Skal kredsene have mindre politisk magt?

Kredsene skal ikke længere have delegerede med stemmeret til de magtfulde delegeretmøder, foreslår Klaus Buster Jensen fra DJ's arbejdsgruppe, som skal forenkle forbundets demokrati. ”Det lyder fælt,” mener kritisk kredsformand
  • Illustration: Erik Petri
    DJ's demokratiske struktur er i dag for kompliceret, lyder det fra et af medlemmerne i DJ's arbejdsgruppe, som skal foreslå forenklinger af systemet.
27.09.2018 · 08:44

Når Dansk Journalistforbund hvert andet år holder det magtfulde delegeretmøde, så er de delegerede valgt mange forskellige steder. Nogle repræsenterer kredse, andre specialgrupper, og endnu andre medarbejderforeninger. De delegerede er vigtige, fordi de blandt andet vælger Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse.

Men systemet for delegerede er unødigt forvirrende og kompliceret. Det mener Klaus Buster Jensen, journalist på DR’s erhvervsredaktion og medlem af DJ’s arbejdsgruppe for Fremtidens Forbund. Arbejdsgruppen blev nedsat af hovedbestyrelsen sidste efterår og fik til opgave at "gentænke hele DJ's faglige og demokratiske organisation".

Klaus Buster Jensen peger samtidig på, at der er en skæv demokratisk repræsentation på delegeretmøderne, hvor den politiske magt ikke afspejler medlemmernes sammensætning i forbundet.

Står det til Klaus Buster Jensen, ligger løsningen lige for: De geografiske kredse skal fortsætte som foreninger, der holder faglige kom-sammen-arrangementer og efteruddannelse lokalt, men de skal ikke længere have delegerede med stemmeret og politisk magt på delegeretmøderne.

”Ved delegeretmødet i 2017 var kredsene tildelt 133 af tilsammen 680 pladser, men de stillede kun med 29 delegerede. De burde repræsentere de folk, de har ude i kredsene, men gør det kun i meget lille grad. De udfylder ikke den rolle, de er tiltænkt,” siger Klaus Buster Jensen.

Studerende er overrepræsenterede

Hans forslag blev drøftet på DJ's årlige tillidsmandsstævne, som afholdes i Vejle 25.-26. september - ikke som et forslag, arbejdsgruppen samlet har valgt at stille sig bag, men som et forslag, arbejdsgruppen gerne ville inddrage deltagerne på tillidsmandsstævnet i.

Klaus Buster Jensen henviser til, at studerende typisk er overrepræsenterede på delegeretmøde, hvorimod en gruppe som tv-journalisterne typisk er underrepræsenterede.

De får altså ikke den politiske indflydelse, som deres andel af medlemsskaren i journalistforbundet tilskriver, lyder det.

”Hvis vi tager kredsene ud af den demokratiske ligning, så hører alle medlemmer naturligt hjemme i en faglig gruppe og er repræsenteret derigennem. Hvis du organiserer dig ud fra faget, vil du have større tilbøjelighed til at engagere dig og være aktiv,” siger Klaus Buster Jensen.

Men hans forslag får hård kritik fra flere kredsformænd.

Den lokale forankring er vigtig

”Det lyder fælt,” siger Helge Andreassen, freelancer og formand for kreds 3 i Syd- og Sønderjylland med knap 800 medlemmer.

Han anerkender, at kredsene ikke stiller med tilstrækkeligt mange delegerede ved delegeretmøderne. Men det skyldes ifølge ham DJ’s regler, som betyder, at DJ-medlemmer ansat på en arbejdsplads med en medarbejderforening skal vælge deres delegerede derigennem. Derudover skal DJ-medlemmer, som er medlem af en specialgruppe, vælge deres delegerede gennem specialgruppen og ikke gennem kredsen.

”Lige i øjeblikket har vi svært ved at vælge delegerede, for vi kan stort set kun vælge arbejdsløse og kommunikationsmedarbejdere,” siger Helge Andreassen.

