
DJ's demokratiske struktur er i dag for kompliceret, lyder det fra et af medlemmerne i DJ's arbejdsgruppe, som skal foreslå forenklinger af systemet. Illustration: Erik Petri
Når Dansk Journalistforbund hvert andet år holder det magtfulde delegeretmøde, så er de delegerede valgt mange forskellige steder. Nogle repræsenterer kredse, andre specialgrupper, og endnu andre medarbejderforeninger. De delegerede er vigtige, fordi de blandt andet vælger Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse.
Men systemet for delegerede er unødigt forvirrende og kompliceret. Det mener Klaus Buster Jensen, journalist på DR’s erhvervsredaktion og medlem af DJ’s arbejdsgruppe for Fremtidens Forbund. Arbejdsgruppen blev nedsat af hovedbestyrelsen sidste efterår og fik til opgave at "gentænke hele DJ's faglige og demokratiske organisation".
Klaus Buster Jensen peger samtidig på, at der er en skæv demokratisk repræsentation på delegeretmøderne, hvor den politiske magt ikke afspejler medlemmernes sammensætning i forbundet.
Står det til Klaus Buster Jensen, ligger løsningen lige for: De geografiske kredse skal fortsætte som foreninger, der holder faglige kom-sammen-arrangementer og efteruddannelse lokalt, men de skal ikke længere have delegerede med stemmeret og politisk magt på delegeretmøderne.
”Ved delegeretmødet i 2017 var kredsene tildelt 133 af tilsammen 680 pladser, men de stillede kun med 29 delegerede. De burde repræsentere de folk, de har ude i kredsene, men gør det kun i meget lille grad. De udfylder ikke den rolle, de er tiltænkt,” siger Klaus Buster Jensen.
Studerende er overrepræsenterede
Hans forslag blev drøftet på DJ's årlige tillidsmandsstævne, som afholdes i Vejle 25.-26. september – ikke som et forslag, arbejdsgruppen samlet har valgt at stille sig bag, men som et forslag, arbejdsgruppen gerne ville inddrage deltagerne på tillidsmandsstævnet i.
Klaus Buster Jensen henviser til, at studerende typisk er overrepræsenterede på delegeretmøde, hvorimod en gruppe som tv-journalisterne typisk er underrepræsenterede.
De får altså ikke den politiske indflydelse, som deres andel af medlemsskaren i journalistforbundet tilskriver, lyder det.
”Hvis vi tager kredsene ud af den demokratiske ligning, så hører alle medlemmer naturligt hjemme i en faglig gruppe og er repræsenteret derigennem. Hvis du organiserer dig ud fra faget, vil du have større tilbøjelighed til at engagere dig og være aktiv,” siger Klaus Buster Jensen.
Men hans forslag får hård kritik fra flere kredsformænd.
Den lokale forankring er vigtig
”Det lyder fælt,” siger Helge Andreassen, freelancer og formand for kreds 3 i Syd- og Sønderjylland med knap 800 medlemmer.
Han anerkender, at kredsene ikke stiller med tilstrækkeligt mange delegerede ved delegeretmøderne. Men det skyldes ifølge ham DJ’s regler, som betyder, at DJ-medlemmer ansat på en arbejdsplads med en medarbejderforening skal vælge deres delegerede derigennem. Derudover skal DJ-medlemmer, som er medlem af en specialgruppe, vælge deres delegerede gennem specialgruppen og ikke gennem kredsen.
”Lige i øjeblikket har vi svært ved at vælge delegerede, for vi kan stort set kun vælge arbejdsløse og kommunikationsmedarbejdere,” siger Helge Andreassen.
Står det til ham, er det specialgrupperne, som skal afgive deres politiske magt, mens kredsene fortsat skal stille med delegerede, som har stemmeret på delegeretmøderne. Kredsene skal altså styrkes i det demokratiske spil.
”Vi har en lokal forankring, som gør, at vi er grundstenen i DJ. Vi er talerøret for en række medlemmer, som synes, at Gl. Strand ligger lidt langt væk,” siger han.
Specialgrupperne er mest for København
Heller ikke Helle Veel Høygaard, virksomhedskonsulent i Aarhus og formand for østjyske Kreds 4 med godt 1.800 medlemmer, er glad for forslaget om at fratage kredsene deres politiske magt.
”Jeg synes, det er bedre, hvis det er på kredsens generalforsamling, at man skal finde de delegerede, end i specialgruppen. Jeg tror, at mange især uden for hovedstaden føler et stærkere tilhørsforhold til deres kreds end til deres specialgruppe,” siger hun og understreger, at der er undtagelser, for eksempel specialgruppen for freelancere.
Klaus Buster Jensen fra DJ’s arbejdsgruppe om Fremtidens Forbund siger, at han lytter til bekymringerne.
”Men organisationen virker ikke i dag. Det handler om, hvordan vi vælger delegerede, og hvad der er en god måde at gøre det på,” siger han.
Arbejdsgruppen Fremtidens Forbund skal give deres anbefalinger om en fremtidig DJ-struktur til hovedbestyrelsen efter nytår.
14