Det var da på tide at åbne op for dialekterne, inden de er helt forsvundet.

Det, at folk kun kan forstå rigsdansk er en form for kulturelt dovenskab.

Det gælder både for dialekter og accenter på dansk. 

Og hvis man har en studievært, der taler dialekt, får man en samtale i gang på dialekt. Hvis den ene person snakker rigsdansk, får man ikke samme dialekt frem hos den anden person i samtalen. Man svarer som der spørges.

Undersøgelser viser at dialekter - det der er tilbage af dem - er lavstatus. Højstatus er københavnsk rigsdansk. Det er selvfølgelig både en skam og noget pjat. Det hænger nok sammen med at vi trods den højt besungne individualisering bliver mere og mere ens, især jo under påvirkning fra medierne.
Det vil være rigtig godt hvis vi vænner os til at høre danske dialekter og også danske sociolekter, så vi måske kan få en størrre accept af sproglig variation. Det vil måske også gøre det nemmere for mange med udenlandsk baggrund i Danmark hvis de oplever en større sproglig imødekommenhed.
Det er heller ikke i modstrid med at DR og andre medier kan arbejde med at forbedre den rigsdanske norm.

Jørgen Christian Wind Nielsen
Formand for Modersmål-Selskabet

Dialektbevarelse er udtryk for det rene snobberi. For sjovt nok er det primært nogle (jyske) dialekter, der er værd at bevare. Hvis vi skal have dialekterne tilbage, kunne man passende begynde med de nu snart udryddede københavner-dialekter, som med sine flade a’er er udtryk for lav dannelse og grimt sprog.