Der er for få kvinder i DJ’s hovedbestyrelse. Det skal rettes med kønskvotering, mener et flertal i
hovedbestyrelsen i dag. Men de kvinder, der stiller op, bliver valgt. Uden at sige noget, påpeger skeptikerne.
LIGESTILLING. En ny fordelingsnøgle skal sikre, at Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse fra 2011 har mindst seks af hvert køn. Det skal tilgodese kvinderne, der i dag kun er repræsenteret med fire ud af 15 medlemmer.
Det mener et flertal i hovedbestyrelsen, der har stillet et af de mest omdiskuterede forslag til DJ’s delegeretmøde 2009.
»Forslaget vil sikre, at de delegerede vælger en hovedbestyrelse med en ligelig fordeling af mænd og kvinder. HB får flere kompetencer, og vi sender et signal om, at vi er en moderne organisation, der tager ligestilling alvorligt,« siger Signe Terkelsen, der selv er medlem af hovedbestyrelsen.
Hun får opbakning – af en mand:
»Flere kvinder i hovedbestyrelsen vil få flere kvinder ind i det faglige arbejde, og flere kvinder i det faglige arbejde vil fremme kvindeandelen af ledere på mediearbejdspladserne,« mener Villy Dall, som er formand for Ligestillingsudvalget.
Men så er det slut med idyllen.
»Det her er ikke ligestilling – det er bedrestilling,« siger Peter Thornvig, HB – og påpeger, hvad han finder direkte udemokratisk:
»Hvis seks kvinder stiller op, er de alle sikre på at blive valgt.«
Modstanderne forklarer også, at de kvinder, der i dag stiller op til HB, næsten altid bliver valgt på delegeretmødet.
»Jeg anerkender, at vi har et problem med ligestillingen. Men løsningen er ikke at gøre det lettere for kvinderne at komme ind. Løsningen er at sikre bedre rekruttering,« siger HB-medlem Jens Rossen.
FORMAND MOGENS BLICHER Bjerregård understreger, at det i sig selv er en vigtig pointe, at DJ ønsker en hovedbestyrelse med ligestilling.
»Kritikerne skal huske, at forslaget ikke står alene. Vi kører et sideløbende rekrutteringsarbejde,« siger han.
Formandskabet fremhæver, at forslaget forhåbentlig har en signaleffekt, der rækker ud over det stemme-tekniske.
»Jeg håber, at effekten er, at folk kigger sig bedre omkring i rekrutteringen af kandidater,« siger næstformand Fred Jacobsen.
Men ordene preller af.
»Det hænger ikke sammen i mit hoved,« siger Peter Thornvig.
Didde Elnif, HB, forstår godt indvendingerne – men anbefaler forslaget:
»For mig er det afgørende, at vi fik nedsat en arbejdsgruppe, der samtidig skal undersøge rekrutteringen. Jeg er nået frem til, at kombinationen er vigtig. Uden kønskvoteringen tror jeg, det bliver ved snakken. Det viser erfaringerne.«
MODSTANDERNE ER NERVØSE for, at det ikke nødvendigvis vil højne kvaliteten af HB, at det bliver – endnu – lettere at komme ind, fordi man er kvinde. Tværtimod.
»Det lader til, at kvinder ikke behøver argumentere så meget for at blive valgt som mænd. De bliver valgt, når de stiller op – også selv om de ikke fylder mest i referaterne fra delegeretmødet. Jeg vil opfordre de kvindelige kandidater til at argumentere mere,« siger Peter Thornvig.
Didde Elnif bider ikke hovedet af ham af den grund.
»Han har ret i, at vi lettere bliver valgt – fordi medlemmerne ønsker en hovedbestyrelse, der er bredt sammensat. Ellers ville der sidde 15 ældre mænd.«
Rene Simmel, HB, siger uden mellemlægspapir:
»Du kan ikke finde unge kvinder, der stiller op til delegeretmødet, uden at de bliver valgt foran den ene erfarne mandlige tillidsmand efter den anden.«
Didde Elnif svarer:
»Det er rigtigt, at det koster kvalitet i dag, at kvinderne kommer så let ind. Det er jeg ked af at sige. Vi fire, der kom ind sidst, giver samlet ikke det modspil, vi burde give mændene.«
Og så kunne en og anden alfahan jo synge: Hvad skal vi med kvinder? Svaret fra Didde Elnif lyder sådan her:
»Jeg tror, det her forslag kan tvinge os alle til at tænke over, hvilke medlemmer vi vil have i HB. Derfor er det vejen frem.« •
.
FAKTA ∞
Der skal være minimum seks af hvert køn i hovedbestyrelsen fra 2011 uanset stemmetal.
Den nuværende HB ville ikke se anderledes ud med forslaget.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
»Det er rigtigt, at det koster kvalitet i dag, at kvinderne kommer så let ind. Det er jeg ked af at sige. Vi fire, der kom ind sidst, giver samlet ikke det modspil, vi burde give mændene.«
Og nu skal det være lettere...
Hvad er substansen i denne historie? Hvorfor skal en gruppe have lettere adgang til en bestyrelse end en anden? Hvordan vil man kunne se det på konkrete beslutninger? I hvilken situation savnede de kvinder, der sidder i bestyrelsen i dag, muligheden for at kunne danne flertal? Er det ligestilling at favorisere ét køn frem for et andet?