Jeg vil gerne minde om det
Jeg vil gerne minde om det forslag, som jeg m.fl. stillede på delegeretmødet i 2017 på baggrund af materiale, udarbejdet af tidligere udviklingsdirektør i DJ, Per Nielsen.

Det er fortsat mit bedste bud på en løsning af det p.t. urepræsentative demokrati i DJ. Plus at man ændrer de nuværende specialforeninger, bortset fra Ledere i DJ - dvs. Pressefotografforbundet, Danske Bladtegnere og Journalisterne i DJ - til specialgrupper, så de også kan vælge deres egne repræsentanter til delegeretmøderne.

Desuden bør man overveje, om det ikke kunne være hensigtsmæssigt at slå Pressefotografforbundet sammen med DJ:Fotograferne, således at man fremadrettet har 1 samlet gruppe af fotografer i DJ.

Delegeretmødeforslaget fra 2017 lyder:

"XX
Dansk Journalistforbunds delegeretvalgregler
Ændring af størrelsen på antallet af delegerede i DJ

Forslagsstiller: Ida Sønderby Rosgaard
Medforslagsstillere: Mathias Bay Lynggaard, Rasmus Mark Pedersen, Maria Becher Trier, Villy Dall, Allan Boye Thulstrup, Mette Schmidt Rasmussen, DJ Kommunikation og Danske Mediestuderende

Nuværende § 1, stk. 2, i Dansk Journalistforbunds delegeretvalgregler ændres fra:

”Stk. 2. Antallet af delegerede afhænger af antallet af medlemmer på arbejdspladsen, jf. nedenstående tabel:

5-19 medlemmer 1 delegeret
20-49 medlemmer 2 delegerede
50-79 medlemmer 3 delegerede
80-109 medlemmer 4 delegerede
110-139 medlemmer 5 delegerede
140-169 medlemmer 6 delegerede
170-199 medlemmer 7 delegerede

Der vælges yderligere én delegeret pr. påbegyndt 30 medlemmer.
Ovennævnte princip finder anvendelse i § 3.”

Ny formulering af § 1, stk. 2:

”Stk. 2. Antallet af delegerede afhænger af antallet af medlemmer på arbejdspladsen, jf. nedenstående tabel:

5-19 medlemmer 1 delegeret
20-59 medlemmer 2 delegerede
60-119 medlemmer 3 delegerede

Der vælges yderligere én delegeret pr. påbegyndt 60 medlemmer.
Ovennævnte princip finder anvendelse i § 3.”

Begrundelse:
Vi mener, at det er problematisk for demokratiet i DJ, at der gang på gang står mange delegeretpladser tomme, og at forbundslovenes fordelingsnøgle reelt set bliver sat ud af spil, når der træffes store beslutninger om forbundets fremtid.

Ifølge de gældende delegeretvalgregler var det ifølge DJ’s oplysninger for eksempel muligt at vælge i alt 661 delegerede i 2015, men der blev kun valgt 428 (65 %). Og det er ikke første og formentlig heller ikke sidste gang, at vi har set så mange tomme pladser, hvis ikke vi gør noget aktivt ved det.

Vores ændringsforslag vil udligne den store forskel mellem det antal delegerede, der potentielt kan vælges, og det antal som rent faktisk bliver valgt. Og det sikrer – i demokratiets ånd –, at små og mindre valggrupper fortsat kan vælge delegerede som hidtil. Det sker ved at fastholde, at der kun skal 5 medlemmer til den 1. delegerede og 20 til den 2. delegerede, mens den 3. delegerede kræver yderligere 40 medlemmer, og den 4. delegerede og opefter yderligere 60 medlemmer.

