Freelancefotograf Jan Smidt lytter til politiets radiofrekvenser 24 timer i døgnet. Vi var med på en af hans patruljer i den københavnske nat.

HARDCORE. Lørdag aften, klokken er 21:50. En melding skratter ud gennem Jan Smidts Motorola-politiradio.

[KRRHH … vi har en eksmand med et oversavet jagtgevær … KRRH … kom … KRRHHH].

Jan Smidt presser sin Ford Mondeo op på 140 kilometer i timen og styrer den i retning af Brøndby Strand syd for København.

Hvor de fleste mennesker helst holder sig på lang afstand af vold og ildebrande, gør Jan Smidt alt, hvad han kan, for at komme så tæt på modbydelighederne som overhovedet muligt. For ham er de et eksistensgrundlag.

I ti år har han drevet enmandsfirmaet TNTV, hvis eneste vare er billeder af anholdelser, trafikuheld og lignende, som han sælger til nyhedsudsendelser og kriminalprogrammer på TV 2 og TV Danmark.

Politiradioen er hans altdominerende kilde til historier. 24 timer i døgnet lytter han til meldinger om røverier, overfald og voldtægter. Selv mens han sover.

Denne aften er det meldingerne om den bevæbnede eksmand, der fylder førerkabinen.

[KKRRHHH … vi har stadig en kollega i røret til anmelder. Hun bliver slået ret så kraftigt nu … KRRHH … han bliver ved med at slå anmelder for at få hende til at sige, hvem hun har ringet til. Det går heftigt for sig … KKRHH].

Jan Smidt krydser et fodgængerfelt i det øjeblik, lyssignalet skifter fra gult til rødt.

»Hvert minut gælder lige nu. Vi skal nå derud før Local Eyes. Det er sådan, vi tjener pengene,« siger han.

Local Eyes er TNTVs største og eneste konkurrent. Et etableret billed-bureau med kontorer hos Ritzau, tre faste fotografer og et vidtforgrenet netværk af amatørfotografer i provinsen. For et par år siden indgik Local Eyes en aftale med en række tv-stationer om, at de ved betaling af et fast abonnement kan downloade optagelser frit fra bureauets hjemmeside.

Den aftale betyder, at TNTV må satse 100 procent på solooptagelser. Hvis Local Eyes er på stedet, kan Jan Smidt glemme alt om at sælge sine billeder.

Med slukkede lygter lister den hvide Ford Mondeo ind mellem de høje betonblokke, der tårner sig op imod en sort og stjerneløs forstadshimmel. Det gælder om at holde lav profil så længe som muligt.

»Man skal jo passe på, man ikke kommer for hurtigt frem. Så risikerer man at støde ind i en psykopat, som ham her åbenbart er.«

Det er ikke ualmindeligt, at hovedpersoner i kriminalsager retter deres vrede mod Jan Smidt. Af samme grund må vi ikke fotografere bilen udefra.

For nogle år siden kørte han ud til et slagsmål mellem politi og unge på Blågårds Plads. Fra det ene øjeblik til det andet trak politiet sig ud, og så stod Jan Smidt tilbage med 20 vrede andengenerations-indvandrere fra Nørrebro, som han lige havde filmet i slåskamp med politiet.

Da han forsøgte at gå tilbage til sin bil, blev han omringet. Gruppen krævede, at han udleverede enten sit kamera eller båndet med optagelser fra episoden.

»Jeg er jo hverken kung fu-mester eller noget, så jeg valgte at aflevere båndene,« fortæller han.

En sirene nærmer sig. Blå blink kommer til syne bag de kommunalt opsatte buske. Jan Smidt følger efter. Hans bil ligner til forveksling en politibil. Jan Smidt ville gerne selv have været politimand, men han var ikke høj nok til at blive taget i betragtning. Han parkerer bilen lidt på afstand og bliver siddende på lur.

»Der er ingen grund til at irritere politiet mere end højst nødvendigt. Jeg vil gerne liste mig ind på dem, så jeg lige pludselig står der.«

Først da politiet over radioen siger, at de har fat i eksmanden, tager Jan Smidt sit 185.000 kroners kamera frem fra bagagerummet.

Han filmer eksmanden, da politiet fører ham ud i håndjern og med en trøje over hovedet. Han filmer betjentene, da de bøjer eksmandens hoved og sætter ham ind på bagsædet af politibilen. Han filmer patruljebilen, der kører ud af indkørslen. Det hele sker i underlig tavshed, en provinsiel nattero, der ikke matcher billedernes drama.

Hustruvold er normalt ikke noget, der har offentlighedens interesse. En voldssag bliver kun omtalt i medierne, hvis den har principiel karakter – eller hvis den er ualmindeligt grov. Her er der et oversavet jagtgevær involveret, så måske kan billederne sælges til TV 2/Lorry.

Jan Smidt har en fast pris på 2.000 kroner per påbegyndt minut. Under den store nordiske rockerkrig i 1990erne solgte han til alle tv-stationer og tjente over halvanden million om året. I dag tjener han efter eget udsagn ikke meget mere end enhver anden freelancefotograf.

Efter at have jagtet politibiler i ti år forbereder Jan Smidt sig på at skulle skifte branche. Tv-stationernes aftale med Local Eyes har gjort det svært for freelance-kriminalfotografer at operere på markedet.

I løbet af de næste to år skal politiet have udskiftet deres radioer. De nye TETRA-radioer vil det med al sandsynlighed ikke være muligt for andre at aflytte, og det vil blive enden for kriminalfotografer, der arbejder som Jan Smidt.

[… KRRHH …]

[Nu haster det. Manden slår anmelder. Vi har stadig en kollega i røret til anmelder. Hun bliver slået ret så kraftigt nu. Han bliver ved med at slå anmelder for at få hende til at sige, hvem hun har ringet til. Det går heftigt for sig, kom].

[Vi er der om fem minutter, skift].

[Vi har haft kontakt flere gange. Det er, som om hun har en mobiltelefon i lommen. Vi har hørt, hun har fået smæk flere gange af ham, kom].

[Aaaiiirrrhh].

[Vi er fremme ved opgangen, men der er ingen døde her, skift ].

[Er I gået op i den forkerte opgang? Kom].

[Det er ikke så godt, vi er kommet til at sparke den forkerte dør ind, skift].

[Har I kontakt, kom].

[Vi har kontakt med kvinden, som har ringet til os. Hun har det tilsyneladende nogenlunde godt. Hun er blevet slået hen over lænden. Så vidt jeg kan se, har hun en del blå mærker. Vi har fat i både hende og manden, skift].

[Er der noget om det der skyderi? Kom].

[Ifølge anmelder er der blevet skudt ud over altanen. Jeg kan se, der ligger en brugt haglpatron på gulvtæppet, og der ligger et ladt haglgevær, skift].

[Det er modtaget. Jamen så har vi jo lidt at arbejde med, slut].