Senest har BT-redaktør Simon Andersen været interviewet som ekspert i skattesagen – men i virkeligheden skulle han bare være til grin i DR’s program Revolver. Eksemplerne er utallige og har kaldt på hård intern kritik i DR.

Forudsætningen, for at den nye DR-satire kan gennemføres, er, at der indgås en falsk kontrakt, hvor vigtig information undertrykkes.
DR-journalisten fortæller aldrig, at han kommer fra et givent program – men blot at han kommer fra DR. Han låner af DR’s troværdighed, så han kan brillere med sit påfund.

Samtidig med at satiren breder sig, har DR også fået en etikchef – Inger Bach. Hun kan ikke se noget galt i, at journalister fra DR ikke varedeklarerer, hvor de kommer fra.
”Nogle gange kan det netop i satireproduktion være vanskeligt, fordi selve ideen så forsvinder,” forklarer Inger Bach på journalisten.dk.

Den tidligere DR-medarbejder Poul Nesgaard, der selv har lavet programmer med satirisk vinkel, er uenig. Han mener, at journalister og programfolk, der laver satire forklædt som journalistik, tærer på hovedstolen i et tillidsbaseret samfund.
»Der skal være ren røv at trutte i. Ellers er det for let at lave smånumre, hvor konsekvensen bliver, at man kan ødelægge menneskers liv på en billig bagrund,« siger han til journalisten.dk.
Jeg synes, DR har et problem. Hvis talentet kun rækker til at opstille journalistiske fælder, som redaktionen kan more sig over bagefter, så skal man vælge en anden karriere end satiren.

Måske helt uden for medierne.
Sjov satire vinkler virkeligheden. Det skaber ikke en falsk virkelighed. Og de falske interviewaftaler undergraver DR’s troværdighed. Kilder er med god grund utrygge ved, om de nu taler med en journalist, der er interesseret i sagens substans. Kan de rigtige journalister i DR leve med det?

Og så en lille detalje: Det er påfaldende, hvor nøjeregnende DR’s sjove satire-journalister selv er med at tjekke og præcisere citater, når Journalisten har interviewet dem.
De synes, det er vigtigt at sige det helt rigtige og fremstå troværdige. Det kan jeg godt forstå.
Turde de selv give kilderne samme behandling?