Satiremediet RokokoPosten laver falske nyheder på nettet og gør den fjerde statsmagt til grin. Redaktionen kalder medierne for selvhøjtidelige genbrugsbutikker, der ligner hinanden og mister mere og mere substans i kapløbet om at komme først med nyhederne.

Oppositionen går af. Mange er dumme uden at vide det. Fotojournalist griber kendt i at gøre noget almindeligt. Hvis satiremediet RokokoPosten havde en lysavis, ville det være rubrikker som disse, der gled hen over skærmen. Sammen med chok­afsløringer som: Regeringen overholder valgløfte. Eller: Danskerne tror på TV Avisens nyheder.

RokokoPosten er fuld af løgn. Nyhederne er falske, historierne absurde, og skribenterne opfinder selv citater fra kilder, de aldrig har interviewet. Det hele bliver hældt ned i nyhedsjournalistikkens faste, tørre og forudsigelige form og serveret for læserne med journalistikkens selvhøjtidelige tone. Mest fordi redaktionen og deres cirka 16.700 faste abonnenter synes, det er sjovt. Men også for at sætte opinionsdannere, politikere og især medierne i en satirisk gabestok og udstille journalistikkens forudsigelighed.

»Satiren har længe været domineret af den sociale satire, hvor vi griner ad bestemte grupper i samfundet, og ofte dem, der rangerer lavest. Vi vil gerne dreje satirepilen mod dem, der har magten. Pressen elsker at kalde sig selv for vagthunde, men har efterhånden fået så meget magt, at nogen også må holde øje med dem. Især nu, hvor tempoet er så højt, at der ikke altid er tid til at tjekke alle oplysninger, før nyheden ryger på nettet,« siger Zenia Larsen, en af RokokoPostens fem skribenter.

RokokoPosten kom til verden i Aarhus, og redaktionen består af fire yngre kvinder og en mand, der alle har studeret medierne grundigt. Zenia Larsen har læst informationsvidenskab, mens resten har en kandidatgrad i journalistik fra DJH. Sammen er de inspireret af den prisbelønnede amerikanske medievirksomhed The Onion, der har gjort fake news til et begreb og en god forretning med falske nyheder til både avis, web og tv.

Rokoko-skribenterne savnede noget lignende herhjemme, og i september 2010 sendte de den første nyhedsløgn på nettet. Mange bed hurtigt på krogen.
»RokokoPosten gør grin med den evindelige, kedelige skabelon, som alle medierne bruger: En dårlig nyhed tilsat en konflikt, og så har man en historie. Artiklerne er skrevet i journalistikkens højtidelige tone, men bragt ind i det her satiriske univers, hvor alt bliver vendt på hovedet. Det er derfor, det bliver sjovt,« siger et andet medlem af redaktionen, Annica Caroline Carlsen.

RokokoPostens redaktionslokale ligger på nettet, og de fleste af skribenterne har fuldtidsjob ved siden af. Både af lyst og fordi indtægterne på RokokoPosten er begrænsede. Zenia Larsen er kommunikationskonsulent i en kristen lytter- og seerorganisation, mens Annica Caroline Carlsen arbejder som freelancejournalist samt kommunikationskonsulent på Christiansborg. I RokokoPosten får de afløb for mere bizarre indfald, personlige kæpheste og tanker om tendenser i tiden. Om samfundet generelt og især om medierne.

»Medierne er pressede og hunderædde for konkurrence, men ironisk nok vælger alle at gøre det samme. Det hele handler om at komme først med nyhederne, og i det trættende kapløb kommer alle til at ligne hinanden og mister mere og mere substans. Det er ligesom en slags mediernes Blå Kors, hvor alle genbruger de samme nyheder, vinkler og kilder. Alt bliver til forudsigelig rugbrødsjournalistik skåret over samme læst, og imens sidder læserne og røvkeder sig,« siger Annica Caroline Carlsen.