Ud fra DJ’s medlemstal i starten af 2016 kan der med den fordelingsnøgle, som vi foreslår, ifølge DJ’s beregninger vælges omkring 440 delegerede."
https://journalistforbundet.dk/sites/default/files/inline-files/Dagsorden%202015-17_A4_Web_1.pdf

Giv kredsene styrket mandat

Giv kredsene styrket mandat
Dette indlæg er langt, men vi har noget på hjertet. Fordi der er langt fra udkanten til København, og det føles som om der bliver længere, men det bør ikke resultere i mere centralisering. Tværtimod.
Her i DJ Kreds 3 bor vi næsten så langt fra DJ på Gammel Strand, som man overhovedet kan. Hvis ikke vi havde kredsene, så ville det for os nærmest være en dagsrejse at komme fysisk tæt på DJ, medmindre vi er medlem af en medarbejderforening. Derfor bliver vi også oprørte, når der fra en arbejdsgruppe, næsten ene sammensat af københavnermedlemmer, på nær et enkelt, Lars Lindskov (som ofte er i København i andre faglige sammenhænge), kommer et forslag om at skrive kredsene helt ud af DJ’s organisation, hvilket var et oplæg på det netop overståede TR-træf i Vejle.
Fortalerne for forslaget, siger til os kreds-elskere: ”Der er bestemt ikke tale om at nedlægge kredsene, I kan jo sagtens fortsætte som interesseforeninger, det skal blot være frivilligt, om man vil være medlem hos jer.” Et af arbejdsgruppens medlemmer spurgte sågar, hvorfor det var så vigtigt for kredsene at kunne vælge delegerede?
”Det burde sige sig selv, men det er det, fordi det er vigtigt, at DJ i fremtiden fortsat afspejler, at DJ repræsenterer medlemmer i hele landet – også i udkanten, fordi vi har måske andre udfordringer, end man har i København, så vores stemmer skal også repræsenteres. Vi er faktisk mere end en kaffeklub, vi er DJ’s flag i udkanten, og det skal vi fortsat at være, fordi medarbejderforeningerne er et lukket selskab.”
Hertil siger fortalerne for at skrive kredsene ud af DJ’s beslutningsdygtige organisation, at vi jo bare kan blive valgt via en af specialgrupperne, som vi i stedet ville blive O-medlem af.
Det er sandt, men igen, der er langt fra udkanten til Gammel Strand, og det er ikke blot fordi vi er ”kredselskere”, det er et faktum.
Men, siger fortalerne: ”Hvis kredsene er så fantastiske, så ville mange flere møde op og bruge dem og deres tilbud”, og henviser straks til gamle undersøgelser og artikler.
Hertil siger kredselskerne: ”Vi bliver faktisk brugt, og vi kunne bruges endnu mere, hvis vi fik et ordentligt mandat. I dag er det således, at man stort se kun kan blive valgt som delegeret via en kreds, hvis man er kommunikationsmedarbejder, arbejdsløs eller pensionist, og det er ærgerligt.”
Straks siger fortalerne, at nu skal vi jo huske at tænke på, hvad der er bedst for medlemmerne. ”Det gør vi også, vi tænker på, hvad der er bedst for medlemmerne i udkanten, ikke blot os i kredsbestyrelsen”, svarer vi kredselskere.
Det får fortalerne til at løfte pegefingeren: ”Nu skal det jo ikke blive til en kamp mellem København og provinsen”.
Det er vi ”kredselskere” sådan set enige i, og det har vi heller ikke lagt op til, men det netop præsenterede forslag signalerer, at fortalerne slet ikke har sat sig ind i, hvordan virkeligheden og muligheden for fagligt fællesskab er, når man bor langt fra Alfarvej, øh undskyld…, Gammel Strand.
Fortalerne for, rent organisatorisk, at skrive kredsen ud af fremtidens DJ mener, det er bedre at nørde sammen med egne fagfæller, altså fotografer, bladtegnere, kommunikatører med videre, fremfor for som i kredsene, hvor man kommer med forskellig baggrund.
Det argument fejler to ting: ”Det vil i Syd- og Sønderjylland blive svært at samle en interessegruppe af for eksempel bladtegnere, dem er vi ikke så rige på. Samtidig kan vi sige, at mange af os i vores job bliver tvunget til at samarbejde på tværs af fag, det skal vi da bare få det bedste ud af det i kreds-regi. Det bliver vi i hvert fald nødt i Sydjylland. Bestyrelsen i Kreds 3 består for eksempel af: Tre kommunikatører, tre dagbladsjournalister, et DR-medlem, en selvstændig fotograf og en pensioneret journalist med et aldersspænd på fire årtier. Forskellige baggrunde og behov, men det er da kun en styrke – især for DJ.
På TR-træffet var der en kommunikatør fra Herning, der gjorde opmærksom på, at det ville være smart, hvis man blev valgt som delegeret via kredsene, fordi kredsmedlemsskabet er det eneste vi har til fælles. Måske skulle man i stedet se på, hvordan man kan styrke kredsene og give dem et stærkere mandat, hvilket kun ville gøre dem endnu mere attraktive for medlemmerne. Dermed vil DJ være stærke i hele landet, eller i hvert fald signalere, at resten af landet også er interessant for DJ. #bevarkredsene
Bedste Hilsner
Helge Andreassen, formand for Kreds 3 og Connie Bøgwad Schmidt, medlem af Kreds 3’s bestyrelse

