BT vil antallet af tabte sager i Pressenævnet til livs, men vil kun rette faktuelle fejl. »Hvis vi skal gå ind sager, hvor der ikke er tale om faktuelle fejl, ville det betyde et kæmpe stort redigeringsarbejde,« siger Olav Skaaning Andersen til Journalisten.dk.BT har indført en offensiv for at komme antallet af tabte sager i Pressenævnet til livs. Og for at gøre rettelserne mere tydelige, har BT for fremtiden valgt en fast plads i avisen på ledersiden til at bringe rettelser og pressenævnskendelser. Derudover er der på Bt.dk oprettet en særlig side, hvor man samler de rettelser og pressenævnskendelser, som BT modtager. Sektionen er kaldt BT Retter. Samtidig udtalte Olav Skaaning Andersen til sin egen avis, at man for fremtiden er parate til at rette fejl hurtigt og tydeligt.

På BT Retter kan man netop nu (onsdag den 11. april 2012) læse, at BT ifølge Pressenævnet ikke burde nævne en dømt persons religiøse tilhørsforhold, fordi det ikke havde noget med retssagen at gøre. Lige under rubrikken "Pressenævn: BT burde ikke nævne dømt persons religion" fremgår den dømte persons religiøse tilhørsforhold af linket til den artikel, Pressenævnet kritiserer: "Jehovas Vidne knaldet for kæmpe moms-fup".

Men når der ikke er tale om faktuelle fejl, går BT ikke ind og retter og redigere i avisens artikler, forklarer BT's ansvarshavende chefredaktør Olav Skaaning Andersen til Journalisten.dk.

Har I overvejet, at rubrikken netop gør det, som pressenævnet kritiserer – nævner det religiøse tilhørsforhold – og at I på den måde gentager fejltagelsen?

»Pressenævnet kritiserer noget, vi har gjort, men der er ikke tale om en faktuel fejl. Vi accepterer Pressenævnets holdning og bringer desuden kritikken på en fremtrædende plads i avisen, og det står både i starten og i slutningen af artiklen på nettet. Hvis vi skal gå ind sager, hvor der ikke er tale om faktuelle fejl, ville det betyde et kæmpe stort redigeringsarbejde. Selvom vi ikke nødvendigvis er enige i Pressenævnets holdning, bringer vi afgørelsen og gør i videst mulig omfang opmærksom på, at nævnet mener, at vi ikke skulle have skrevet det,« siger Olav Skaaning Andersen til Journalisten.dk.

Men bliver den forurettede ikke forurettet igen, fordi endnu flere måske læser artiklen på grund af linket, og fordi oplysningerne videregives på ny?

»Det står klart og tydeligt, at Pressenævnet ikke mener, vi skulle have skrevet det. Vi kunne også have gemt det og ladet være med at omtale sagerne mere end en enkelt gang. Men vi vil gerne have gennemsigtighed, så vi ikke bliver beskyldt for at gemme rettelser og pressenævnssager. Så ville vi i stedet blive kritiseret for ikke at være ved kendelserne fra Pressenævnet. På den måde er det et spørgsmål mellem pest og kolera. Vi har valgt at stå ved det og gøre opmærksom på kritikken.«

Du har været ude og sige, at man er parate til at rette fejl hurtigt og tydeligt, og sektionen på hjemmesiden hedder BT Retter. Men man går ikke ind og retter og redigerer i artiklerne?

»Hvis vi har en rettelse i avisen i morgen, kommer det også på i Retter-sektionen. Men siden vi introducerede sektionen har vi ikke haft grund til at lave nogen rettelser. Vi retter ofte faktuelle fejl i artikler og skriver i artiklen, at vi har rettet det. Det kunne også hedde BT Retter og Pressenævnskendelser.«

I dette tilfælde mener du ikke, at det virker lidt modsætningsfyldt at på den ene side at ville rette fejl hurtigt og tydeligt og så på den anden side gentage rubrikken, der nævner det religiøse tilhørsforhold?

»Men det er ikke en fejl. Det er en vurdering fra Pressenævnet af, hvad vi ikke burde have gjort. Vi bringer den fulde påtale og ordlyd så tydeligt, vi kan gøre det.«

Og det er ikke modsætningsfyldt at gentage rubrikken?

»Nej, ikke når der netop ikke er tale om en faktuel fejl. Enhver der måtte gå ind og klikke på artiklen får at vide, at vi er blevet kritiseret. Vi har valgt at være åbne i forbindelse med den kritik, vi modtager. Vi vil ikke putte med det.«

Kan man lægge nogle fælder for sig selv ved at være for åbne?

»Vi gør os åbne for, at man kan se ind i den måde, vi har valgt at behandle det på. Hvis vi ikke selv havde lagt det ud, havde du heller ikke ringet til mig om det. Vi ønsker en debat om presseetik og Pressenævnet. Vi har ikke noget ønske om at gemme den debat af vejen, selvom vi selvfølgelig ikke er stolte af at tabe pressenævnssager.«