- Skal den redaktionelle uafhængighed væk og kommunikationsafdelingen styre al formidling?
- Skal der laves en DJ-portal, hvorfra al digital trafik styres af en mediedirigent?
- Skal vi køre videre som i dag?
- Skal Journalisten servicere alle grupper i forbundet med kritisk og uafhængig journalistik, mens journalistforbundet.dk samler nyhedsbreve og portaler fra specialgrupper og kredse?
Ovenstående intro er en ultrakort sammenfatning af hovedbestyrelsens debat om fremtidens medier i DJ, der tog sin begyndelse – men ikke sin afslutning – onsdag eftermiddag.
En konklusion synes dog sikker: Journalistens redaktionelle uafhængighed skal præciseres på skrift.
Og det kan også sammenfattes, at flere grupper efterlyser, at de bliver dækket lige så markant af Journalisten, som for eksempel journalistik bliver.
Journalisten til alle
Baggrunden for debatten er, at DJ i juni nedsatte et medieudvalg, der nu har skitseret fire modeller over, hvordan fremtidens medier kan se ud i DJ.
Og selv om alle varianter er i spil, er den hurtige konklusion, at et flertal – 5 ud af 6 i udvalget – lige nu anbefaler den såkaldte model 1, hvor Journalisten og DJ's nuværende fagsite kommunikationen.dk slås sammen til et mere DJ-favnende uafhængigt medie.
Og hvor journalistforbundet.dk skal samle og distribuere nyhedsbreve og portaler for specialgrupper og kredse under ledelse af kommunikationsafdelingen i DJ. Flere talte for frit valg mellem nyhedsbreve, uafhængigt af fagligt tilførsforhold.
Maria Becher Trier, journalist på Folkeskolen og medlem af medieudvalget bag rapporten, argumenterede for et større Journalisten:
»Jeg kan ikke se, hvorfor den redaktionelle uafhængighed kun skal gælde journalister, den skal da også gælde kommunikationsfolk.«
»Kommunikatører vil også have journalistik. Det er vigtigt, at vi har et fælles journalistisk medlemsblad.«
Journalisten er enøjet
I forlængelse heraf kritiserede flere Journalisten for at være for forankret i den oprindelige DNA – journalistikken.
Lars Refn, medlem af medieudvalget og formand for Danske Bladtegnere, markerede, at det kritiske syn, som Journalisten leverer på dele af medlemsskaren, skal dække alle i fremtiden:
»De små grupper skal behandles med samme saft og kraft som det journalistiske ”vi”.«
Mens flere ”små grupper” kan føle sig overset og mene, at Journalisten stadig er båret af et indforstået ”vi”, der kun gælder journalister, gik journalist og HB-medlem Troels Gadegaard Frølich i en anden retning:
»Jeg scroller lige nu ned over journalisten.dk. Det er fagligt stof, kommunikationsstof, en grafisk historie, mediekritik. Der er kommet et større miks. Vi er ikke i mål, men det går den rigtige vej med at dække andre områder end det snævre journalistiske.«
Journalisten er ikke for kommunikationsfolk
Per Roholt, formand for DJ Kommunikation, brød med flere af de øvrige ved at understrege, at nok skulle Journalisten fortsat være et stærkt mediemagasin, men folk, der arbejder med kommunikation, skal ikke have deres primære DJ-kommunikation via Journalisten.
Per Roholt mener ikke, Journalisten er medlemsblad for alle, men ser hellere en stor DJ-portal redigeret af DJ, hvorfra blandt andet kommunikationsmedlemmerne serviceres.
”Vi er så rig en forening, at vi sponsorerer et kritisk og uafhængigt mediemagasin, men lad os ikke give dem den forpligtelse, at de skal dække alt. Det er en luksus, at vi har Journalisten. Men skal vi også have et frit og uafhængigt kommunikationsmagasin? Det synes jeg ikke.«
Hvad skal bladet hedde?
Allan Boye Thulstrup, journalist, Herning Folkeblad, er en del af medieudvalget og støttede Model 1. Han slog samtidig en streng an, som flere andre senere spillede med på. Journalisten skal have nyt navn:
»Der er grupper i det her forbund, der ikke kan se sig selv i forbundet, det skyldes også navnet Journalisten.«
Hvilket Peter Thornvig, formand for specialgruppen DJ:Fotograferne, støttede:
»Det er et problem, at det hedder Journalisten og journalisten.dk. Det er klart, at det blad kommer til at handle meget om journalistik.«
Grafisk designer Karen Hedegaard, medlem af bestyrelsen i Visuelt Forum, understregede, at det ligefrem er ekskluderende at være medlem af et forbund, der hedder Journalistforbundet, når man for eksempel arbejder med grafisk design.
Og hendes ”kollega” Karina Bjerregaard, illustrator og grafisk designer samt formand for Visuelt Forum, udtrykte først begejstring over, at Journalisten skal vise flere af fagets fagligheder – og støttede derpå tanken om et nyt navn:
»Jeg tror, navnet Journalisten påvirker den måde, vi tænker indholdet på. Jeg kan godt se en god pointe i at tale om andre navne.«
Friheden skal ned på papir
I debatten på hovedbestyrelsens møde blev det slået fast, at DJ bør præcisere Journalistens redaktionelle uafhængighed i et frihedsbrev.