Står det til ham, er det specialgrupperne, som skal afgive deres politiske magt, mens kredsene fortsat skal stille med delegerede, som har stemmeret på delegeretmøderne. Kredsene skal altså styrkes i det demokratiske spil.

”Vi har en lokal forankring, som gør, at vi er grundstenen i DJ. Vi er talerøret for en række medlemmer, som synes, at Gl. Strand ligger lidt langt væk,” siger han.

Specialgrupperne er mest for København

Heller ikke Helle Veel Høygaard, virksomhedskonsulent i Aarhus og formand for østjyske Kreds 4 med godt 1.800 medlemmer, er glad for forslaget om at fratage kredsene deres politiske magt.

”Jeg synes, det er bedre, hvis det er på kredsens generalforsamling, at man skal finde de delegerede, end i specialgruppen. Jeg tror, at mange især uden for hovedstaden føler et stærkere tilhørsforhold til deres kreds end til deres specialgruppe,” siger hun og understreger, at der er undtagelser, for eksempel specialgruppen for freelancere.

Klaus Buster Jensen fra DJ’s arbejdsgruppe om Fremtidens Forbund siger, at han lytter til bekymringerne.

”Men organisationen virker ikke i dag. Det handler om, hvordan vi vælger delegerede, og hvad der er en god måde at gøre det på,” siger han.

Arbejdsgruppen Fremtidens Forbund skal give deres anbefalinger om en fremtidig DJ-struktur til hovedbestyrelsen efter nytår.

Kommentar

27/09/2018 - 11:08

Ida Sønderby Rosgaard

Jeg vil gerne minde om det forslag, som jeg m.fl. stillede på delegeretmødet i 2017 på baggrund af materiale, udarbejdet af tidligere udviklingsdirektør i DJ, Per Nielsen.

Det er fortsat mit bedste bud på en løsning af det p.t. urepræsentative demokrati i DJ. Plus at man ændrer de nuværende specialforeninger, bortset fra Ledere i DJ - dvs. Pressefotografforbundet, Danske Bladtegnere og Journalisterne i DJ - til specialgrupper, så de også kan vælge deres egne repræsentanter til delegeretmøderne.

Desuden bør man overveje, om det ikke kunne være hensigtsmæssigt at slå Pressefotografforbundet sammen med DJ:Fotograferne, således at man fremadrettet har 1 samlet gruppe af fotografer i DJ.

Delegeretmødeforslaget fra 2017 lyder:

"XX
Dansk Journalistforbunds delegeretvalgregler
Ændring af størrelsen på antallet af delegerede i DJ

Forslagsstiller: Ida Sønderby Rosgaard
Medforslagsstillere: Mathias Bay Lynggaard, Rasmus Mark Pedersen, Maria Becher Trier, Villy Dall, Allan Boye Thulstrup, Mette Schmidt Rasmussen, DJ Kommunikation og Danske Mediestuderende

Nuværende § 1, stk. 2, i Dansk Journalistforbunds delegeretvalgregler ændres fra:

”Stk. 2. Antallet af delegerede afhænger af antallet af medlemmer på arbejdspladsen, jf. nedenstående tabel:

5-19 medlemmer 1 delegeret
20-49 medlemmer 2 delegerede
50-79 medlemmer 3 delegerede
80-109 medlemmer 4 delegerede
110-139 medlemmer 5 delegerede
140-169 medlemmer 6 delegerede
170-199 medlemmer 7 delegerede

Der vælges yderligere én delegeret pr. påbegyndt 30 medlemmer.
Ovennævnte princip finder anvendelse i § 3.”

Ny formulering af § 1, stk. 2:

”Stk. 2. Antallet af delegerede afhænger af antallet af medlemmer på arbejdspladsen, jf. nedenstående tabel:

5-19 medlemmer 1 delegeret
20-59 medlemmer 2 delegerede
60-119 medlemmer 3 delegerede

Der vælges yderligere én delegeret pr. påbegyndt 60 medlemmer.
Ovennævnte princip finder anvendelse i § 3.”