Enig med Carsten Lorenzen i,
Enig med Carsten Lorenzen i, at det ikke er kredsene, der vælger delegerede. Det er medlemmerne i de enkelte valggrupper i kredsene, som vælger delegerede på kredsgeneralforsamlingen. Ud over medarbejdere på små arbejdspladser er det efterlønsmodtagere, arbejdsløse og pensionister.
Selvfølgelig kan man godt mene, at de (vi) ikke skal have stemmeret i DJ. Men var er vel ikke meningen med forslaget, som jeg tror bygger på en misforståelse.

Nu synes jeg egentlig, at
Nu synes jeg egentlig, at denne artikel kunne have haft en mere konstruktiv vinkel. I hvert fald i forhold til hvad der blev diskuteret på TR-stævnet. Der kom mange gode input, som ikke er hørt en trilliard gange før, synes jeg. Hvorom alting er...

Forslaget som Ida Sønderby Rosgaard fremlægger her i kommentarfeltet, er en løsning på størrelsen af Delegeretmødet/Faglig Forum, som derudover udligner den store forskel mellem det antal delegerede, der potentielt kan vælges, og det antal som rent faktisk bliver valgt. Dette synes Danske Mediestuderende, og jeg, stadig er en god idé.

Jeg hørte derudover dette forslag på årets TR-stævne, som jeg synes, var spændende;
- Hvert medlem skal vælge ét primært og et eller flere sekundære steder, man er tilknyttet
- "Frivillighed til at vælge" = blot frihed til at vælge hvor ens primære tilknytning og dermed demokratiske valgbarhed ligger
- Undtaget her er medarbejderforeningerne

... Dette kunne måske diskuteres videre? Hvordan kan man gøre dette skarpere? Her tænker jeg især på freelancerne.

Til slut vil jeg bare sige:

Formålet med disse diskussioner er ikke at "bevare" eller "nedlægge" eksisterende strukturelle elementer. Lige nu har vi en stor udfordring med den måde, forbundet er indrettet på: Det er uigennemskueligt for medlemmerne og ikke nødvendigvis gearet til det fremtidige (og nutidige?) arbejdsmarked. Den eneste måde vi sikrer et solidarisk, demokratisk og engagerende fællesskab i fremtiden, er netop at tage udgangspunkt i medlemmerne - ikke strukturerne! Selvom dette selvfølgelig får strukturelle konsekvenser.

Håber, alle har en god weekend.

Mvh Thilde

Enig med Finn Arne Hansen.
Enig med Finn Arne Hansen. Bryd hele strukturen op og lade valgene finde sted i de geografiske kredse. DJ skal tættere på medlemmerne.

Selvfølgelig er det helt hen
Selvfølgelig er det helt hen i vejret at komme med forslag, der fratager nogle af medlemmerne at deltage i den demokratiske proces.
Mon det bliver jødiske medlemmer næste gang?

Hej Troels

Hej Troels

Tak for din kommentar. Hvad er din umiddelbare holdning til at lægge delegeretmøde på en lørdag-søndag? Det gør man i flere andre forbund, bl.a. der hvor jeg er ansat.

Ved at lægge det i en weekend er der for langt, langt de fleste ikke længere en økonomisk barriere for at deltage. Som det er i dag - og især de år, hvor delegeretmødet har ligget på to hverdage - favoriserer man de medlemmer, der har mulighed at få løn med fra deres arbejde.

Mvh Morten