search

Skattedirektør giver opsang til medier og eksperter

Direktør i SKAT København Erling Andersen, som har haft ansvaret for behandlingen af Helle Thorning-Schmidts skattesag, tager bladet fra munden. Han kritiserer skatteeksperter for at udtale sig på et tyndt grundlag og medierne for "antydningsjournalistik" og for at bruge "grimme" metoder.

Direktør i SKAT København Erling Andersen, som har haft ansvaret for behandlingen af Helle Thorning-Schmidts skattesag, tager bladet fra munden. Han kritiserer skatteeksperter for at udtale sig på et tyndt grundlag og medierne for "antydningsjournalistik" og for at bruge "grimme" metoder.

En stribe skatterådgivere har ladet sig bruge af medierne i sagen om Stephen Kinnocks skat. De burde vide, at det er umuligt at udtale sig om, hvordan en konkret sag om skattepligt falder ud, uden at kende detaljerne.
Det mener direktør i SKAT København Erling Andersen, der har haft ansvaret for behandlingen af sagen for SKAT København.

»Jeg synes, det er uheldigt, hvis man som rådgiver går i pressen med udtalelser uden at have det nødvendige faktagrundlag,« skriver Erling Andersen i SKAT Københavns interne nyhedsbrev, København Direkte.

En af de skatteeksperter, som blev citeret i B.T.'s første artikel i sagen, er ph.d. ved Copenhagen Business School Michael Tell.

»Man kan ofte kun sige noget med forbehold om, hvor en person er skattepligtig, da det kræver et dybtgående kendskab til de konkrete forhold. Det er også det, jeg har gjort, men desværre er forbeholdene ikke altid blevet brugt af journalisterne. Over for B.T. gjorde jeg det specifikt klart, at jeg ikke ville udtale mig om den konkrete person, men kun generelt,« siger Michael Tell.

I LØBET AF DE tre måneder, sagen stod på, har Erling Andersen "fået en smagsprøve på, hvordan det er at være i mediernes søgelys", skriver han. Selv om Erling Andersen har sagt til B.T.'s redaktionschef, Simon Andersen, at han var underlagt tavshedspligt og ikke kunne udtale sig, sendte Simon Andersen syv mails med forskellige oplysninger i sagen. Dem ville Simon Andersen gerne have skattedirektøren til at udtale sig om.

»Man må forvente, at jeg kan tackle pressen. Men dybest set er B.T. ude i et grimt ærinde, fordi de prøver at få mig til at overtræde min tavshedspligt. I fald de havde haft held med det, kunne jeg have mistet mit job på det,« siger Erling Andersen.
Simon Andersen har ikke selv ønsket at medvirke i artiklen, men henviser til chefredaktør Olav Skaaning Andersen. Han forklarer i et interview med Journalisten, at B.T.'s mails er sendt som led i en almindelig journalistisk research.

»Vi har ikke noget ønske om, at Erling Andersen skulle bryde sin tavshedspligt eller blive fyret. Vi forsøger bare at få så mange oplysninger som muligt fra folk, som burde vide noget om sagen,« siger Olav Skaaning Andersen.

UNDERVEJS I FORLØBET har Erling Andersen også været forundret over den måde, Ekstra Bladet har bedrevet journalistik på. "Antydningsjournalistik", kalder han det. Erling Andersen fremhæver især en artikel, hvor journalist Jan Kjærgaard skrev, at Socialdemokraternes formand havde fået en forhåndsmelding om, at SKATs afgørelse ville falde ud til hendes fordel.

»Der er det svært at sidde som myndighed og se på en journalist, der fører sig frem med antydningsjournalistik. Det er besynderligt at læse artikler, der ikke bygger på fakta, men på antydninger,« siger Erling Andersen.

Han fortæller, at han blev ringet op af Jan Kjærgaard, der holdt en tyve minutter lang enetale for at forklare, at det er i orden at skrive en artikel på baggrund af en antydning.

Jan Kjærgaard forklarer, at han insisterede på at tale med direktøren, fordi SKAT havde udsendt en pressemeddelelse, hvor Ekstra Bladet ikke blev nævnt direkte. Men Jan Kjærgaard opfattede pressemeddelelsen som en afvisning af Ekstra Bladets historie fra den samme dag, fordi SKAT skrev, at de ikke gav oplysninger om sagens udfald, før den var afgjort.

»Det er rigtigt, at jeg bedriver politisk journalistik, og at der indgår vurderinger i det. Det er almindeligt accepteret, ligesom det er almindeligt ikke altid at skrive, hvem kilderne er,« siger Jan Kjærgaard.
Han mener, at det tydeligt fremgår af artiklen, at der er tale om, at han foretager en vurdering, fordi han netop skrev, at Frode Holm antydede, men ikke sagde direkte, at han kendte indholdet af afgørelsen.

»Men det er rigtigt, at der har været mange unøjagtigheder i denne sag. Der har også været unøjagtigheder i Ekstra Bladet. Men det har der stort set været i alle medier,« siger Jan Kjærgaard.