Begrundelse:
Vi mener, at det er problematisk for demokratiet i DJ, at der gang på gang står mange delegeretpladser tomme, og at forbundslovenes fordelingsnøgle reelt set bliver sat ud af spil, når der træffes store beslutninger om forbundets fremtid.

Ifølge de gældende delegeretvalgregler var det ifølge DJ’s oplysninger for eksempel muligt at vælge i alt 661 delegerede i 2015, men der blev kun valgt 428 (65 %). Og det er ikke første og formentlig heller ikke sidste gang, at vi har set så mange tomme pladser, hvis ikke vi gør noget aktivt ved det.

Vores ændringsforslag vil udligne den store forskel mellem det antal delegerede, der potentielt kan vælges, og det antal som rent faktisk bliver valgt. Og det sikrer – i demokratiets ånd –, at små og mindre valggrupper fortsat kan vælge delegerede som hidtil. Det sker ved at fastholde, at der kun skal 5 medlemmer til den 1. delegerede og 20 til den 2. delegerede, mens den 3. delegerede kræver yderligere 40 medlemmer, og den 4. delegerede og opefter yderligere 60 medlemmer.

Ud fra DJ’s medlemstal i starten af 2016 kan der med den fordelingsnøgle, som vi foreslår, ifølge DJ’s beregninger vælges omkring 440 delegerede."
https://journalistforbundet.dk/sites/default/files/inline-files/Dagsorden%202015-17_A4_Web_1.pdf

27/09/2018 - 14:11

Carsten Lorenzen

Det er altså ikke kredsene, der har delegerede. De er de ansatte på små arbejdspladser (under fem), der har mulighed for at vælge delegerede i den såkaldte kredsgruppe. Fjernes den mulighed, vil ansatte på mindre arbejdspladser ikke længere have stemmeret. Det er da ikke holdbart - uanset, at der er problemer med at få valgt tilstrækkeligt mange.

