search

Skal Pressenævnets møder sendes på direkte tv?

I Norge kan du følge dele af Pressenævnets møder på live-tv. »Vi får mere fokus på presseetik i offentligheden,« jubler formanden. Men den danske formand er imod: »Jeg tror, det fuldstændigt vil lamme diskussionerne.« Tidligere mediechef i Danmark og Norge: »Nævnets diskussioner skal tåle dagens lys«

Det norske svar på Pressenævnet – Pressens Faglige Udvalg – viser live-tv fra deres møder. Det sker i visse sager, hvis klager accepterer det. Mediet bliver orienteret.

Resultatet er, at udvalgets diskussion og afgørelse af to-tre sager fra hvert møde bliver sendt live og kan vises af alle, der ønsker det.

Den norske formand, Alf Bjarne Johnsen, er glad for ordningen.

»Vi i udvalget sætter stor pris på det. Vi føler, at vi får mere fokus på presseetik i offentligheden. Så må vi tåle, at vores uenigheder kommer offentligt ud,« siger han til Journalisten.

Medierne må gå forrest med åbenhed

Alf Bjarne Johnsen har været formand i et år og er til daglig journalist ved den norske avis VG. Han fortæller, at live-transmissionerne har næsten 10 år på bagen. De blev i sin tid blandt andet indført på det norske Journalistens initiativ.

»Vores dagsorden er offentlig, og så plukker Journalisten tre sager, som de gerne vil transmittere på deres hjemmeside. Mit sekretariat kontakter klager, og hvis de synes, det er okay, så tillader vi live-sending,« forklarer Alf Bjarne Johnsen.

Nogle gange sker det, at andre medier også viser live-transmissionerne fra det norske pressenævn, fordi der er tale om sager, der har haft stor bevågenhed i Norge. Det skete eksempelvis med en sag om grænsen mellem journalistik og reklame, hvor flere medier viste optagelser fra mødet.

Alf Bjarne Johnsen mener, at åbenheden i det norske pressenævn sender et sundt signal.

Vi i udvalget sætter stor pris på det.

Alf Bjarne Johnsen, formand for det norske pressenævn

»Vi kræver i medierne åbenhed af andre, ikke mindst det officielle Norge. Så må vi gå foran med størst mulig åbenhed,« siger han.

Dansk formand: »Det er en dårlig idé«

Men i Danmark får den norske model en lunken modtagelse.

»Jeg kan sige helt klart, at min holdning er negativ: Det er en dårlig idé,« siger formanden for det danske Pressenævn, højesteretsdommer Hanne Schmidt.

Hanne Schmidt mener, at live-stream fra møder vil spolere den frie debat i nævnet.

»Man vil gå glip af den frie og bramfrie diskussion, vi har nu. Vi har meget forskellig ekspertise i nævnet, og det er godt at høre hinanden og sige tingene klart, også når vi er uenige. Det vil blive meget svært, hvis nogen sidder og kigger på os. Jeg tror, det fuldstændigt vil lamme diskussionerne,« siger hun og fortsætter:

Man vil gå glip af den frie og bramfrie diskussion, vi har nu.

Hanne Schmidt, formand for det danske pressenævn

»Det vil også være meget svært at påvirke hinanden. Der sker jo det, at vi retter ind i forhold til hinandens synspunkter og måske ombestemmer os. Det vil virkelig tage skade.«

"Helt fremmed for dansk retstradition"

Hanne Schmidt mener, at live-tv fra nævnets møder vil være "en principiel nydannelse, som er helt fremmed for dansk retstradition".

Hun sammenligner med voteringer i eksempelvis byretten.

»Jeg har aldrig hørt, at noget dansk nævn eller lignende har ladet forhandlingerne foregå for åbne døre. Vi har samme tradition ved domstolene. Forestil dig, når to domsmænd og en dommer i byretten skal finde ud af, om tiltalte skal have tre måneder eller et halvt års fængsel. Det er ikke offentligt, der skal man også kunne diskutere frit,« siger Hanne Schmidt.

