search

”Nogle nyhedsmedier vil ikke kunne overleve, hvis de ikke bliver mere visuelt bevidste,” siger Ole Munk, forfatter af bogen ’Visuel Journalistik’. Der er for langt mellem visuelle historier som DR’s VM-webdok, mener han. DR

i

Skær ned på dine ord, journalist

Et billede lokker flere til at læse historien, men alligevel fylder ord, ord, ord meget i medierne. Nu er en modbevægelse måske på vej. Mod det mere visuelle

”Danske journalistiske arbejdspladser har i høj grad tendens til, at infografikerne er sådan nogen, der får en bestillingsseddel. Typisk kommer der et ordmenneske og siger: ’Lav en grafik. Den skal være sådan og sådan’. Det er ulykkeligt. For ordmennesker er gode med ord. Ofte ikke billeder.”

Sådan lyder det fra Ole Munk, designchef hos Kristeligt Dagblad, der i august udgav bogen ’Visuel Journalistik’. Ifølge ham skyldes det, at dem der har magten på journalistiske arbejdspladser, ofte også er dem, der har ordet som sit naturlige redskab.

Hans analyse vækker genklang hos Dagbladet Information.

”Information har også altid været styret af ordmennesker. Og så kan det være op ad bakke rent visuelt, fordi der er en lang tradition for, at historierne tager udgangspunkt hos journalisterne. Det visuelle er først blevet klistret på senere,” siger Claus Overgaard Knudsen, nyhedschef og ansvarlig for redigering af avisen og forsiderne.

Fra Samvirkes layoutchef, Line Holtegaard Madsen, lyder det også, at det ofte er de skrivende journalister, der svinger taktstokken på redaktionerne.

”Jeg har været på en del forskellige magasiner, og jeg har aldrig arbejdet et sted, hvor redaktøren har været visuelt uddannet. Det har altid været en journalist. Det kan gøre det svært at være visuel, fordi der ikke er det fokus på det, som der burde være,” siger hun.

Behov for kulturændring

Kim Schou, redaktør for DR’s digitale fortællinger, stemmer i:

”Der er behov for en kulturændring. Vi har brug for flere grafikere – og såmænd også udviklere – som chefer og redaktører. Folk, der tænker journalistik visuelt, interaktivt og med fokus på brugeroplevelsen på alle typer skærme,” siger han og tilføjer, at den ændring så småt er i gang.

”Jeg synes, mange medier er på vej i den rigtige retning. Og DR er blevet rigtig god til at tænke visuelt først,” siger han.

Kim Schou fortæller, at DR for to år siden oprettede en decideret visuel redaktion.

”Vi er cirka 60.000 gange hurtigere om at aflæse et billede end en tekst. Derfor lægger vi også flere og flere kræfter i det visuelle. Ikke kun i forhold til webdoks, men i hele DR,” siger Kim Schou.

Prisgivet, hvis man ikke satser visuelt

Ifølge Ole Munk kan det få alvorlige konsekvenser, hvis ikke medier begynder at lytte mere til de visuelle medarbejdere. Og hvis de skrivende ikke selv bliver bedre til at forstå det visuelle.

”Det skal ikke være en revolution, hvor de visuelle overtager magten, og de skrivende lukker øjnene. Det er vigtigt, at ordmenneskene også selv bliver mere visuelt bevidste, så de kan være kvalificerede mod- og medspillere og være kritiske over for de visuelle,” siger han.

”Nogle nyhedsmedier vil ikke kunne overleve, hvis de ikke bliver mere visuelt bevidste,” siger Ole Munk.

Og samme dommedagsprofeti lyder fra Politiken:

”Man er prisgivet, hvis man ikke satser visuelt,” siger designchef, Søren Nyeland.

”Det visuelle er fotografisk reportage, dokumentation og illustration. Men det er også informationsgrafik, der viser et tværsnit af, hvad der lag på lag gemmer sig nede i jorden. Det er bladtegninger, der vender en fastlåst situation på hovedet og får os til at se alting mere klart, og det er et gult forsidelayout, der stemningsmæssigt signalerer: ’Hallo, det her er vigtigt’,” siger han.

Grafisk afdeling på Information

Også Dagbladet Information prøver at udfordre den traditionelle tankegang, blandt andet med grafisk afdeling med to grafikere og en illustrator.

”De sidder nærmest på skødet af os på redaktionen,” siger Claus Overgaard Knudsen.