27/09/2018 - 16:48

Connie Bøgwad Schmidt

Giv kredsene styrket mandat
Dette indlæg er langt, men vi har noget på hjertet. Fordi der er langt fra udkanten til København, og det føles som om der bliver længere, men det bør ikke resultere i mere centralisering. Tværtimod.
Her i DJ Kreds 3 bor vi næsten så langt fra DJ på Gammel Strand, som man overhovedet kan. Hvis ikke vi havde kredsene, så ville det for os nærmest være en dagsrejse at komme fysisk tæt på DJ, medmindre vi er medlem af en medarbejderforening. Derfor bliver vi også oprørte, når der fra en arbejdsgruppe, næsten ene sammensat af københavnermedlemmer, på nær et enkelt, Lars Lindskov (som ofte er i København i andre faglige sammenhænge), kommer et forslag om at skrive kredsene helt ud af DJ’s organisation, hvilket var et oplæg på det netop overståede TR-træf i Vejle.
Fortalerne for forslaget, siger til os kreds-elskere: ”Der er bestemt ikke tale om at nedlægge kredsene, I kan jo sagtens fortsætte som interesseforeninger, det skal blot være frivilligt, om man vil være medlem hos jer.” Et af arbejdsgruppens medlemmer spurgte sågar, hvorfor det var så vigtigt for kredsene at kunne vælge delegerede?
”Det burde sige sig selv, men det er det, fordi det er vigtigt, at DJ i fremtiden fortsat afspejler, at DJ repræsenterer medlemmer i hele landet – også i udkanten, fordi vi har måske andre udfordringer, end man har i København, så vores stemmer skal også repræsenteres. Vi er faktisk mere end en kaffeklub, vi er DJ’s flag i udkanten, og det skal vi fortsat at være, fordi medarbejderforeningerne er et lukket selskab.”
Hertil siger fortalerne for at skrive kredsene ud af DJ’s beslutningsdygtige organisation, at vi jo bare kan blive valgt via en af specialgrupperne, som vi i stedet ville blive O-medlem af.
Det er sandt, men igen, der er langt fra udkanten til Gammel Strand, og det er ikke blot fordi vi er ”kredselskere”, det er et faktum.
Men, siger fortalerne: ”Hvis kredsene er så fantastiske, så ville mange flere møde op og bruge dem og deres tilbud”, og henviser straks til gamle undersøgelser og artikler.
Hertil siger kredselskerne: ”Vi bliver faktisk brugt, og vi kunne bruges endnu mere, hvis vi fik et ordentligt mandat. I dag er det således, at man stort se kun kan blive valgt som delegeret via en kreds, hvis man er kommunikationsmedarbejder, arbejdsløs eller pensionist, og det er ærgerligt.”
Straks siger fortalerne, at nu skal vi jo huske at tænke på, hvad der er bedst for medlemmerne. ”Det gør vi også, vi tænker på, hvad der er bedst for medlemmerne i udkanten, ikke blot os i kredsbestyrelsen”, svarer vi kredselskere.
Det får fortalerne til at løfte pegefingeren: ”Nu skal det jo ikke blive til en kamp mellem København og provinsen”.
Det er vi ”kredselskere” sådan set enige i, og det har vi heller ikke lagt op til, men det netop præsenterede forslag signalerer, at fortalerne slet ikke har sat sig ind i, hvordan virkeligheden og muligheden for fagligt fællesskab er, når man bor langt fra Alfarvej, øh undskyld…, Gammel Strand.
Fortalerne for, rent organisatorisk, at skrive kredsen ud af fremtidens DJ mener, det er bedre at nørde sammen med egne fagfæller, altså fotografer, bladtegnere, kommunikatører med videre, fremfor for som i kredsene, hvor man kommer med forskellig baggrund.
Det argument fejler to ting: ”Det vil i Syd- og Sønderjylland blive svært at samle en interessegruppe af for eksempel bladtegnere, dem er vi ikke så rige på. Samtidig kan vi sige, at mange af os i vores job bliver tvunget til at samarbejde på tværs af fag, det skal vi da bare få det bedste ud af det i kreds-regi. Det bliver vi i hvert fald nødt i Sydjylland. Bestyrelsen i Kreds 3 består for eksempel af: Tre kommunikatører, tre dagbladsjournalister, et DR-medlem, en selvstændig fotograf og en pensioneret journalist med et aldersspænd på fire årtier. Forskellige baggrunde og behov, men det er da kun en styrke – især for DJ.
På TR-træffet var der en kommunikatør fra Herning, der gjorde opmærksom på, at det ville være smart, hvis man blev valgt som delegeret via kredsene, fordi kredsmedlemsskabet er det eneste vi har til fælles. Måske skulle man i stedet se på, hvordan man kan styrke kredsene og give dem et stærkere mandat, hvilket kun ville gøre dem endnu mere attraktive for medlemmerne. Dermed vil DJ være stærke i hele landet, eller i hvert fald signalere, at resten af landet også er interessant for DJ. #bevarkredsene
Bedste Hilsner
Helge Andreassen, formand for Kreds 3 og Connie Bøgwad Schmidt, medlem af Kreds 3’s bestyrelse






27/09/2018 - 17:06

Jens Utoft

Enig med Carsten Lorenzen i, at det ikke er kredsene, der vælger delegerede. Det er medlemmerne i de enkelte valggrupper i kredsene, som vælger delegerede på kredsgeneralforsamlingen. Ud over medarbejdere på små arbejdspladser er det efterlønsmodtagere, arbejdsløse og pensionister.
Selvfølgelig kan man godt mene, at de (vi) ikke skal have stemmeret i DJ. Men var er vel ikke meningen med forslaget, som jeg tror bygger på en misforståelse.

27/09/2018 - 17:55

Morten Terp

Kære Klaus Buster Jensen m/ arbejdsgruppe

Det er bestemt tiltrængt at se på DJ’s politiske struktur, og jeg sådan set enig i, at det kan give mening at udskille det politiske lag fra kredsene. Men det må ikke ske på bekostning af det gode arbejde, der udføres på frivillig hånd i dag.

