I kommunikationsafdelingen i Gladsaxe Kommune er der fred og ro og fyraftensstemning, da Journalisten besøger rådhuset en solbeskinnet torsdag i et gryende forår.
Men under den hyggelige overflade hersker et fagorganisatorisk kaos. Den lille afdeling er et kludetæppe af jobtyper og fagforbund: HK’ere, en magister, en DJ’er på HK-overenskomst, DJ’ere på DJ-overenskomst og så chefen Ulla Baden, DJ-medlem på lederkontrakt.
Og det er sidste punkt i denne opremsning, der udgør problemet. Ikke hvis man spørger på rådhuset, men hvis man konsulterer DJ’s vedtægter.
De siger nemlig, at medlemskabet kun kan gives til journalister, der ikke har reelle lederstillinger. Reglerne er til debat på delegeretmødet i april, men Ulla Baden falder uden for både de nye og de gamle regler, fordi hun kan ansætte og afskedige DJ-medlemmer.
»Jeg kan hyre og fyre. Så hvis det er afgørende, ryger jeg vel ud,« erkender hun med en snert af opgivenhed.
En pseudo-debat
DJ har mange chefer som medlemmer – også mange, der tjener meget mere og har ledelsesret over mange flere DJ-medlemmer end Ulla Baden. Man kan blandt andet finde dem i de leder-netværk, som DJ står for at facilitere, og som Baden også selv er med i. Netværket lanceres af DJ med denne tekst: ”Som chef på et medie eller inden for kommunikationsområdet er du både leder for medarbejdere og faglig ansvarlig og med budgetansvar.”
Men når ingen smider disse chefer ud, skyldes det blandt andet det formelle forhold, at de ikke sidder med den endelige kompetence til at ansætte og afskedige deres medarbejdere. Et eller andet sted over dem sidder en større chef og sætter sin underskrift.
Præcis den forskel har Ulla Baden en smule svært ved at forstå.
»Det er godt nok en sjov skelnen. Jeg kunne jo så bare sige: Nej nej, jeg skal altid spørge min chef. Og sandheden er da også, at jeg aldrig kunne finde på at fyre nogen uden at vende det med min chef. Han vil aldrig blande sig, medmindre der er en helt speciel grund. Men en chef, der sidder højere oppe, vil altid kunne sige: Nej, det må du ikke,« siger Ulla Baden.
Hun kalder diskussionen om hyre- og fyre-ret for en pseudo-debat.
Et stedbarn i DJ
Hvis DJ vælger at efterleve egne vedtægter og smide Ulla Baden ud af forbundet, bliver det afslutningen på et medlemskab, der har varet, siden hun læste på DJH i slutningen af firserne. Efter uddannelsen fik hun job hos Amnesty International, hvor hun senere blev kommunikationschef. For omkring 10 år siden blev det job skiftet ud med stillingen som kommunikationschef i Gladsaxe Kommune.
»Jeg har altid været meget loyal over for DJ og føler, det er der, jeg hører hjemme. Men jeg er også et stedbarn, og jeg har altid skullet høre på det der med, at jeg ikke er rigtig journalist, og så er jeg også leder,« fortæller hun.
Hun har imidlertid aldrig i sine 15 år som leder oplevet, at nogen har gjort forsøg på at håndhæve DJ-vedtægerne og få hende ekskluderet – hverken medarbejdere, tillidsfolk eller DJ-sekretariatet.
»Jeg har jo haft fuld åbenhed i forhold til forbundet om, hvem jeg er, og hvilken position jeg har, blandt andet når der bliver lavet lønstatistikker. Så jeg er gået ud fra, at hvis nogen synes, jeg ikke skal være medlem, vil de sige det til mig.«
Ud af de omkring 10 ansatte i kommunikationsafdelingen er der to journalister, som Ulla Baden altså både er chef for og fagforeningskammerat med. De følges som regel til Fagfestival og andre faglige arrangementer, og hun er glad for at have nogen på sin arbejdsplads, som hun kan have et fagligt fællesskab med.
»Ja – ud fra et fagligt perspektiv. Jeg bruger jo forbundet som et fagligt fællesskab, og ikke som en kampplads for politiske holdninger.«
Ud over ledernetværket har hun kun brugt DJ i forbindelse med at få tjekket sine lønaftaler, hvilket – bemærker hun – gøres af den samme konsulent, der har med hendes ansatte DJ-medlemmers løn at gøre.
Men når du forhandler løn – så har du vel i princippet en arbejdskamp mod dit eget forbund?
