Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:11 01.12.2021 Kerstin Bruun-Hansen

Skatteminister Morten Bødskov får ny særlig rådgiver

Skatteministeriet har ansat Michael Hedelund som ny særlig rådgiver for skatteminister Morten Bødskov.

Det sker, efter forsvarsministeriet har snuppet Morten Bødskovs særlige rådgiver Jakob Eldrup Lauesen, der fremover skal være særlig rådgiver for forsvarsminister Trine Bramsen.

Michael Hedelund begynder i skatteministeriet 1. januar og kommer fra en stilling som souschef for public affairs i Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Han har tidligere arbejdet som særlig rådgiver for daværende beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen, ligesom han har været politisk rådgiver for Socialdemokratiet på Christiansborg og chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

 

SENESTE NYT

Flere nyheder