Jeg var selv fagligt aktiv i Kreds 1 i fire år, og vi havde årligt godt 2.500 medlemmer til vores arrangementer. Der var selvfølgelig gengangere til arrangementerne, men alligevel – ud af 8.000 medlemmer var det sgu meget godt. Derfor: Overvej nøje, om en ny struktur vil modarbejde det frivillige arbejde, der med et fagforeningsudtryk er loyalitetsskabende. Winning a battle – losing the war. Og med DJ’s medlemstal in mente har man vist ikke råd til at tabe krige.

Dernæst: Overvej mere kritisk, hvorfor der ikke er flere delegerede fra kredsene. Gå evt. så langt som at spørge de potentielle delegerede fra kredsene, hvorfor de ikke meldte sig som delegerede eller mødte op. Klaus Buster Jensen siger: ”Det handler om, hvordan vi vælger delegerede, og hvad der er en god måde at gøre det på.” Mit svar: Det handler formentlig ikke om struktur. Som i overhovedet ikke. Det handler om økonomi.

At afholde et delegeretmøde på en søndag-mandag betyder, at du skal tage en fridag/feriedag, hvis dit arbejde ikke giver dig fri. Jeg husker svagt fra min tid på EB (mange ting står svagt fra den tid), at de delegerede fra EB’s medarbejderforening fik fri til at deltage. Muligvis er det også sådan i andre etablerede medarbejderforeninger?

Jeg kan sige så meget, at sådan er det i hvert fald ikke på mange mindre arbejdspladser, som netop er dem, der kan vælges som delegerede i kredsene (sammen med ledige, der også skal bruge en fridag). En ny struktur vil ikke ændre en tøddel med mindre, der følger tabt arbejdsfortjeneste med.

Overvejelse: Kunne man lægge det en lørdag-søndag? Ja, det da surt for nogen at ”miste” en hel weekend, men det ville være en fin gestus over for de medlemmer, der ikke er så privilegerede.

Alternativt kan man fra kredsenes side vælge at betale tabt arbejdsfortjeneste til alle delegerede, så det i hvert fald ikke er økonomien, der gør udslaget.

Så min anbefaling til Klaus Buster Jensen og arbejdsgruppen er at gå til arbejdet med lidt mere åbne øjne, end I gør nu. At give kredsene skylden for få delegerede, mener jeg ikke er rimeligt.

Mvh Morten

29/09/2018 - 15:08

Thilde Høybye

Nu synes jeg egentlig, at denne artikel kunne have haft en mere konstruktiv vinkel. I hvert fald i forhold til hvad der blev diskuteret på TR-stævnet. Der kom mange gode input, som ikke er hørt en trilliard gange før, synes jeg. Hvorom alting er...

Forslaget som Ida Sønderby Rosgaard fremlægger her i kommentarfeltet, er en løsning på størrelsen af Delegeretmødet/Faglig Forum, som derudover udligner den store forskel mellem det antal delegerede, der potentielt kan vælges, og det antal som rent faktisk bliver valgt. Dette synes Danske Mediestuderende, og jeg, stadig er en god idé.

Jeg hørte derudover dette forslag på årets TR-stævne, som jeg synes, var spændende;
- Hvert medlem skal vælge ét primært og et eller flere sekundære steder, man er tilknyttet
- "Frivillighed til at vælge" = blot frihed til at vælge hvor ens primære tilknytning og dermed demokratiske valgbarhed ligger
- Undtaget her er medarbejderforeningerne

... Dette kunne måske diskuteres videre? Hvordan kan man gøre dette skarpere? Her tænker jeg især på freelancerne.

Til slut vil jeg bare sige:

Formålet med disse diskussioner er ikke at "bevare" eller "nedlægge" eksisterende strukturelle elementer. Lige nu har vi en stor udfordring med den måde, forbundet er indrettet på: Det er uigennemskueligt for medlemmerne og ikke nødvendigvis gearet til det fremtidige (og nutidige?) arbejdsmarked. Den eneste måde vi sikrer et solidarisk, demokratisk og engagerende fællesskab i fremtiden, er netop at tage udgangspunkt i medlemmerne - ikke strukturerne! Selvom dette selvfølgelig får strukturelle konsekvenser.

