For sandheden er, at journalistikkens primære modstander i dag ikke er myndigheder, der fortæller en anden version, end den journalister bør tilstræbe. Det er heller ikke en utilstrækkelig offentlighedslov, effektueret af en række magtbegærlige politikere, der pludselig selv kom til fadet. Eller for lidt tid og for mange platforme.

Det er alvorlige bump på vejen – men i dagligdagen er den måske største udfordring for det samlede mediebillede, at journalister, der gerne vil have en byline, uden at varedeklarere sænker paraderne og lader sig fordre af interes- senter, der gerne vil skabe den rette omtale og sætte den ønskede dagsorden.

Udfordringen er kort sagt, at medievirkeligheden bliver afstemt mellem to parter – kommunikationsfolk og journalister – der hver især nyder godt af symbiosen, men i fællesskab tromler hen over mediebrugernes og borgernes interesser.

Journalisten har systematisk og grundigt afdækket, at ministerier på Christiansborg deler lovpakker op i små bidder, som bliver fordelt strategisk mellem medierne. Det er legitimt, det kan fremme gennemslagskraften – men også forpurre en reel debat om hele sagen. Er det god kommunikationsetik ikke at lade redaktionen sortere selv? Den debat savner vi.

Og er det god presseetik at tage imod godbidden? Selv om man ofte skal ar- bejde hårdt for at komme i spil til en godbid, ændrer det ikke ved, at den slags historier risikerer at blive serveret mindre kritisk i mediet end historier researchet fra bunden. Hvorfor skulle godbidden ellers blive serveret?

Også i det små kører musehjulet. Senest har Journalisten afdækket, at en pressemeddelelse afsendt af et PR-firma, der omtalte en virksomhed, som re- parerer telefoner, er blevet bragt af både BT og TV 2 – tilmed med link til fir- maets hjemmeside og journalistens egen byline.

Og kan man sælge et interview med en kilde, man også har lavet PR for, til et dameblad? Sådan som Journalisten har beskrevet, at det for nylig er sket med designer Naja Munthe i Alt for Damerne?

Eksemplerne er mangfoldige. Listen uendelig. Jeg ser to sæt faglighed, der hver især skal holde den etiske klinge skarp. Slibemidlet hedder debat.