Det er ”en pinlig udlægning af tilstanden i dansk journalistik”, når Mandag Morgens chefredaktør, Bjarke Møller, kæder dækningen af Elbæk sammen med forhandlingerne om mediestøtte. Det mener BT’s chefredaktør, Olav Skaaning AndersenDer er ingen forståelse for en sammenkædning af mediernes dækning af Uffe Elbæk og de igangværende forhandlinger om mediestøtten hos Olav Skaaning Andersen, chefredaktør på BT.
Derfor retter han i sin blog skytset mod Bjarke Møller, chefredaktør på Mandag Morgen, der mandag lavede netop den kobling.
Bjarke Møller luftede nemlig netop sine overvejelser om, hvorvidt Elbæk fik en særlig hård medfart i medierne, fordi han truede de etablerede mediers position i forhandlingerne om mediestøtte.
”Herre jemini, for en pinlig udlægning af tilstanden i dansk journalistik. Og så fra en mand, der qua sit arbejdssted ellers normalt ville blive betragtet med en vis respekt,” skriver Olav Skaaning Andersen.
Han mener, at Bjarke Møller nærmest betragter mediernes adfærd som ”en sammensværgelse, styret af sorte borgerlige kræfter, der kræver penge til deres aviser”.
Olav Skaaning Andersen skriver, at argumentationen er forrykt – især fordi DR og TV 2 dækkede sagen mest, mens de samtidig er de medier, der har nydt særligt godt at det nye licensforlig.
Journalisten.dk forsøger at indhente kommentarer fra Bjarke Møller.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Bjarke, i perioden , ca. 97 -2001 abonerede jeg privat på Mandag Morgen der leverede bagvedliggende analyser, trends og tabeller. (Jeg har faktisk gemt alle udgaverne og ved gensyn holder de). Du burde, såfremt du får tid, skimme de gamle udgaver. Jeg giver gerne en kop kaffe og så kan du bladre.
Din påstand, der kompromitterer samtlige redaktioner, rummer ikke et eneste argument.
Tværtimod består din række af postulater i at påstå at medierne skulle have beskæftiget sig med andet end Elbæk. Og i din tankerække skyder du så ind at årsagen til at medierne beskæftiger sig med Elbæk hænger sammen med mediestøtte - ellers ville medierne, ifølge dig, slet ikke have beskæftiget sig med Elbæk.
Det kaldes konspirationsteori. For nærværende er det lykkedes dig at reducere Mandag Morgen til et pinagtigt niche-magasin som indviede finder rammende men som for udenforstående er blottet for analytisk skribentvirksomhed.
Det ville klæde dig at argumentere for påstanden eller trække i land. Indtil da må man konstatere at Mandag Morgen er lobbyist og ikke publicist.
Jeg har en praktisk tommelfingerregel: Hvis Olav Skaaning siger, at noget er forkert, er det som regel rigtigt.
Hej Bjarke, hvis jeg var dig, så ville jeg nøjes med at konstatere, at når man svinger en pisk over en flok gale køtere, så er det de hunde som den rammer, der hyler op.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Olav Skaaning Andersen læser en konspirationsteori ind i min analyse om de små og store synder i Elbæk-sagen. Uden pressens massive dækning af sagen var det aldrig blevet en så stor politisk sag, og uden de mange kritiske nyhedshistorier om Elbæk hen over efteråret havde han næppe været et så let offer. Jeg tror dog ikke på den slags simple konspirationsteorier, som Skaaning lægger op til.
Der er langt flere nuancer i min analyse af Elbæk-sagen, end blot den pressevinkel, som Skaaning refererer. Derfor nævner jeg også de borgerlige værdipolitikere, som føler et ubehag ved Elbæks reformdagsorden, Enhedslistens opportunisme og den manglende opbakning fra Vestager og Thorning, da det virkelig kom til stykket. Har man lyst til at læse med, kan man læse analysen på mm.dk/små-og-store-synder.
Der er meget mere i denne sag end den banale analyse, at Uffe Elbæk bare kvajede sig, og at det i sidste ende er politikernes egen skyld – som om medierne er ansvarsløse formidlere af virkeligheden og ikke er med til at præge den.
