Det begyndte som en almindelig arbejdsdag, men endte med et chok. Da det ugentlige redaktionsmøde på Kyiv Post den 8. november skulle til at gå i gang, oplevede nogle journalister problemer med deres login, der forhindrede dem i at kunne publicere deres historier. Før nogen fik undersøgt problemet nærmere, blev alle kaldt til redaktionsmøde, hvor Kyiv Posts mangeårige chefredaktør, Brian Bonner, forklarede, at avisens ejer, rigmanden Adnan Kivan, havde valgt at fyre alle, og at avisen lukkedes midlertidigt.

”Det var et stort chok. Vi begyndte at stille ham en række spørgsmål, for vi kunne ikke forstå det,” forklarer 27-årige Anna Myroniuk, der var en af avisens undersøgende journalister, og som netop var ved at færdiggøre en artikel om international svindel.

Kyiv Post har eksisteret i 26 år og har i den tid været et fyrtårn for uafhængig og kritisk journalistik i Ukraine. Stort set alle medier i Ukraine er ejet og styret af oligarker, som siges at præge den journalistiske linje. Selv om Kyiv Post også var ejet af rigmanden Adnan Kivan, så havde Brian Bonner altid skærmet redaktionen fra indflydelse.

Siden er historien om lukningen gået verden rundt på grund af avisens symbolske betydning blandt læsere i Vesten. Kyiv Post har også ageret kravlegård for mange af de udenlandske korrespondenter, der i dag dækker Ukraine og Østeuropa.

”Det er min opfattelse, at Adnan Kivan var træt af, at vi ikke ville gøre, hvad han ville, og ikke ville acceptere hans indgriben i den redaktionelle proces. Han ville bare af med os nu,” siger Anna Myroniuk, der tidligere har arbejdet hos en række andre ukrainske medier.

Kampen om Kyiv Post

Kyiv Post har på grund af sin kritiske linje til erhvervslivet og politikerne været upopulær blandt magthavere. I den seneste tid er avisen blandt andet blevet truet med sagsanlæg af Ukraines chefanklager Iryna Venediktova efter to artikler, hvor hun selv bliver gået efter i sømmene og kritiseres for at gå mere efter at pleje sit eget image end at skabe resultater.

Flere af de tidligere ansatte spekulerer i, at netop de artikler er grunden til ejerens beslutning om at sætte udgivelsen af avisen i bero.

Den nu tidligere chefredaktør Brian Bonner har fortalt Ukraine Weekly, at det kan være en af mange faktorer. Men han påpegede også, at Kyiv Post har været under pres fra præsidenter, ministre og oligarker i flere år på grund af avisens journalistik.

Flere journalister fortæller dog til Journalisten, at Adnan Kivan i den seneste tid har givet udtryk for sin utilfredshed over den journalistiske linje. Blandt andet forsøgte han ifølge Anna Myroniuk at presse journalisterne til at stoppe med at lave kritiske artikler i Kyiv Post, fordi de ”gør ondt på ham”.

Olga Rudenko, der var vice-chefredaktør på Kyiv Post, forklarer til Journalisten, at fyringen af alle medarbejderne kommer efter en turbulent periode. I oktober opdagede medarbejderne pludselig via et facebookopslag, at Kivan havde planer om at udvide med en ukrainsk og russisk version af Kyiv Post, der udkom på engelsk. En af Kivans medarbejdere skulle stå i spidsen.

”Kyiv Post har altid haft redaktionel uafhængighed, herunder fra ejeren. Måden, som det er blevet offentligjort på, har fået personalet og mig til at tro, at den ukrainske version blev skabt for at fremme ejerens interesser,” forklarer Olga Rudenko og tilføjer, at Adnan Kivan også ejer andre medier i Ukraine, som langtfra er kendt for objektivitet.

Journalisten har forsøgt at komme i kontakt med Adnan Kivan, men uden held. Til andre medier har han dog afvist at forsøge at påvirke den journalistiske linje. Derudover var det planen, at Adnan Kivan vil genåbne Kyiv Post i et nyt format. Det skete i begyndelsen af december, men dog uden de tidligere medarbejdere. Det er også stadig uvist, hvordan det nye Kyiv Post kommer til at se ud.

Det nye Kyiv Post

Imens er de 30 fyrede medarbejdere gået deres egen vej. De har lanceret mediet The Kyiv Independent, der skal bestå af den tidligere stab med Olga Rudenko i spidsen og skal have fokus på at dække Ukraine kritisk på samme måde, som Kyiv Post gjorde.

I øjeblikket er mediet ved at finde midler. Anna Myroniuk fortæller, at mediet vil klare sig gennem et miks af reklamer, sponsorater og abonnenter, og at det ikke længere vil være muligt at være afhængig af blot en ejer. Det skal sikre objektivitet.

”Som journalister er det vores opgave at være vagthunden, der holder øje med, at politikerne blandt andet bruger pengene ordentligt. Det er vores opgave at holde øje med, at systemet virker ordentligt, og det er den opgave, vi vil føre med videre,” siger Anna Myroniuk og håber på, at mediet kan være et eksempel til efterfølgelse.

29-årige Illia Ponomarenko er enig. Han stod for avisens dækning af krigen i Østukraine.

”Fyringen af os var et direkte angreb på uafhængig journalistik i Ukraine … Men mængden af støtte, som vi har fået over de seneste uger fra hundredvis af medier, ambassader og internationale organisationer, taler sit eget sprog,” siger Illia Ponomarenko til Journalisten.

”Jeg tror på, når jeg ser al den her støtte, at vi vil overleve som et uafhængigt medie i Ukraine.”