”Det visuelle skal ikke bare være noget, der bestilles udefra, som det tidligere var. Nu prøver vi at inddrage de visuelle kræfter tidligere i processen, så det bliver et samarbejde mellem journalisterne og de visuelle. Både i forhold til nyhedsgrafik og foto,” siger han.

Han erkender dog, at journalisterne er optagede af ord, og at tidsfaktoren er en svær modstander, når man laver dagblad.

”Journalisterne vil som udgangspunkt gerne samarbejde, men hvis der er travlt, og vi ikke er opmærksomme på det, så glemmer vi at prioritere det visuelle,” siger Claus Overgaard Knudsen.

Er I tilfredse med jeres visuelle niveau, eller vil I bruge flere ressourcer på det visuelle i fremtiden?

”Udfordringen for os ligger i høj grad i at få niveauet løftet digitalt. Vi hænger stadig lidt fast i, at vi igennem mange år har været et printprodukt. Nu skal vi finde ud af, hvordan tingene også fungerer digitalt," siger Claus Overgaard Knudsen.

”Vi er kommet langt med få ressourcer på nettet. Men vi har brug for at komme meget længere.”

Bevægelse mod mere visuel tankegang

Line Holtegaard Madsen har været ansat ved Samvirke siden 2013, og de seneste år har hun også set en bevægelse mod en mere visuel tankegang, siger hun.

”Nu prøver jeg at inddrage det grafiske fra starten. Ord og billeder skal sammen gå op i en højere enhed. Det skal helst ikke være sådan, at nogen skriver en historie, og andre så sætter et fotografi eller en illustration i gang. Det visuelle og teksten skal sammen formidle et budskab,” siger hun.

 

Ole Munk vurderer seks visuelle løsninger

 

Politiken

”Der er en enorm overraskelseseffekt i, at forsiden lige pludselig er gul.” Hedebølgeforside, Politiken, 24. juli 2018.

Bragt med tilladelse fra Politiken

 

Designchef hos Kristeligt Dagblad, Ole Munk:

”Denne her forside er et eksempel på en virkelig høj grad af visuel bevidsthed. En kreativ idé til, hvordan man illustrerer, at der hen over sommeren var så vanvittigt varmt.

Og så er der en enorm overraskelseseffekt i, at forsiden lige pludselig er gul. Politiken henvender sig primært til mennesker, som ser forsiden hver dag, men det her er de ikke vant til. Mediebrugerne har deres opmærksomhed mange andre steder, så det er vigtigt nogle gange at sende nogle tydelige visuelle signaler, som kan ruske i modtagerne og få dem til at vågne op.

Men det er både Politikens styrke og svaghed. Avisen er enormt god til de her stærke og store effekter. Men det giver også en ”ulven kommer”-risiko. Hvis man gør det hver gang og laver alle effekter store og iøjnefaldende, har det ikke samme effekt.”

Designchef hos Politiken, Søren Nyeland:

”Vi spiller på overraskelsen. Lige pludselig er Politiken gul. Men vi spiller også på følelsen af bekræftelse hos modtageren. Den varme og tørke, vi alle har følt og snakket om i så lang tid, er på forsiden.

For 20 år siden havde vi nok ikke lavet sådan en gul forside. Vi er blevet mere sikre i vores trykteknik, og vi er blevet frækkere. Men vi ved også, at man som seriøs forsideavis hurtigt skal tilbage til udgangspunktet igen. Et udgangspunkt, som vi selv synes er verdens smukkeste typografi i røde, hvide og sorte farver. Vores læsere må aldrig være i tvivl om vores visuelle identitet.”

 

”Det her er for meget plakat og for lidt kommunikation.” Internettimeglas, Politiken, 24. juni 2018.

Bragt med tilladelse fra Politiken

 

Designchef hos Kristeligt Dagblad, Ole Munk:

”Politiken bruger nogle gange for meget plads på ting, der ikke rigtigt kommunikerer. Den her illustration er man lynhurtigt færdig med, for de visuelle virkemidler kommunikerer ikke. Der er et timeglas, men hvad er det, der løber fra den ene del af glasset til den anden? Det er en uklar metafor.

Når man bruger meget plads, bruger man også modtagerens tid. Den tid kunne være brugt til noget, der kommunikerede klarere og gjorde læseren klogere. Det her er for meget plakat og for lidt kommunikation.

På Politiken skal de nogle gange være bedre til at ”kill their darlings”.”

Designchef hos Politiken, Søren Nyeland:

”Jeg vil give Ole Munk ret i, at vi her burde have dræbt en darling. Illustrationen skulle i stedet have været en rund urskive – et klassisk cirkeldiagram. Jeg synes, den her illustration er uendeligt flot med de der pixels, der løber ned igennem, men den form skulle være gemt til en bedre lejlighed. For det, illustrationen viser, er forkert.