Denne sag om ret banale fodfejl er blevet blæst helt ud af proportioner på de store landsdækkende dagblade. Hvorfor? Om de økonomiske interesser "kan" have spillet ind, overlader jeg til læserne at bedømme. Men jeg synes, at det hører med til forhistorien, at Elbæk ikke havde gjort sig populær i de store mediehuse med sine holdninger til fremtidens mediestøtte. Og hans kategoriske afvisning af at pille ved lønsumsafgiften bragte ham heller ikke i kridthuset.
Slaget om mediestøtten er uanset om man vil det eller ej en del af det baggrundstæppe, som er med til at præge chefredaktørernes virkelighedsopfattelse på de store dagblade. Det vil være dumt at påstå andet.
Den helt objektive eller den tilstræbte sandhed findes ikke, heller ikke i redaktionslokalerne. Det er altid en kamp om at definere, hvad der er en god historie – og at dokumentere den ordentligt. Og heldigvis er der masser af god og seriøs journalistik her i landet. Men nogle historier lander på forsiden og andre nyder fremme, og det er også et subjektivt skøn, hvor chefredaktører kan lade sig påvirke. Hvordan chefredaktøren betragter virkeligheden, og hvad han synes er vigtige historier – herunder hvem der i hans verdensbillede er heltene og skurkene – spiller altså ind, når aviserne bliver redigeret. Og der skal træffes et valg. Derfor er BT vel også noget andet end Ekstra Bladet - eller Mandag Morgen for den sags skyld.
Min klare påstand er, at flere aviser undervejs i Elbæk-sagen har glemt at redigere ud fra et seriøst væsentlighedskriterie. Uffe Elbæk har hen over efteråret fået langt større dækning end så mange andre ministre, og han er blevet dækket langt mere kritisk. Og hvorfor er de ansvarlige redaktører endt med at betragte en ret lille sag om 181.000 kr. på fem arrangementer som en stor principiel sag, der skulle dækkes intenst? Proportionerne har manglet helt.
Det er f.eks. tankevækkende, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der i efteråret virkelig har været i vælten om bl.a. Vejlegården, kontanthjælpsreform, dagpengesagen, akutjobpakken og ungepakken kun har fået 635 citater i 8 landsdækkende aviser i løbet af de sidste fire måneder, mens Uffe Elbæk i samme periode har fået 708 citater i disse aviser. En avis som Berlingske har således dækket Elbæk langt mere intenst end Frederiksen, men hvem af de to politikere burde ud fra et seriøst væsentlighedskriterie have fået langt den største opmærksomhed?
Det bør give anledning til en del selvransagelse, når medierne kører ud af en tangent og er med til at piske en stemning op imod en minister på grundlag af sølle 180.000 kr. Og den savner jeg stadig fra Olav Skaaning og Lisbeth Knudsen, der begge har taget til genmæle mod min analyse af Elbæk-sagens mange aspekter.
Her forleden skrev Børsens chefredaktør Anders Krab Johansen dog en bagside om chefredaktørerne sladder i kølvandet på Elbæks afgang, der egentlig fortjener at blive citeret:
”Et håb er tændt hos landets dagblade, som regeringen har sat under et usædvanligt økonomisk pres.Forhøjet lønsumsafgift, ny reklameafgift, arbejdsskadeafgift og Justitsministeriets stop for annoncering af tvangsauktioner vil i alt koste dagbladene 110-170 mio. kr. årligt, ifølge Danske Dagblades Forening. På samme tidspunkt har hovedkonkurrenterne DR og TV2-regionerne fået tilført henholdsvis 130 mio. kr. og 62 mio. kr. Alt sammen mens mediestøtteforhandlingerne er brudt sammen. Usikkerheden for den trykte presse er derfor maksimal. (..) Avischeferne satser på, at Marianne Jelved kan bringe orden i det kaos, som Uffe Elbæk har skabt. Marianne Jelved har flere kendetegn, som gør dagbladene trygge ved hende som minister. (..) Teknisk set er Jelveds opgave at finde 40 mio. kr., som kan kompensere for den forhøjede lønsumsafgift.”
Budskabet er i alt fald ikke til at tage fejl af. Og sådan er der flere chefredaktører, der i disse dage tænker?