Håber, alle har en god weekend.

Mvh Thilde

02/10/2018 - 17:33

Finn Arne Hansen

Vi har diskuteret strukturen utallige gange i DJ Kommunikation, hvor vi kan vælge cirka 70 delegerede med vores 2700 medlemmer (vi er den største specialgruppe), men hvor vi højest får valgt 30-35 på vores generalforsamling. Jeg mener personligt, vi skal bryde det hele op. Valg af delegerede bør alene finde sted i de geografiske kredse på særlige valgmøder, kombineret med elektronisk stemmeafgivning. De studerende bør ikke have så mange delegerede, som de har nu. De har også selv sagt, de er med på en reform. De, der ikke er på arbejdsmarkedet længere, bør måske kun have taleret. Der skal være obligatorisk medlemskab af medarbejderforeninger og kredse, men ellers skal det være frivilligt, hvad man er medlem af. Ingen, undtaget DJ, skal kunne udskrive skatter (kontingent). Alle kredse, medarbejderforeninger, specialgrupper og specialforeninger skal efter medlemstal have et grundtilskud til driften, men alle arrangementer (undtagen medarbejderforeninger) skal være åbne for alle. Derfor skal der være en central arrangementpulje som i KS. Det betyder, at de, der laver de fleste og mest velbesøgte arrangementer, får mest i tilskud. Nogen uenige? Vel næppe...

03/10/2018 - 17:20

Ole skydt

Enig med Finn Arne Hansen. Bryd hele strukturen op og lade valgene finde sted i de geografiske kredse. DJ skal tættere på medlemmerne.

04/10/2018 - 14:22

Sven Rørbæk

Selvfølgelig er det helt hen i vejret at komme med forslag, der fratager nogle af medlemmerne at deltage i den demokratiske proces.
Mon det bliver jødiske medlemmer næste gang?

04/10/2018 - 16:56

Troels Gadegaard Frølich

Nu hvor debatten er eskaleret ud forbi almindelige antydninger om københavneri og er nået til at insinuere pogromer, er det værd at notere sig, at der var tale om et diskussionsoplæg.

Som medlem af arbejdsgruppen kan jeg godt forstå, at frivillige i kredsene ikke er jubler ved tanken om at fratage kredsene muligheden for at vælge delegerede. Når et medlem af arbejdsgruppen fremlagde sine tanker om det på TR-træffet, var det netop fordi, vi gerne vil have input til arbejdsgruppens anbefalinger. Det - og andre oplæg - dannede grundlag for en række diskussioner, hvor flere forskellige overvejelser var spil. De kommer til at indgå i vores videre arbejde sammen med de input, vi har fået andre steder fra - fx fra Fagligt Forum eller her i tråden.

Det er understreget ret klart i arbejdsgruppens opgaver, at vi skal "tage medlemmets udgangspunkt, ikke de eksisterende strukturers." Det betyder ikke, at de eksisterende strukturer med vold og magt skal kastes nogen steder hen. Men vi er også nødt til at sætte spørgsmålstegn ved veletablerede strukturer, hvis vi skal kunne svare overbevisende på, om de har en berettigelse for medlemmerne og ikke kun for dem selv.

Jeg skal ikke kunne tale for de andre gruppemedlemmer, men selv om jeg bor i København, kan jeg godt relatere til, at kredsene har større betydning for nogle medlemmer end for andre. I nogle tilfælde vil det være et spørgsmål om geografi; men der er sikkert også folk i København, for hvem Kreds 1 er deres vigtigste tilknytning til forbundet. Og jeg kunne også godt forestille mig, at der kunne være et medlem eller to i Syd- og Sønderjylland, hvor medlemskab af Kreds 3 ikke betyder det store.

