Skal tekstere frygte at maskinerne tager over?

Arbejdsgiverne bruger truslen om maskinoversættelser til at presse teksterne ned i pris. ”Det behøver ikke være godt. Det skal bare være færdigt, lyder argumentet fra arbejdsgiverne,” sagde FBO-formand Amalie Foss på generalforsamlingen i Forum for Billedmedieoversættere
11.03.2019 · 14:34

I disse år følger en del af de omkring 100 medlemmer i Forum for Billedmedieoversættere bekymret med i udviklingen af kunstig intelligens. Specialgruppen FBO organiserer DJ-medlemmer, der oversætter, hvad der bliver sagt i tv-programmer, og sammenfatter det til danske undertekster.

Det er et job, der kræver stor sproglig indsigt.

Men i hvilket omfang kan opgaven erstattes af maskinoversættelser, hvor et menneske bare sørger for at tjekke, at maskinen ikke laver fejl? Det fyldte en del af debatten på generalforsamlingen i FBO i Journalisternes Hus på Gammel Strand lørdag, hvor 16 medlemmer var mødt op.

Formand Amalie Foss forklarede, at maskinoversættelser bliver brugt til at presse prisen ned på undertekster.

”Det behøver ikke være godt. Det skal bare være færdigt, lyder argumentet fra arbejdsgiverne,” sagde Amalie Foss.

Hun har i årevis hørt, at kunstig intelligens snart erstatter teksterne.

”Men at gengive sprog er uhyre svært. Der findes ikke nogen maskine, der kan gøre det på en tilfredsstillende måde,” forklarede hun.

Benchmark for branchen

FBO præsenterede i 2018 sitet undertekstning.dk, der ifølge Amalie Foss skal være benchmark for, hvad man kan kræve af undertekster.

Retningslinjerne beskriver blandt andet de sproglige krav og de særlige kendetegn ved undertekster (for eksempel i hvor lang tid teksten skal være eksponeret på skærmen, for at seerne kan følge med).

FBO-medlem Nat Beskos spurgte, om retningslinjerne er lavet for at overflødiggøre mennesker. 

”De er for at vise, hvad underteksterne skal leve op til, og det kan maskinerne faktisk ikke,” svarede bestyrelsesmedlem Simon Boertmann Brüel.

Men det kan jo bruges til at vise, hvad der skal til for at afløse os, fortsatte Nat Beskos.

”Ja, men det er vel også fair nok, hvis maskinerne bliver gode nok,” forklarede Simon Boertmann Brüel.

Andre falder før os

Modsat maskinoversættelse af tekst skal maskiner, der skal lave undertekster, kunne forstå, hvad der bliver sagt.

Amalie Foss mente ikke, at FBO’s medlemmer er blandt de mest udsatte erhvervsgrupper.

”Inden kunstig intelligens overtager vores arbejde, er der hundredvis af andre professioner, der er faldet før os,” sagde hun.

Bestyrelsesmedlem Cecilie fortalte om branchemessen Languages & The Media, som hun havde besøgt i Berlin.

”Den handlede især om, hvordan vi blev overflødige,” forklarede hun.

Hun mente dog, at maskinerne har ekstremt lang vej igen.

Bestyrelsesmedlem Claus Stenhøj sagde:

”Jeg er glad for, at der ikke er mange år, før jeg går på pension.”

Han tilføjede dog, at maskinernes største problem er, at de bare oversætter – og så bliver teksterne ofte så lange, at der ikke er plads på skærmen.

”Det sværeste er at kondensere,” sagde Claus Stenhøj.

Kritik af portal

Dansk Journalistforbunds politiske konsulent Hans Jørgen Dybro var repræsenteret ved mødet og måtte tage dybe stød for DJ’s portal til fordeling af ophavsretsmidler. På grund af nye EU-regler skal FBO-medlemmerne selv registrere, hvilke programmer de har tekstet.

Men portalen har været ramt af flere forsinkelser og er fortsat ikke kommet i luften.

Det beklagede Hans Jørgen Dybro.

”Vi regner med, at portalen fungerer til september,” forklarede han.

FBO-medlemmer kan få udbetalt alt mellem nogle få tusinde kroner og 80.000 kroner i rettighedsmidler, har FBO-formand Amalie Foss tidligere fortalt Journalisten.

Natascha Tøsse havde ikke set en krone af sine ophavsretsmidler al sin tid som tekster.

”Jeg er snothamrende forvirret. Kan jeg få en forklaring på det?” spurgte hun.

FBO-medlem Kirsten Mollerup kritiserede DJ’s håndtering. Hun mente, at for et kommunikationsforbund havde kommunikationen været under al kritik.

”Vi har fået uklare mails, og når der er så stor forvirring, så skal I være skarpe i jeres kommunikation,” sagde Kirsten Mollerup.

Hans Jørgen Dybro mente, at DJ samlet set havde levet op til det, forbundet skal.

”Men ikke voldsomt meget mere,” sagde han.

Til bestyrelsen valgte generalforsamlingen Natascha Tøsse, Simon Boertmann Brüel, Eskil Hein, Claus Stenhøj, Cecilie Hassenkam Rasmussen og Amalie Foss, der blev genvalgt som formand. Nat Beskos blev valgt til suppleant.

For at sikre kontinuitet blev det på generalforsamlingen vedtaget, at bestyrelsen er valgt til at sidde i to år. Halvdelen vælges i lige år og den anden halvdel i ulig år. Det betyder at Claus Stenhøj, Cecilie Hassenkam Rasmussen, Natascha Tøsse og suppleanten Nat Beskos kun er valgt for et år.

Kommentar

Seneste jobopslag

Underviser

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 15.05

Kreativ videojournalist til Deloitte

Deloitte Denmark
Ansøgningsfrist: 14.05

Matematikredaktør

Alinea
Ansøgningsfrist: 03.05

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05