»Det kan man sige. Men en eller anden fagforening skal jeg jo forhandle løn med. Jeg mener, det er underordnet, at jeg selv står i samme forening.«
»Man står som beskuer og tænker: Hvad fanden har de gang i?«
Der har endnu ikke været en sag omkring hendes medarbejdere, hvor hun har måttet stå som modpart til DJ.
»Men skulle der opstå en sag, ville jeg jo blive støttet af kommunen og de professionelle folk her – og medarbejderne ville blive støttet af forbundet. Omvendt – stod jeg til fyring, ville det være forbundet på min side mod kommunen,« siger hun.
Hvad hvis du stod til fyring, fordi du havde behandlet dine medarbejdere dårligt?
»Det er jo en problematik, mange fagforbund har, for eksempel DJØF og HK. Men i en sådan situation vil jeg synes, det var naturligt, at der sidder forskellige folk i DJ, der behandler henholdsvis min sag og mine medarbejderes sag.«
Ulla Baden bruger lejlighedsvis DJ til at tjekke sine kontrakter, og hun har stor glæde af det ledernetværk, DJ har haft siden 2011. Alligevel føler hun, at hun står i et forbund, der ikke rigtig kan finde ud af, om man vil have hende eller ej.
»Set udefra er man lidt i vildrede med sig selv. Man laver et ledernetværk som forsøg, men er meget forsigtig, fordi man har divergerende holdninger i sit bagland. Når jeg åbner fagbladet, kan jeg opleve skænderier og folk, der taler grimt om mig og min kommunikative faglighed. Man står som beskuer og tænker: Hvad fanden har de gang i?«
[[nid:33576]]
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Ja, Mikael, det er en forældet og mere end oldnordisk holdning du har til verden i dag -:)
Både til kommunikationsverden og journalistverden. Jeg har tyve års erfaring som journalist og snart ti års erfaring som kommunal kommunikationschef.
Jeg har aldrig oplevet, at jeg skulle skjule en dårlig kommunal historie. Den vil jo altid komme frem.Vi har jo dygtige kolleger i medierne! Så vi lægger gerne dem dårlige historier frem, når vi har sådanne. Ligesom vi selvfølgelig fortæller de gode historier, når vi har dem.
Jeg har den opfattelse, at DJ er en faglig forening/fællesskab for alle der beskæftiger sig med kommunikation/information/journalistik fortsæt selv listen. Derfor bør alle være medlem, hvis de ønsker det.
Holdningen med at du som leder ikke kan være medlem, er efter min mening, noget antikvarisk. Så jeg håber,at min gode kollega Ulla fortsat kan være medlem af den samme faglige forening som mig. Selv om hun kan hyre og fyre. Det kan jeg nemlig også i samråd med min daglige chef, der godt nok har det formelle ansvar - men aldrig vil gøre noget, uden at jeg er taget med på råd.
Læg mærke til, hvad Ulla Baden siger i interviewet:
»Det er jo en problematik, mange fagforbund har, for eksempel DJØF og HK. Men i en sådan situation vil jeg synes, det var naturligt, at der sidder forskellige folk i DJ, der behandler henholdsvis min sag og mine medarbejderes sag.«
Vi skal være glade for, at Ulla Baden og andre ledere er medlem af DJ, men vi skal sikre, at vi har folk i DJ'øs administration, der er helt skarpe på rådgivning. DJ skal kunne rådgive en leder om hendes personlige løn og arbejdsforhold, men selvfølgelig ikke om, hvordan hun skal fyre en medarbejder.
@ Søren Frandsen: Jamen, det er nu sådan, jeg ser på det. Jeg kan ikke sagsbehandle ud fra de oplysninger, der fremgår her.
Og som det fremgår af andre artikler her på journalisten.dk, har vi også i forbundet det modsatte problem, altså at for mange melder sig ud, som ikke behøvede at melde sig ud.
Come on, Villy. Det er for billigt, at du forsøger smide aben over på Ulla.
"Hun har imidlertid aldrig i sine 15 år som leder oplevet, at nogen har gjort forsøg på at håndhæve DJ-vedtægerne og få hende ekskluderet – hverken medarbejdere, tillidsfolk eller DJ-sekretariatet."
Hvis DJ synes, at Ulla er så problematisk, har I haft 15 - femten - år til at smide hende på porten. Men måske, det var dejligt at hun betalte til kontingentkassen?
Venlige hilsner
Hvis det er Ulla, der bestemmer (uanset underskrift eller ej), ja, så bør hun melde sig ud af DJ. Hvis det er Ullas chef, der bestemmer og skriver under, ja, så er hun fortsat velkommen i DJ. Før og efter dette delegeretmøde, mener jeg.
Flere