DJ-medlem i Pressenævnet er imod

Også Lene Sarup, tillidsrepræsentant på Fynske Medier og medlem af Pressenævnet, er imod ordningen. Hun mener ikke, der mangler åbenhed om Pressenævnets arbejde.

»Åbenheden er der allerede, idet Pressenævnet argumenterer for hver eneste del af en kendelse. På den måde er der åbenhed om, hvad vi mener og hvorfor. Men der er mange interne diskussioner i Pressenævnet, som ikke egner sig for offentligheden,« siger hun.

Lene Sarup er et af de to medlemmer i Pressenævnet, som er udpeget af Dansk Journalistforbund.

Vil det ikke skabe større åbenhed for ikke-journalister om, hvordan Pressenævnet rent faktisk arbejder og behandler folks klager?

»Det er jeg ikke sikker på. Det vil i hvert fald ændre meget på min egen optræden i Pressenævnet. Jeg er for eksempel meget bramfri i mine holdninger til, om noget er dårlig journalistik. Det betyder ikke, at det er i strid med god presseskik, men det viser, at jeg ikke bare blindt forsvarer alle journalister hver gang. Den slags ville jeg ikke have lyst til at sige for åben skærm,« siger hun.

Er der ikke en demokratisk gevinst i, at vi andre kan følge med?

»Nej, for det vil gøre nævnets medlemmer endnu mere faste i deres overbevisninger, og diskussionerne noget mere tandløse. Det giver ikke bedre kendelser,« siger Lene Sarup.

Tvivl og debat styrker troværdighed

Geir Terje Ruud er konsulent og journalist. Han er tidligere chefredaktør på ekstrabladet.dk og redaktionschef på den norske avis VG. Han mener, det danske pressenævn burde indføre live-stream.

»Det er en fantastisk god idé. Vi medier prædiker åbenhed i alle mulige sammenhænge, så må det også betyde åbenhed fra vores egen side,« siger han.

»Vi bør også være åbne om den uenighed, der helt sikkert er i Pressenævnet. Vi skal vise omverdenen, at der ikke findes en facitliste for presseetik, og at der altid er gode argumenter for og imod. Den usikkerhed vil styrke vores troværdighed og forhold til befolkningen,« siger Geir Terje Ruud.

Risikerer man ikke, at tonen bliver mere formel og mindre bramfri?

»Hvis nævnets medlemmer er bange for at stå ved deres holdninger, når der er kamera på, så har man valgt de forkerte til at sidde der. Nævnets diskussioner skal kunne tåle dagens lys.«

Geir Terje Ruud understreger, at der er sager, som ikke bør behandles for åbne døre. Derfor er han tilhænger af den norske model, hvor klager bliver spurgt, før en sag transmitteres.

Kan du se nogen ulemper ved den norske model?

»Nej, jeg kan ikke se et alternativ. Det er den eneste naturlige vej at gå i et moderne demokrati.«

Norsk formand: Tonen ikke mindre bramfri

Formanden for det norske pressenævn, Alf Bjarne Johnsen, fortæller, at diskussionerne ikke bliver mindre bramfrie, når der er kamera på.

Oplever du, at tonen er mindre bramfri i de sager, hvor der transmitteres live?

»Nej. Man tænker i fem minutter, at der står et kamera, og så glemmer man det. Som debatten har været på møderne, er der ingen grund til bekymring. Netop fordi det er okay i udvalget, at vi er uenige. Vi er tværtimod enige om, at det viser, at presseetik ikke er nogen eksakt størrelse. Hver sag må vurderes for sig, og det er muligt at ændre mening undervejs, hvis man bliver overbevist om noget andet,« siger Alf Bjarne Johnsen.

Dansk formand: På ingen måde tiltalende

Men selv om den norske nævnsformand siger, at man i Norge har udviklet en kultur, hvor der er plads til at debattere og ombestemme sig, er Hanne Schmidt stadig imod.

Kan man ikke forestille sig en lignende kultur i Danmark?

»Nu har jeg jo ikke prøvet det. Men uanset erfaringerne i Norge så er det ikke noget, jeg på nogen måde føler mig tiltalt af,« siger hun.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen