Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:00 16.08.2023 Kerstin Bruun-Hansen

Sjællandske omlægger tre dagblade til morgenaviser

Fredag i sidste uge udkom de tre lokale udgaver af Dagbladet i Ringsted, Roskilde og Køge for sidste gang som eftermiddagsaviser.

Fra denne uge udkommer de tre lokalaviser nemlig som morgenaviser, skriver Sjællandske Mediers chefredaktør, Søren Johannesen, på Linkedin.

”Det er en stor forandring – avislæsere er jo vanedyr – men vi glæder os til at give vores læsere på hele Sjælland frisk nyt i postkasserne fra den årle morgenstund også på hverdage,” skriver han i opslaget.

Det samme sker ifølge Søren Johannesens opslag også for de to Nordvestnyt-udgaver (Kalundborg og Holbæk/Odsherred) fra den 28. august.

SENESTE NYT

Flere nyheder