Men nu samler vi som sagt alle de mange input sammen. Og for mig er det også et væsentligt argument, at kredsenes udgangspunkt som "opsamlingssted" for dem uden hverken medarbejderforening- eller specialgruppemedlemskab efterlader dem med ringere udfoldelsesmuligheder. Jeg har ligesom resten af arbejdsgruppen ikke lagt mig fast på noget endegyldigt. Men jeg hælder til at mene, at hvor der ikke er en medarbejderforening, ville det formentlig være en styrkelse af både medlemmets udfoldelsesmuligheder, kredsene og specialgrupperne, hvis det enkelte medlem selv valgte sit O-medlemskab.

Det ville åbne op for, at det enkelte medlem kan blive valgt som delegeret i sin kreds, hvis den geografiske tilknytning er stærkest, eller i en specialgruppe, hvis den faglige tilknytning er stærkest. Hvis man samtidig bevarer muligheden for I-medlemskab, kan man så være med begge steder, hvis man føler for begge dele. Det vil også styrke både kredse og specialgrupper, at medlemmerne er engagerede i netop den del af forbundet og selv har valgt det til.

Mvh Troels

PS. Som bosat i København er det ikke usædvanligt at få skudt i skoene, at man bor i en hovedstadsboble. Men det er alligevel kreativt, at Lars Lindskov skal høre for, at han "ofte er i København i andre faglige sammenhænge". Er der en kvote for, hvor mange gange man som bosat uden for hovedstaden må befinde sig øst for Storebælt, før man bliver smittet med "københavneri"?

05/10/2018 - 09:14

Morten Terp

Hej Troels

Tak for din kommentar. Hvad er din umiddelbare holdning til at lægge delegeretmøde på en lørdag-søndag? Det gør man i flere andre forbund, bl.a. der hvor jeg er ansat.

Ved at lægge det i en weekend er der for langt, langt de fleste ikke længere en økonomisk barriere for at deltage. Som det er i dag - og især de år, hvor delegeretmødet har ligget på to hverdage - favoriserer man de medlemmer, der har mulighed at få løn med fra deres arbejde.

Mvh Morten

11/10/2018 - 12:37

Troels Gadegaard Frølich

Hej Morten, selv tak - og beklager den lange svartid.

Jeg er ikke fundamentalistisk ift. placeringen af delegeretmødet. I udgangspunktet synes jeg, at det er et fornuftigt princip, at fagligt arbejde foregår i arbejdstiden, men hvis der er vægtigere argumenter for at gøre det anderledes, foretrækker jeg at være pragmatisk. Det er jo heller ikke længe siden, at delegeretmødet lå på to hverdage og ikke søndag-mandag som nu, så der er allerede forsøgt at slå halv skade mellem de to hensyn.

Vi diskuterede muligheden for frikøb for eksempelvis freelancere på TR-træffet. Flere indvendte dog, at det ikke nødvendigvis var en løsning, fordi mange nok ville alligevel ville prioritere eventuelle opgaver, selv hvis de blev kompenseret.

Jeg kunne også godt forestille mig, at der ville ryge nogle andre deltagere fra, hvis det var et rent weekendarrangement. Men jeg ved det ikke. Det kunne under alle omstændigheder være værd at undersøge nærmere. Jeg overvejer også, om man simpelthen bare skulle gøre et forsøg en enkelt gang og så se, hvad resultatet blev, men jeg har ikke lige overvejet eventuelle modargumenter.

Under alle omstændigheder er det en relevant overvejelse, man godt kunne arbejde videre med.

Mvh Troels

Seneste jobopslag

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

Informationsmedarbejder til Kvalitet & Udvikling

Lolland Kommune
Ansøgningsfrist: 21.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Nyhedsjournalist

Politiken Skoleliv
Ansøgningsfrist: 19.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist der kan lidt mere end dit fadervor

Professionshøjskolen ABSALON
Ansøgningsfrist: 22.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Press & Communication Specialist

Søstrene Grene
Ansøgningsfrist: 19.10

SoMe- og webredaktør

DGI
Ansøgningsfrist: 21.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Kommunikationskonsulent til Videnskabernes Selskab

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab
Ansøgningsfrist: 22.10

Kommunikationschef i Dansk Metal

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 19.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 19.10