Satire rummer altid en kritik af tingenes tilstand og dermed også et ønske om forandring.
»Vi ville gerne se medierne træde uden for komfortzonen og sprænge rammerne for, hvilke historier de sætter i gang. Og især for, hvordan de bliver skrevet. Det kunne også være spændende, hvis nogle medier turde lade nyhederne leve i mere end et døgn og brugte tiden på at dykke dybere ned i dem. Eller fandt på helt nye nyhedskriterier, siger Annica Caroline Carlsen og bliver afbrudt af sin kollega:
»Breaking news: Nu er de her. De nye nyhedskriterier. Det kan blive en god Rokoko-artikel.«

Holdet bag RokokoPosten mener ikke, at det er deres opgave at revolutionere medierne eller skubbe journalistikken i en anden retning.
»Jeg vil hellere skubbe til dem, der bruger medierne, og styrke deres kritiske sans. For mig handler det om at skabe bevidste mediebrugere, der ikke bare sluger alt råt, men kan gennemskue mediernes mekanismer og måder at fremstille virkeligheden på. Men mest af alt er RokokoPostens mål jo bare at få læserne til at grine,« siger Zenia Larsen.

Nogle af dem nøjes ikke med at grine. RokokoPostens hjemmeside er udstyret med en såkaldt disclaimer, der tydeligt gør opmærksom på, at alle nyhederne på sitet er fiktive. Alligevel lader nogle læsere sig forføre af den journalistiske indpakning og tager de falske nyheder for gode varer. Det gælder sådan set også medierne. Inden for de seneste måneder har danske medier sendt to forskellige løgnehistorier ud i nyhedsstrømmen som rigtige historier – dog ikke afsendt fra RokokoPosten.

Først viderebragte TV 2 en nyhed om landsholdsspilleren Christian Poulsens tilbud om at betale den såkaldte "baneløbers" bøde på 1,8 million. Historien kom fra Politikens satiresite 'Helt normalt'.
Senere kunne hverken Ekstra Bladet, TV 2 eller JydskeVestkysten stå for den opsigtsvækkende historie om en onanerende beruset dværg, der gik amok i gaderne i Stockholm. De smed den direkte på nettet, indtil det blev klart, at historien stammede fra en svensk pendant til RokokoPosten.
»Jeg har ikke ondt af medierne, når det sker. Det må være deres professionelle ansvar at tjekke kilden. Jeg ser det mere som et symptom på mediernes problemer og en reminder om, at det måske ikke er mængden af nyheder og hastigheden, der er det vigtigste. Måske er det bedre, at vi går lidt dybere og tjekker kilden, før historien ryger videre i copy-paste systemet,« siger Zenia Larsen.

At medierne falder i med begge ben, er forholdsvis uskyldigt, mener hun. Hun har langt større etiske betænkeligheder omkring mennesker, der tager alt, hvad der står i medierne eller på Facebook, for gode varer. Ifølge RokokoPostens skribenter kan falske nyheder ikke skade mediernes troværdighed. De kan tværtimod have en opdragende effekt, mener Zenia Larsen.
»Bevidstheden om, at falske nyheder eksisterer, er med til at skærpe opmærksomheden på, at man ikke skal tro på alt, hvad der står i aviserne eller på nettet. På den måde kan RokokoPosten og falske nyheder styrke vores kildekritiske sans og skærpe vores kritiske bevidsthed i det hele taget. Og det vil vi meget gerne være med til.«

K-forum har kåret RokokoPosten som årets medie i 2011 med begrundelsen:
"RokokoPosten slår aviserne big time, fordi læserne her med sikkerhed ved, at både løgnen og de såkaldte sandheder er løgn. Eller som RokokoPosten muntert skriver:
"Enhver lighed med personer – levende, døde eller bare meget sløje – er sandsynligvis tilsigtet." s

Fakta:

• RokokoPosten udkommer med en artikel hver dag.
• Netmediet har 16.700 faste abonnenter, 170.000 unikke besøg om måneden.
• Artiklerne vises også på Politikens comedysite 'Helt normalt'.