Det kommende nummer af fagbladet Journalisten sætter fokus på redaktionschef Simon Andersens syv mails til skattedirektøren.

Kommentarer
7
helle Walther
29.09.10 09:32
Re: Skattedirektør giver opsang til medier og eksperter

Det er med stor glæde jeg læser Journalistens indlæg om  skattedirektørs opsang. Mange blogs, ledere i aviser er spammet med grove injurier om den " sag", den ruller fortsat. Det er så groft at de pågældende burde meldes for æreskrænkende udsagn. Nok har vi ytringfrihed, men der er en grænse. Forstår ikke at dette ikke stoppes på de respektive aviser bl.a. Politiken.

De to blade B.T. og E.B. og Berlingeren samt JP har kørt et forløb sammen med bestemte TV kanaler som er under lavmålet.

Derfor godt Tøger S. Tynell og Jacob Elkjær findes samt ovennævnte skattedirektør, der kan og vil og tør tage bladet fra munden. TAK.

Fremhævet af Journalisten
Jørgen Ferm
29.09.10 10:10
Re: Skattedirektør giver opsang til medier og eksperter

Det godt Tøger S. Tynell og Jacob Elkjær og ovennævnte skattedirektør, der kan og vil og tør sigefra .

Og hvorfor kommer BT - EB - TV2 - DR ikke på banen og undskylder deres forsøg på karatermord på HTS.

TTil sidst det ville klæde vores statsminister Lars Løkke Rasmussen at revse Poul Christensen og Søren Pind, samt

Pia Kjærsgaard Thuelsen Dalh kræve af dem at de fra talerstolen i folketinget beklager deres klamme svinske anklager af HTS.

Tak for ordet. :o) 

Fremhævet af Journalisten
Lars Wøldike
29.09.10 11:29
Re: Skattedirektør giver opsang til medier og eksperter

Jeg er en af de eksperter, som Erling Andersen refererer til. Tre fakta skal fremhæves i denne forbindelse:

1) Stephen Kinnock er gift med Helle Thorning, der har bolig i DK. Altså er første betingelse for skattepligt opfyldt. Helårsbolig i Danmark til rådighed

2) Stephen Kinnocks rådgiver oplyste i et interview i TV at man havde valgt at betale skat i DK for 2009, da Stephen Kinnock havde afholdt møder i Danmark. Vurderingen var således at Stephen Kinnock havde taget ophold i DK jf. kildeskatteloves § 7 stk. 1

3) Skatterådet har udtalt, at én tjenesterejse til DK var nok til at skabe ophold/fuld skattepligt for en i udlandet bosiddende person, der havde helårsbolig til rådighed i DK - se SKM2006.41.SR.

På baggrund af disse tre dokumenterede fakta, vil enhver skatterådgiver udtale at Stephen Kinnock er skattepligtig til Danmark.

Med udgangspunkt i B.T.´s og tidligere Ekstra Bladets research har Helle Thorning  haft kontinuerlig bolig til rådighed i DK siden indgåelsen af ægteskabet med Stpehen Kinnock i 1996.

SKAT har alene vurderet perioden fra 2007 til 2009, men burde retteligt have vurderet perioden 1996 - 2009 for at konstatere om betingelserne i Kildeskattelovens § 7 stk. 1 var opfyldt - hvilket ville have betydet fuld skattepligt fra det tidspunkt hvor betingelsen blev opfyldt.

Erling Andersens kritik er ikke i orden. Tværtimod burde SKAT i denne sag melde klart ud om forudsætningerne for afgørelsen, der ellers vil følge Hele Thorning i lang tid og - med rette - rejse tvivl om rigtigheden af SKATs afgørelse og grundlaget for SKATs afgørelse.

Se også min blog http://larswoldike.blogspot.com/2010/09/kinnock-sagen-og-retssikkerhed.html, hvor sagen sammenlignes med golfspilleren Søren Hansen, der fik en betydelig bøde.

Fremhævet af Journalisten
Michael Valentin
29.09.10 12:38
Re: Skattedirektør giver opsang til medier og eksperter

Hej Lars

Godt indlæg !

Jeg er ikke "skatte ekspert" men undre mig i høj grad over afgørelsen og hvorfor man ikke har taget den omtalte periode fra 1999-2009 med eller måske har det også været inde i vurderingen, svaret får vi nok aldrig hverken fra hovedpersonen selv eller fra SKAT, det er jo selvfølig godt for os der påtænker at fraflytte landet her må der så bestemt gælde samme regler som i Kinnock sagen eller ?.....