Lars Lindskov, formand for specialgruppen Pressefotografforbundet, slog tonen an:
»Der er behov for at få lavet et decideret frihedsbrev, så det ikke kun står i redaktørens kontrakt.«
Og det blev mødt med bred anerkendelse. Henrik Friis Vilmar, Journalistgruppen i DR, sagde blandt andet:
»Jeg synes, vi skal have et trykt og kritisk magasin. Vi skal have et frihedsbrev, hvis det gør fagbladet mest muligt uafhængigt.«
Villy Dall, journalist, Nordjyske Medier, er en af de få i hovedbestyrelsen, der tidligere har talt imod, at DJ udgiver et mediekritisk magasin som Journalisten:
»Når jeg har kritiseret den redaktionelle frihed, er det ikke på grund af det, Øjvind og hans journalister skriver, men det, de ikke skriver. De har ikke beskæftiget sig med det faglige arbejde, der foregår i DJ og den faglige indsats, der er på arbejdspladserne til hverdag.«
Færre numre
Villy Dall understregede, at han gerne så, at Journalisten skubbede flere af de nuværende økonomiske ressourcer online:
»Jeg synes, 10 udgaver af Journalisten på papir om året er nok. Så der er økonomisk plads til at styrke journalisten.dk med for eksempel video,« lød det fra Villy Dall.
Også journaliststuderende Mathias Bay Lynggård støttede tanken om, at Journalisten skal udkomme færre gange end 15, men til gengæld bruge pengene online:
»Mindre papir – mere lir!« som han sammenfattede det.
Journalisten solgt?
Medieudvalget har også reflekteret kort over at sælge Journalisten.
Det hedder i forslaget:
"Modellen ville indebære, at fagbladet var ejet af en aktør helt eller delvist uden for Dansk Journalistforbund. Ejerkredsen nedsatte en bestyrelse, og DJ’s hovedbestyrelse bemyndigede daglig forbundsledelse til at forhandle en aftale igennem om at formidle fagbladet til samtlige medlemmer – eller de medlemmer, der måtte ønske det."
Modellen er ikke uddybet – og ingen i hovedbestyrelsen dykkede ned i forslaget. Lars Lindskov opfordrede tværtimod til ikke at bruge flere kræfter på det.
Uafhængigt af Facebook
Brugen af sociale medier vinder i stigende grad også ind i DJ's formidling.
Lars Lindskov understregede, at det aldrig må blive en forudsætning for at modtage DJ's information, at man er aktiv på sociale medier, ejet af multinationale selskaber, der ifølge ham stjæler ens rettigheder.
Mødet sluttede med, at Lars Werge, næstformand i DJ og forfatter på medieudvalgets sammenfatning, fastslog, at der nu skal laves to indstillinger til hovedbestyrelsen.
Dels en, hvor det overvejes at gå ned fra de nuværende 15 numre af Journalisten.
Dels en, hvor der formuleres et egentligt frihedsbrev for Journalisten.
Det øvrige arbejde med DJ's medier fortsætter med udgangspunkt i det fire modeller. Kort:
- Mediehuset Journalisten skal favne alle og slås sammen med kommunikationen.dk. DJ samler nyhedsbreve og portaler
- En ny DJ-portal, der samler al digital trafik, herunder journalisten.dk, der styres af en mediedirigent ansat af DJ
- Som i dag
- DJ's kommunikationsafdeling får alle ressourcer, også Journalisten. Den redaktionelle uafhængighed erstattes med en ”vis frihed”.
Arbejdsgruppen om DJ's medier består af Mette Schmidt Rasmussen, Maria Becher Trier, Morten Torbjørn Andersen, Allan Boye Thulstrup, Lars Refn og Lars Werge
19 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Til helvede med papiret. Som det er nu, ligger Journalisten alligevel først i min postkasse, når nærmest hele bladet er lagt på Journalisten.dk. Jeg gider helt ærligt ikke bladre i magasinet, når jeg i forvejen har læst det hele på nettet.
Brug i stedet tiden og pengene på at gøre Journalisten.dk mere lækkert. Det undrer mig til stadighed, at der fx. er så få billeder på hjemmesiden, når vi har så mange dygtige fotografer i forbundet.
Dertil savner jeg et større fokus på det fagpolitiske i DJ. Det betyder ikke, at der skal livetweetes fra hvert eneste hovedbestyrelsesmøde, men jeg tror, at mange menig medlemmer ville sætte pris på en bedre - journalistisk - indføring i, hvad der foregår i vores forbundet - specielt i lyset af den fusinsdebat, som mange medlemmer oplever som ikke-eksisterende.
Helt enig med alle, der siger mere web og mindre papir. Og gerne en mere moderne og dynamisk web-udgave, der afspejler nye tendenser indenfor mediet. Det kræver både modig økonomisk og politisk prioritering i DJ, men gør det nu for at sikre udviklingen! Jeg savner fx video og infografik på hj.siden og forbundets sociale medier - hvornår kommer det? Der har været video på et tidspunkt, men det forsvandt igen uden nogen rigtig forklaring.
Håber DJ vil være modige, troværdige og udfordre vanetænkningen.
VH fra kommunikatør og journalist
Hej.
Helt uden for kommentar, men hvorfor skal alting laves om hele tiden.
Vi læsere og forbrugere bliver jo bare mere, og mere forvirede, men det er måske også meningen???
Kære Bodil
Nu ligger teksten der i hvert fald :-)
Kh
Hej Øjvind
Det er ikke noget problem.
Du har lige bekræftet, at frihedsbrevet ligger i redaktørens kontrakt. Og den skal jo overholdes.
Så frihedsteksten kan man bare sætte et flot og iøjnefaldende sted på Journalisten og journalisten.dk, så alle kan se, hvad den indeholder.
Hvis DJ har problemer med dig og din kontrakt, så er det en sag mellem dig og DJ, og hvis det handler om formuleringen af frihedsbrevet i redaktørens ansættelseskontrakt, så er det et spørgsmål for DJs hovedbestyrelse og delegeretmødet.
Venlig hilsen
Bodil Rohde
Flere