Når Dansk Journalistforbund hvert andet år holder det magtfulde delegeretmøde, så er de delegerede valgt mange forskellige steder. Nogle repræsenterer kredse, andre specialgrupper, og endnu andre medarbejderforeninger. De delegerede er vigtige, fordi de blandt andet vælger Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse.
Men systemet for delegerede er unødigt forvirrende og kompliceret. Det mener Klaus Buster Jensen, journalist på DR’s erhvervsredaktion og medlem af DJ’s arbejdsgruppe for Fremtidens Forbund. Arbejdsgruppen blev nedsat af hovedbestyrelsen sidste efterår og fik til opgave at "gentænke hele DJ's faglige og demokratiske organisation".
Klaus Buster Jensen peger samtidig på, at der er en skæv demokratisk repræsentation på delegeretmøderne, hvor den politiske magt ikke afspejler medlemmernes sammensætning i forbundet.
Står det til Klaus Buster Jensen, ligger løsningen lige for: De geografiske kredse skal fortsætte som foreninger, der holder faglige kom-sammen-arrangementer og efteruddannelse lokalt, men de skal ikke længere have delegerede med stemmeret og politisk magt på delegeretmøderne.
”Ved delegeretmødet i 2017 var kredsene tildelt 133 af tilsammen 680 pladser, men de stillede kun med 29 delegerede. De burde repræsentere de folk, de har ude i kredsene, men gør det kun i meget lille grad. De udfylder ikke den rolle, de er tiltænkt,” siger Klaus Buster Jensen.
Studerende er overrepræsenterede
Hans forslag blev drøftet på DJ's årlige tillidsmandsstævne, som afholdes i Vejle 25.-26. september – ikke som et forslag, arbejdsgruppen samlet har valgt at stille sig bag, men som et forslag, arbejdsgruppen gerne ville inddrage deltagerne på tillidsmandsstævnet i.
Klaus Buster Jensen henviser til, at studerende typisk er overrepræsenterede på delegeretmøde, hvorimod en gruppe som tv-journalisterne typisk er underrepræsenterede.
De får altså ikke den politiske indflydelse, som deres andel af medlemsskaren i journalistforbundet tilskriver, lyder det.
”Hvis vi tager kredsene ud af den demokratiske ligning, så hører alle medlemmer naturligt hjemme i en faglig gruppe og er repræsenteret derigennem. Hvis du organiserer dig ud fra faget, vil du have større tilbøjelighed til at engagere dig og være aktiv,” siger Klaus Buster Jensen.
Men hans forslag får hård kritik fra flere kredsformænd.
Den lokale forankring er vigtig
”Det lyder fælt,” siger Helge Andreassen, freelancer og formand for kreds 3 i Syd- og Sønderjylland med knap 800 medlemmer.
Han anerkender, at kredsene ikke stiller med tilstrækkeligt mange delegerede ved delegeretmøderne. Men det skyldes ifølge ham DJ’s regler, som betyder, at DJ-medlemmer ansat på en arbejdsplads med en medarbejderforening skal vælge deres delegerede derigennem. Derudover skal DJ-medlemmer, som er medlem af en specialgruppe, vælge deres delegerede gennem specialgruppen og ikke gennem kredsen.
”Lige i øjeblikket har vi svært ved at vælge delegerede, for vi kan stort set kun vælge arbejdsløse og kommunikationsmedarbejdere,” siger Helge Andreassen.
Står det til ham, er det specialgrupperne, som skal afgive deres politiske magt, mens kredsene fortsat skal stille med delegerede, som har stemmeret på delegeretmøderne. Kredsene skal altså styrkes i det demokratiske spil.
”Vi har en lokal forankring, som gør, at vi er grundstenen i DJ. Vi er talerøret for en række medlemmer, som synes, at Gl. Strand ligger lidt langt væk,” siger han.
Specialgrupperne er mest for København
Heller ikke Helle Veel Høygaard, virksomhedskonsulent i Aarhus og formand for østjyske Kreds 4 med godt 1.800 medlemmer, er glad for forslaget om at fratage kredsene deres politiske magt.
”Jeg synes, det er bedre, hvis det er på kredsens generalforsamling, at man skal finde de delegerede, end i specialgruppen. Jeg tror, at mange især uden for hovedstaden føler et stærkere tilhørsforhold til deres kreds end til deres specialgruppe,” siger hun og understreger, at der er undtagelser, for eksempel specialgruppen for freelancere.
Klaus Buster Jensen fra DJ’s arbejdsgruppe om Fremtidens Forbund siger, at han lytter til bekymringerne.
”Men organisationen virker ikke i dag. Det handler om, hvordan vi vælger delegerede, og hvad der er en god måde at gøre det på,” siger han.
Arbejdsgruppen Fremtidens Forbund skal give deres anbefalinger om en fremtidig DJ-struktur til hovedbestyrelsen efter nytår.
14 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Morten, selv tak - og beklager den lange svartid.
Jeg er ikke fundamentalistisk ift. placeringen af delegeretmødet. I udgangspunktet synes jeg, at det er et fornuftigt princip, at fagligt arbejde foregår i arbejdstiden, men hvis der er vægtigere argumenter for at gøre det anderledes, foretrækker jeg at være pragmatisk. Det er jo heller ikke længe siden, at delegeretmødet lå på to hverdage og ikke søndag-mandag som nu, så der er allerede forsøgt at slå halv skade mellem de to hensyn.
Vi diskuterede muligheden for frikøb for eksempelvis freelancere på TR-træffet. Flere indvendte dog, at det ikke nødvendigvis var en løsning, fordi mange nok ville alligevel ville prioritere eventuelle opgaver, selv hvis de blev kompenseret.
Jeg kunne også godt forestille mig, at der ville ryge nogle andre deltagere fra, hvis det var et rent weekendarrangement. Men jeg ved det ikke. Det kunne under alle omstændigheder være værd at undersøge nærmere. Jeg overvejer også, om man simpelthen bare skulle gøre et forsøg en enkelt gang og så se, hvad resultatet blev, men jeg har ikke lige overvejet eventuelle modargumenter.
Under alle omstændigheder er det en relevant overvejelse, man godt kunne arbejde videre med.
Mvh Troels
Hej Troels
Tak for din kommentar. Hvad er din umiddelbare holdning til at lægge delegeretmøde på en lørdag-søndag? Det gør man i flere andre forbund, bl.a. der hvor jeg er ansat.
Ved at lægge det i en weekend er der for langt, langt de fleste ikke længere en økonomisk barriere for at deltage. Som det er i dag - og især de år, hvor delegeretmødet har ligget på to hverdage - favoriserer man de medlemmer, der har mulighed at få løn med fra deres arbejde.
Mvh Morten
Nu hvor debatten er eskaleret ud forbi almindelige antydninger om københavneri og er nået til at insinuere pogromer, er det værd at notere sig, at der var tale om et diskussionsoplæg.
Som medlem af arbejdsgruppen kan jeg godt forstå, at frivillige i kredsene ikke er jubler ved tanken om at fratage kredsene muligheden for at vælge delegerede. Når et medlem af arbejdsgruppen fremlagde sine tanker om det på TR-træffet, var det netop fordi, vi gerne vil have input til arbejdsgruppens anbefalinger. Det - og andre oplæg - dannede grundlag for en række diskussioner, hvor flere forskellige overvejelser var spil. De kommer til at indgå i vores videre arbejde sammen med de input, vi har fået andre steder fra - fx fra Fagligt Forum eller her i tråden.
Det er understreget ret klart i arbejdsgruppens opgaver, at vi skal "tage medlemmets udgangspunkt, ikke de eksisterende strukturers." Det betyder ikke, at de eksisterende strukturer med vold og magt skal kastes nogen steder hen. Men vi er også nødt til at sætte spørgsmålstegn ved veletablerede strukturer, hvis vi skal kunne svare overbevisende på, om de har en berettigelse for medlemmerne og ikke kun for dem selv.
Jeg skal ikke kunne tale for de andre gruppemedlemmer, men selv om jeg bor i København, kan jeg godt relatere til, at kredsene har større betydning for nogle medlemmer end for andre. I nogle tilfælde vil det være et spørgsmål om geografi; men der er sikkert også folk i København, for hvem Kreds 1 er deres vigtigste tilknytning til forbundet. Og jeg kunne også godt forestille mig, at der kunne være et medlem eller to i Syd- og Sønderjylland, hvor medlemskab af Kreds 3 ikke betyder det store.
Men nu samler vi som sagt alle de mange input sammen. Og for mig er det også et væsentligt argument, at kredsenes udgangspunkt som "opsamlingssted" for dem uden hverken medarbejderforening- eller specialgruppemedlemskab efterlader dem med ringere udfoldelsesmuligheder. Jeg har ligesom resten af arbejdsgruppen ikke lagt mig fast på noget endegyldigt. Men jeg hælder til at mene, at hvor der ikke er en medarbejderforening, ville det formentlig være en styrkelse af både medlemmets udfoldelsesmuligheder, kredsene og specialgrupperne, hvis det enkelte medlem selv valgte sit O-medlemskab.
Det ville åbne op for, at det enkelte medlem kan blive valgt som delegeret i sin kreds, hvis den geografiske tilknytning er stærkest, eller i en specialgruppe, hvis den faglige tilknytning er stærkest. Hvis man samtidig bevarer muligheden for I-medlemskab, kan man så være med begge steder, hvis man føler for begge dele. Det vil også styrke både kredse og specialgrupper, at medlemmerne er engagerede i netop den del af forbundet og selv har valgt det til.
Mvh Troels
PS. Som bosat i København er det ikke usædvanligt at få skudt i skoene, at man bor i en hovedstadsboble. Men det er alligevel kreativt, at Lars Lindskov skal høre for, at han "ofte er i København i andre faglige sammenhænge". Er der en kvote for, hvor mange gange man som bosat uden for hovedstaden må befinde sig øst for Storebælt, før man bliver smittet med "københavneri"?
Selvfølgelig er det helt hen i vejret at komme med forslag, der fratager nogle af medlemmerne at deltage i den demokratiske proces.
Mon det bliver jødiske medlemmer næste gang?
Enig med Finn Arne Hansen. Bryd hele strukturen op og lade valgene finde sted i de geografiske kredse. DJ skal tættere på medlemmerne.
Flere