Er det vigtigt, at du som journaliststuderende, der søger praktik, er aktiv på Twitter? Det mener Ekstra Bladets mobilredaktør, Søren Lauridsen, at der ikke kan herske nogen tvivl om.

Han ser Twitter som et vigtigt researchværktøj til indsamling af viden, nyheder og kilder fra hele verden.

»Jeg kan slet ikke se, hvordan man kan være klar til at komme i praktik, hvis man ikke er der jævnligt,« siger Søren Lauridsen og fortsætter:

»Som ny i faget skal man da vise, at man kan udnytte de værktøjer, der er tilgængelige.«

Alle er på sociale medier på Berlingske

Pernille Aisinger, praktikantvejleder på Folkeskolen, mener, det er vigtigt, at praktikansøgere har erfaring med Twitter i det journalistiske arbejde.

»Jeg ser det som et minus, hvis de ikke i et eller andet omfang har prøvet kræfter med det som researchværktøj,« siger hun.

Og hvis de ikke er ret aktive på sociale medier, er det vigtigt, at de er indstillet på at gå i gang, når de kommer i praktik.

»Hvis de ikke mener, at sociale medier er vigtige og ikke vil have noget med det at gøre, ville jeg synes, det var mærkeligt,« siger Pernille Aisinger.

Praktikantvejleder på Berlingske Elisabeth Haslund siger, at Berlingske ikke tillægger Twitter-profiler stor betydning – medmindre praktikanten i ansøgningen for eksempel skriver om, hvordan hun vil bruge sociale medier journalistisk.

»Så kan det være, at Twitter måske tæller med,« siger Elisabeth Haslund.

Men når de begynder i praktik, skal de være indstillet på at tage Facebook og Twitter til sig.

»Både praktikanter og journalister på Berlingske forventes at være aktive på de sociale medier,« siger hun.

Det virkede kaotisk

Journaliststuderende på SDU Mie Borggreen Winther skal søge praktiksted om en måned. Hun siger, hun har været inde og snuse til Twitter.

»Men jeg synes, at det virkede ustruktureret og skrækkeligt kaotisk – sikkert fordi jeg ikke satte mig rigtigt ind i det,« siger hun.

Tanken har strejfet hende, at hun er lidt dårligere stillet som praktikansøger, fordi hun ikke har en Twitter-profil.

»Men hvis jeg ikke kommer ind et bestemt sted, bare fordi jeg ikke har en Twitter-konto, så ville det nok ikke have været det rigtige praktiksted for mig alligevel.«

Hun forklarer, at underviserne på SDU har gjort meget ud af at fortælle om mulighederne ved sociale medier. Hvis praktikstederne lægger vægt på, at deres praktikanter er flittige på Twitter, bør de hjælpe praktikanter, som ikke er på Twitter, til at komme i gang.

Vi er en uddøende race

En anden SDU-studerende uden Twitter-konto, Josephine Fogsgaard på 2. semester, har indtryk af, at flere og flere af hendes medstuderende er begyndte at tweete.

»Vi er en uddøende race,« siger Josephine Fogsgaard, der synes, det er tankevækkende, at man åbenbart skal være til stede på Twitter.

»Jeg kan sagtens holde mig informeret uden at være på Twitter,« siger hun.

Hun følger blandt andet nyhedsstrømmen via Facebook, Digg Reader, aviser og nyheder på tv. Hun planlægger at oprette en Twitter-profil, når hun får tid til det.

»Jeg har bare ikke fået gjort det endnu.«

Mange gevinster

Adjunkt ved SDU's Center for Journalistik Aske Kammer mener godt, man kan være en god journalist uden at være på Twitter.
»Men jeg synes, at der er mange gevinster, som man går glip af ved ikke at være til stede. Research og identificering af kilder er ofte nemmere og hurtigere på Twitter. Det er en god måde at holde fingeren på pulsen med, hvad der sker. Det går man glip af, hvis man ikke er på,« siger han.

Aske Kammer har i anledning af praktiksøgningen lavet en liste over journaliststuderende på Twitter. Her er kun 145 af 564 studerende med.

 En anden liste omfatter journaliststuderende, der søger praktik nu. Her er 55 ud af 91 praktikansøgere med. Med andre ord er mange journaliststuderende åbenbart ikke på Twitter.

Tallene skal dog tages med det forbehold, at studerende kan have en konto, uden at de optræder på listen.

»Der er sikkert mange, jeg har overset,« siger Aske Kammer.

Der er også lavet en uofficiel liste over praktikansøgere fra RUC. Her optræder 22 ud af 31 ansøgere på årgangen. Den liste er sandsynligvis heller ikke komplet.

Man skal have noget at dele

Nanna Lunnemann er en af SDU's Twitter-brugere. Hun siger, at det er nemmere at komme i gang på Twitter, hvis man ved, hvad man vil bruge sin profil til. Da hun begyndte at bruge Twitter, fandt hun sin hylde som sportsjournalist, siger hun.

»Jeg ved meget om sport, og jeg vil gerne dele ud af min viden om for eksempel spansk fodbold. Jeg tror, at mange journaliststuderende ikke ved, hvad de vil bruge Twitter til, men hvis man har noget, man gerne vil dele, synes jeg, man skal bruge det. Der er jo også noget selvpromovering i det,« siger hun.