Jeg undre mig så over hvor Helle Thorning har betalt skatten da hun arbejde i Bruxelles hun havde trods en helårsbolig til rådighed i mange år inden hun blev tvangsregistreret som "fraflytter"  hvorfor har hendes boligforhold (2002) ikke har haft en betydning for "afgørelsen"

Hvilken fordel er der i at beholde en bolig i Danmark? som i thornings tilfælde, som jeg ser det skal man så stadig betale skat til Danmark eller kan man godt beholde sin bolig hvis nu man får "hjemve"og "slippe" med at betale ejendomskatter osv. i perioden man er udrejst

Når Helle Thorning eller en anden person for den sags skyld er registreret som "udrejst" af Landet, er man så ikke i samme situation som kinnock ? altså ikke skatte pligtig hvis man vender tilbage til danmark eller har helårs bolig til rådighed selv om man er "fraflyttet" ?

 Bare lidt undren fra en almindelig borger :-)

Citat:

Særlig situation

Ekstra Bladet kunne ligeledes minde sine læsere om, at Thorning-Schmidt allerede i 2002 lå i konflikt med de danske myndigheder. Dengang handlede det om, at hun, til trods for at hun og familien boede i Bruxelles, fortsat havde beholdt deres folkeregisteradresse på Amager. Myndighederne bad hende om at få rettet op på sagen, men Thorning -Schmidt afviste og søgte dispensation på grund af sin og familiens ‘særlige situation’. Men appellen blev hverken hørt hos den socialdemokratiske overborgmester eller daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Og over for sin kreds nægtede Helle Thorning-Schmidt at forklare sig.

»Det har bestyrelsen ikke krav på,« bedyrede hun ifølge Ekstra Bladet.

Sagen endte med, at Thorning-Schmidt af Folkeregistret blev tvangsC, og at hun tabte S-kredsen til sin modkandidat Lars Weiss.

citat slut kilde: http://www.information.dk/240805

 

 

 

 

 

 

Fremhævet af Journalisten
Lars Wøldike
29.09.10 13:34
Re: Skattedirektør giver opsang til medier og eksperter

Svar til Michael Valentin

I perioden, hvor Helle har været i Bruxelles, har hun været såkaldt dobbelt domicileret pga. bolig i begge lande.

Da jeg formoder, at hendes børn har været med i Bruxelles, er Belgien domicillandet i den periode og DK kan derfor kun beskatte indtægter, der stammer fra Danmark. Og iøvrigt har hun haft mange indtægter fra EU-parlamentet, som er gjort skattefri i henhold til særlig lovgivning.

I SKATs vejledning anføres følgende om arbejde i EU:

Personer, som udelukkende med henblik på virksomhed i De Europæiske Fællesskabers tjeneste, tager ophold i en anden medlemsstat (end Danmark), skal betragtes, som om de har bevaret deres bopæl i Danmark, jf. art. 14 i protokol om EU's privilegier mv. Denne bopælsmæssige tilknytning til hjemlandet vedvarer under hele ansættelsesperioden uanset skatteyderens øvrige dispositioner, og skatteyderen kan ikke give afkald på sin bopælsmæssige (og dermed skattemæssige) tilknytning til hjemlandet 

 Så i relation til Helles egen situation er der intet som tyder på, at det ikke er i orden.

 

Fremhævet af Journalisten
Lars Wøldike
29.09.10 14:04
Re: Skattedirektør giver opsang til medier og eksperter

Yderligere svar til Michael Valentin

Du spørger om der er forskel på om man fortsat er fuldt skattepligtig eller har været ude af dansk skattepligt i en periode for derefter at vende hjem.

Hvis man har en helårsbolig til rådighed i Danmark, bevarer man som alt-altovervejende udgangspunkt den fulde skattepligt. Man anses først for fraflyttet når boligen er solgt eller man har afgivet rådigheden f.eks. ved udlejning i mindst tre år.

Når man kommer tilbage (eller kommer til DK for første gang), er helårsboligen grundlag for skattepligten. Men man bliver først skattepligtig når man tager "ophold" i DK. Dvs. man kan købe huset i forvejen uden at skattepligten indtræder før man vender fysisk hjem.

Ophold i denne forbindelse sker på et af tre tidspunkter.

1) Man er i DK i 90 dage træk

2) Man er i DK 183 dage i løbet af et kalenderår

3) Man udfører lønnet arbejde i DK 

Hvis man ifalder betingelse 1 eller 2, indtræder skattepligten fra den første dag i 90 dages perioden eller den første dag ud af de mindst 183 dage.

Hvis man ifalder betingelse 3, indtræder skattepligten den dag arbejdet udføres.

Så svaret er - hvis den fulde skattepligt er ophørt, stilles man ved hjemkomst ikke anderledes end en person, der aldrig har været skattepligtig.

I modsætning hertil er situationen som dobbelt domicileret, hvor skattepligten består hele tiden.

 

Fremhævet af Journalisten
Funn Larsen
30.09.10 08:48
Re: Skattedirektør giver opsang til medier og eksperter

Alle henviser til "Ytringsfrihed". De fleste glemmer resten af sætningen: "under ansvar".

Direktør i SKAT København Erling Andersen skal have stor tak for udvist ansvarlighed.

 

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen