Direktør i SKAT København Erling Andersen, som har haft ansvaret for behandlingen af Helle Thorning-Schmidts skattesag, tager bladet fra munden. Han kritiserer skatteeksperter for at udtale sig på et tyndt grundlag og
medierne for "antydningsjournalistik" og for at bruge "grimme" metoder.

SKIDT. En stribe skatterådgivere har ladet sig bruge af medierne i sagen om Stephen Kinnocks skat. De burde vide, at det er umuligt at udtale sig om, hvordan en konkret sag om skattepligt falder ud, uden at kende detaljerne.

Det mener skattedirektør Erling Andersen, der har haft ansvaret for behandlingen af sagen for SKAT København.
»Jeg synes, det er uheldigt, hvis man som rådgiver går i pressen med udtalelser uden at have det nødvendige faktagrundlag,« skriver Erling Andersen i SKAT Københavns interne nyhedsbrev, København Direkte.
En af de skatteeksperter, som blev citeret i B.T.'s første artikel i sagen, er ph.d. ved Copenhagen Business School Michael Tell.

»Man kan ofte kun sige noget med forbehold om, hvor en person er skattepligtig, da det kræver et dybtgående kendskab til de konkrete forhold. Det er også det, jeg har gjort, men desværre er forbeholdene ikke altid blevet nævnt af journalisterne. Over for B.T. gjorde jeg det specifikt klart, at jeg ikke ville udtale mig om den konkrete person, men kun generelt,« siger Michael Tell.

I LØBET AF DE tre måneder, sagen stod på, har Erling Andersen "fået en smagsprøve på, hvordan det er at være i mediernes søgelys", skriver han. Selv om Erling Andersen har sagt til B.T.'s redaktionschef, Simon Andersen, at han var underlagt tavshedspligt og ikke kunne udtale sig, sendte Simon Andersen syv mails med forskellige oplysninger i sagen.
Dem ville Simon Andersen gerne have skattedirektøren til at udtale sig om.

»Man må forvente, at jeg kan tackle pressen. Men dybest set er B.T. ude i et grimt ærinde, fordi de prøver at få mig til at overtræde min tavshedspligt. I fald de havde haft held med det, kunne jeg have mistet mit job på det,« siger Erling Andersen.

Simon Andersen har ikke selv ønsket at medvirke i artiklen, men henviser til chefredaktør Olav Skaa-ning Andersen. Han forklarer i et interview med Journalisten, at B.T.'s mails er sendt som led i en almindelig journalistisk research.
»Vi har ikke noget ønske om, at Erling Andersen skulle bryde sin tavshedspligt eller blive fyret. Vi forsøger bare at få så mange oplysninger som muligt fra folk, som burde vide noget om sagen,« siger Olav Skaaning Andersen.

UNDERVEJS I FORLØBET har Erling Andersen også været forundret over den måde, Ekstra Bladet har bedrevet journalistik på. "Antydningsjournalistik", kalder han det. Erling Andersen fremhæver især en artikel, hvor journalist Jan Kjærgaard skrev, at Socialdemokraternes formand havde fået en forhåndsmelding om, at SKATs afgørelse ville falde ud til hendes fordel.

»Det er svært at sidde som myndighed og se på en journalist, der fører sig frem med antydningsjournalistik. Det er besynderligt at læse artikler, der ikke bygger på fakta, men på antydninger,« siger Erling Andersen.

Han fortæller, at han blev ringet op af Jan Kjærgaard, der holdt en tyve minutter lang enetale for at forklare, at det er i orden at skrive en artikel på baggrund af en antydning.

Jan Kjærgaard forklarer, at han insisterede på at tale med direktøren, fordi SKAT havde udsendt en pressemeddelelse, hvor Ekstra Bladet ikke blev nævnt direkte. Men Jan Kjærgaard opfattede pressemeddelelsen som en afvisning af Ekstra Bladets historie fra den samme dag, fordi SKAT skrev, at de ikke gav oplysninger om sagens udfald, før den var afgjort.

»Det er rigtigt, at jeg bedriver politisk journalistik, og at der indgår vurderinger i det. Det er almindeligt accepteret, ligesom det er almindeligt ikke altid at skrive, hvem kilderne er,« siger Jan Kjærgaard.

Han mener, at det tydeligt fremgår af artiklen, at der er tale om, at han foretager en vurdering, fordi han netop skrev, at Frode Holm antydede, men ikke sagde direkte, at han kendte indholdet af afgørelsen.

»Men det er rigtigt, at der har været mange unøjagtigheder i denne sag. Der har også været unøjagtigheder i Ekstra Bladet. Men det har der stort set været i alle medier,« siger Jan Kjærgaard.