Det ligner, at mængden i den nederste del af timeglasset er det, der tager 60 sekunder. Men i virkeligheden er det jo både mængden i øverste og nederste glas, der indgår i de 60 sekunder.

Hvis man havde taget mængden i det øverste glas og presset ned igennem den smalle gang, havde det været korrekt. Men så ville det stadig have været en forkert visuel form at vælge, for hvem gider så kigge på det der øverste tomme glas, der fylder halvdelen af siden?

Men jeg tror, folk tilgiver os. Læserne ved godt, at det nogle gange går hurtigt, når man laver avis.”

 

DR

”Så snart man gemmer noget bag et klik, signalerer man også, at det ikke er så vigtigt.” VM-webdok, DR

Bragt med tilladelse fra DR

Designchef hos Kristeligt Dagblad, Ole Munk:

”Denne her webdok handler om VM i fodbold, og her har man et nørdet publikum, der er interesseret i at tilegne sig stoffet. Det er et folkefærd, der næsten ikke kan få det nørdet nok, og der er en chance for, at der er tilstrækkeligt mange, der gider bruge tid på at se, præcis hvor hurtigt Arjen Robben løber, eller forstå en detaljeret oversigt over Thomas Müllers løbestatistik. 

Men når det kommer til denne her webdok-genre generelt, er det vigtigt at tilføje et kæmpe men. For der er en enormt stor risiko for, at afsenderen bruger alle mulige effekter uden at tage hensyn til modtageren. Det kræver jo energi og ressourcer fra den, der skal kigge på det og interagere med det. Så man skal passe på med ikke bare at bruge alle virkemidler for at flashe, hvor dygtig man er.

Hvis ikke man har nogen brugere, der er meget interesserede i, hvad man har på hjerte, springer de videre til noget andet. Især på nettet, hvor folk i høj grad klikker hurtigt væk.”

Redaktør for DR’s digitale fortællinger, Kim Schou:

”Jeg mener ikke kun, en webdok kan være god, hvis den henvender sig til et nørdet publikum. En god webdok kan også være en personbåren historie med en stærk case. I det tilfælde kan det så sandelig også betale sig at bruge ressourcer på det visuelle. Men i sidste ende er det hverken infografik, kode eller visuelle elementer, der er afgørende. Det er altid historien.

Men det er rigtigt, at kompleks infografik og visuelle virkemidler, man skal klikke sig rundt i, især tiltaler nørderne, der vil have ekstra informationer.”

Kan I nogle gange falde i fælden og lave visuelle virkemidler uden at tænke på modtageren?

”Det er jeg da ret sikker på, at vi kommer til en gang imellem. Jeg gør i hvert fald. Det er næsten altid bedst at lave en grafik, man ikke skal klikke på. Før i tiden tænkte man, at det skal være interaktivt, man skulle kunne klikke, og man skulle kunne gå på opdagelse. Men så snart man gemmer noget bag et klik, signalerer man også, at det ikke er så vigtigt.”

 

Information

”Indhold og form smelter sammen og understøtter hinanden.” Bogstavleg, Information, 6. august 2018

Bragt med tilladelse fra Information

 

Designchef hos Kristeligt Dagblad, Ole Munk:

”Man bliver i godt humør af, at nogen har fået denne her idé, hvor man har brugt designet fra ’Lykkehjulet’ i toppen af forsiden. Hvis man vil have trofaste læsere eller seere, skal man holde dem vågne. De må ikke falde i søvn og opsige abonnementet.”

Nyhedschef hos Dagbladet Information, Claus Overgaard Knudsen:

”’Lykkehjulet’ fungerer, fordi vi pakker det ind i den visuelle indpakning, som ’Lykkehjulet’ brugte. Man er ikke i tvivl om, hvad det handler om. Indhold og form smelter sammen og understøtter hinanden. Effektmageri er jo som udgangspunkt ikke et mål for os, så vi prøver kun at bruge grafiske effekter, når det har en funktion. Ellers mister det effekten.”

 

”Rubrikken ville ikke kunne stå for sig selv.” Interview med Osama Bin Ladens mor, Information, 10. august 2018

Bragt med tilladelse fra Information

Designchef hos Kristeligt Dagblad, Ole Munk:

”Det her billede er med til at gøre påstanden, om at Osama var en god og kærlig dreng, plausibel. Hvis man alene havde set højre-siden, ville det virke som en dårlig vittighed. En absurd ting fra ’Casper & Mandrilaftalen’. Når man sætter det sammen med billedet på venstre side af en oprigtig mor, bliver det til en enormt pirrende modsigelse.”

Nyhedschef hos Dagbladet Information, Claus Overgaard Knudsen:

”Rubrikken ville ikke kunne stå for sig selv. Osama Bin Laden var jo ondskaben selv. Men med det her billede fungerer det fantastisk, fordi der sidder en kvinde. Hans mor. Selv Osama Bin Laden har en mor, der holder af ham. Hvis printavisen skal have en fremtid, er det vigtigt, at vi bliver ved med at prioritere vores visuelle udtryk. Hvis folk skal betale penge for noget, er det nødt til at være eksklusivt.”

 

Samvirke

”Forsiden skal jo tolkes på et sekund ude i butikken – er den spændende? Gider jeg købe den?” Kødløs burger, Samvirke, maj 2018

Bragt med tilladelse fra Samvirke

 

Designchef hos Kristeligt Dagblad, Ole Munk:

”Historien handler om, at man er begyndt at lave bøffer af grøntsager. Den oplagte løsning ville være at tage et billede af nogle soyabøffer. Men i stedet har de startet med at sige: Vi har denne her historie: Hvordan udtrykker vi det visuelt?

De har så sat sig i læserens sted. Hvad er det for nogle spørgsmål, læseren har? Et oplagt spørgsmål er, hvad man putter ind i burgeren, hvis man ikke får kød. Det spørgsmål formulerer de igennem et billede ved at vise noget, der ikke er der. Det er ret genialt.”

Layoutchef hos Samvirke, Line Holtegaard:

”Den her forside fungerer, fordi en burger er noget, de fleste af os elsker – både unge og gamle. Når man piller bøffen ud af sådan en burger, giver det panik. Det ville kræve mange flere ord at opnå den reaktion. Og forsiden skal jo tolkes på et sekund ude i butikken – er den spændende? Gider jeg købe den? Et billede er meget mere umiddelbart og hurtigt at aflæse. Hvis det tager for lang tid at tolke og tyde, er folk gået forbi.”

 

Kommentarer
5
Mogens Laier
26.10.18 08:43
Det er uheldigt at de
Det er uheldigt at de grafiker kommer til orde nu efter aviserne har fyret deres fotografer, og billedstandarden er faldet med 50% blandt andet på EB og BT
Fremhævet af Journalisten
Mette Trudsø
27.10.18 07:46
Er det ikke lidt symptomatisk
Er det ikke lidt symptomatisk for, at branchen halter bagud på den visuelle kommunikation, at denne artikel udelukkende beskæftiger sig med visuel kommunikation på print? Overlevelsen ligger vel i højere grad i at lære at mestre den visuelle kommunikation digitalt?
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
27.10.18 08:53
Kære Mette

Kære Mette

Jo, der har du en pointe. Og ydermere: Den største udfordring ligger i samspillet mellem platformene, også visuelt.

Tak for din replik.

Mvh
Fremhævet af Journalisten
Luci Smith
27.10.18 10:02
Som billedredaktør, har jeg
Som billedredaktør, har jeg altid fokus på pix og illustrationer. Jeg oplever, at yngre læsere ofte lider af ordblindhed eller er dårligere til at læse og stave end os, der nærmer sig pensionsalderen. Jeg holder meget af Ekstra Bladet, fordi der bruges der en del energi på at lave pix på det, der er muligt at illustrere.
Må sige, at infografik ikke har sagt mig meget, siden jeg læste Samfundsfag tilbage i 1970'erne ;)
Jeg synes, at det er et stort tab for danske læsere, at BT overtog Metro. Avisen er blevet betydelig ringere. Den er ikke rigtig værd at læse længere og reklamerne er ofte det bedste ved det.
Som en, der er Meget Unenig med Kulturministeren, kan jeg kun se, at endnu en mulighed for, at svage læsere havde noget i print på dansk at kaste sig over, er forsvundet.
I stedet for at give penge til Konens Datters Netmedie, havde jeg sørget for, at der var flere ordentlige gratis dansk printmedier, der blev gjort tilgængelige for yngre danskere, der er svage læsere. Modreportager og andre pix er bedre på print end de nogensiden bliver på en telefon. Det Forbandede Medieforlig tager livet af meget dansk indhold, der aldrig kommer tilbage. Det er brandærgerligt.
Fremhævet af Journalisten
Anne Trap-Lind
08.01.19 10:21
Om vejen mod mere visuel
Om vejen mod mere visuel formidling
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen