search

Skær dog ned på den uddannelse

Løsningen på de manglende praktikpladser er ikke at skære praktiktiden, men at optage færre studerende. Det mener Uffe Gardel, som peger på, at der er for få jobs til de mange nyuddannede. Men hverken DJ eller DMJX har valgt fornuftens vej, mener han

Som udenforstående er det hjerteskærende at overvære debatten om praktiktidens længde, som er udløst af Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles (DMJX) vanskeligheder med at skaffe praktikpladser. Ingen vover tilsyneladende at sige det helt indlysende: Grunden er, at der uddannes for mange.

Manglen på praktikpladser er et symptom på, at der også mangler job.

Jeg har tal at underbygge min påstand med. Forskningsministeriet opgør nemlig hvert år, hvad der bliver af de nyuddannede; opgørelsen laves over en periode på 4-19 måneder efter sidste eksamen.

Tallene viser, at DMJX er i særklasse dårlig til at producere kandidater, som kan finde arbejde. Kun Designskolen Kolding gør det ringere. Journalisterne fra RUC og Syddansk har ikke meget lettere ved at finde arbejde, men nu er det DMJX’ praktiktid, vi diskuterer.

79 procent af de nyuddannede DMJX’ere fra 2013 er i arbejde eller under videreuddannelse, og det kan selv Arkitektskolen slå. Man kan undre sig over, at ministeriet ikke griber ind, for der er jo offentlige midler på spil her, og unge menneskers liv og tid, som man spilder. Problemet er desværre under forværring: De nyeste tal, som er for 2013-årgangen, er de ringeste i den periode, man har tal for.

Men hvem skal være fornuftens stemme og foreslå optaget beskåret? Ikke DMJX selv. Færre studerende betyder færre bevillinger og færre forskerstillinger, og ingen kan forlange, at ænder skal stemme for juleaften. DMJX’ rektor, Jens Otto Kjær Hansen, og bestyrelsesformand, Lisbeth Knudsen, kan da heller ikke se anden løsning end at korte i praktiktiden.

Men arbejdsgiverne, så? Nej, tværtimod. De vil gerne have mange færdiguddannede; det giver flere udlærte at vælge imellem, og til en lavere løn.

Dansk Journalistforbund gør heller ikke noget. DJ’s journalistmedlemmer har ellers en naturlig interesse i færre journalistuddannede, for selv om der er andre veje ind i journalistik end fagets uddannelser, så påvirker antallet af journalistuddannede naturligvis løn og jobmuligheder. Men DJ kan overhovedet ikke se, at der er et problem:

”I forhold til beskæftigelsestal ser det ikke alarmerende ud, for vi har den laveste ledighed i mange år. Der er ikke umiddelbart nogen grund til at slå bremsen i i forhold til, hvor mange journalister, der bliver uddannet,” siger næstformand Tine Johansen.

Forskningsministeriets tal siger bare noget andet.

DJ’s holdning er svær at forklare rationelt. Måske spiller det ind, at man har stærke studenterpolitikere, som gerne vil kunne vælge mange delegerede.

Men lad os se på DJ’s egne tal. DJ har venligt lavet et dataudtræk til mig, som giver et øjebliksbillede for 2014-årgangen. 

Det første, man lægger mærke til, er dem, som ikke er der: Ud af 198 færdiguddannede journalister fra DMJX i 2014 mangler de 21 i DJ’s register, altså godt ti procent. Mon ikke de fleste af dem har forladt journalistik. Forskningsministeriets tal viser faktisk, at der er en del nyuddannede, som helt forlader arbejdsmarkedet eller læser videre.

Alt i alt bekræfter DJ’s tal billedet: Kun otte ud af ti nyuddannede DMJX’ere er i arbejde, og mange af dem er freelancere.

Alt i alt er det mit forsigtige bud, at højst halvdelen af de nyuddannede journalister fra DMJX får ansættelse som journalister. Resten bliver freelancere eller kommunikationsfolk. Og freelancere lever jo i stigende grad af kommunikation.

Blandt dem, vi kender arbejdsgiveren på, er de fleste journalister. DJ’s medlemsregister mangler desværre arbejdsgiveroplysninger på en fjerdedel af de nyuddannede, og de er typisk enten freelancere eller ansat på arbejdspladser uden overenskomst – som regel uden for medierne.

Og så er vi fremme ved det næste problem: Selv om medierne altså højest aftager halvdelen af de nyuddannede, så er de næsten alene om at have dem i praktik.

DMJX har givet mig en liste over samtlige praktikstillinger for journalister, og den viser, at 91 procent af alle praktikstillinger er på medier. Resten er en eller anden form for pressemedarbejder- eller kommunikationsjob.

Det kan ikke blive ved at gå. Så hvad skal man gøre?

Man kan jo ikke komme i praktik som freelancer.

Og det giver ikke mening at forlange, at kommunikationsvirksomheder skal tage journaliststuderende i praktik, heller ikke selv om det ofte er dér, journalisterne ender.

Jeg synes, det er helt oplagt, hvad man skal gøre, og jeg finder det uansvarligt, at man ikke gør det: Den eneste løsning er at skære i optaget.

 

PS. For god ordens skyld skal jeg oplyse, at jeg er beskikket ekstern censor ved DMJX.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen