»Det kan desværre sagtens lade sig gøre,« var den lakoniske besked, jeg fik af den flinke unge mand i Borgerservice her i byen. Jeg har nu bedt pensionsselskabet om fremover at bruge mit bikort og håber, at arbejdsløshedskassen fortsætter med at bruge mit hovedkort.
Jeg opfordrer alle kolleger til at være varsomme med, hvilken af deres ’arbejdsgivere’ der bruger hovedkortet – især ved overgang til efterløn og pension.
Tør jeg mon opfordre arbejdsløshedskassen til at sikre sig imod gentagelser, så ikke andre efterlønnere får smæk i nævnte størrelsesorden?
– Kjeld Poulsen Kürstein, Nykøbing F
SVAR: Lad mig allerførst slå fast, at vi i AJKS beklager, at du har fået en opkrævning på restskat. De fleste af os har oplevet det – og det er aldrig rart, når det sker. Især ikke når man selv mener, at man har gjort, hvad der skulle til for netop at undgå den kedelige situation.
I a-kassen kan vi kun benytte de oplysninger, vi modtager elektronisk fra SKAT, og det har vi også gjort i dit tilfælde. Vi har ikke mulighed for at se, om pensionskassen også bruger medlemmets fradrag. Når vi modtager fradraget, antager vi, at pensionsselskabet benytter medlemmets trækprocent. Det er kun medlemmet selv, der har adgang til de oplysninger. Dobbeltbrug af fradrag kan hverken pensionsselskab eller a-kasse sikre imod. Det er derfor medlemmets egen opgave at sikre, at det personlige fradrag ikke bliver brugt flere steder samtidig.
Vi vil selvfølgelig gerne bidrage til at formindske risikoen for, at det sker for vores medlemmer. Vi vil nu kigge på godkendelsesbrevet til efterlønnere for at se, om vi kan gøre det mere tydeligt, at det er medlemmets opgave at sikre, at der ikke sker dobbeltbrug af fradraget.
– Betina Nielsen, a-kassechef, AJKS
1