seks ansøgere, og jobbet måtte slås op igen.
»Vestjylland rammes altid først, når vi nærmer os fuld beskæftigelse,« forklarer Steffen Lilmoës, redaktionssekretær på redaktionen i Esbjerg samt tillidsmand.
»Når man siger »Vestjylland«, så siger folk, »det er langt væk!« Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad det er langt væk fra. Men folk tager Østjylland eller København, hvis de har mulighed for det,« tilføjer han.
Især vikarstillinger er svære at besætte. Det sker, at avisen må ud og prikke tidligere praktikanter på skulderen for at få stillinger på ikke mindst de 14 lokalredaktioner besat.
»Folk vil ikke ud i de mindre byer,« siger Flemming Just. »Og små byer, det er altså også Åbenrå og Sønderborg. Vi snakker Kolding og Esbjerg, før det kan gå an. Sådan er det, når tiderne er gode – for nogle. Så kan man vælge.«
JydskeVestkysten oplever, at kendskabet til avisen er for lille. Derfor har ledelsen lavet reklamefremstød på Danmarks Journalisthøjskole.
»Det har kastet godt af sig,« siger Flemming Just. »Eleverne kender nok avisen og dens oplagstal, men de ved ikke, at vi faktisk udkommer i syv forskellige udgaver.«
Internt på redaktionen gruer man for den dag i nærmeste fremtid, hvor der skal findes hele syv nye redaktionssekretærer til helsides skærmombrydning. Feltet kan vise sig for magert.
»Især fordi 4-5 af dem skal være redaktionssekretærer. Og det har lavstatus, dels på grund af arbejdstiderne, dels fordi folk vil skrive. DJH gør heller ikke meget for at promovere jobbet som redaktionssekretær,« siger Flemming Just.
Steffen Lilmoës: »Måske hjælper det, når Roskilde og Odense kommer i gang med de nye uddannelser.«
Flemming Just: »Måske, men mon de folk er specielt interesserede i at lave lokaljournalistik efter fem år i det akademiske miljø. Man kan godt have sin tvivl.«

Ordforklaring:

Aktivperioden: Hvis man i en periode på tre år har modtaget dagpenge i sammenlagt mere end 104 uger (to år), overgår man til aktivperioden. Det betyder, at man skal have udarbejdet en individuel handlingsplan, hvori der indgår en form for aktivering. Der er i øjeblikket 126 medlemmer af A-kassen, der er i aktivperioden.

Puljejob: Et job i det offentlige for ledige, der er i aktivperioden. Kravet er, at der er tale om merbeskæftigelse, og man skal løse opgaver, der hidtil ikke har været nogen ansatte, der tog sig af. Lønnen svarer til de maksimale dagpenge, men man arbejder kun cirka 33 timer om ugen. Arbejdsgiveren får 90% af lønnen refunderet af staten. I øjeblikket er der 8 medlemmer ansat i puljejob.

Jobtræning: findes både i en privat og en offentlig model. I private virksomheder kan man komme i jobtræning allerede efter seks måneders ledighed. Man må ikke erstatte en af de allerede ansatte. Man får overenskomstmæssig løn, og arbejdsgiveren får et tilskud på 47 kroner i timen fra staten.
I øjeblikket er der 19 medlemmer i jobtræning.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen