En afgørende test for nye digitale fænomener er, hvornår de holder op med at være en ”såkaldt”.  På forsiden af Weekendavisens bogtillæg den 15. marts anmelder Leonora Christina Skov – meget rosende i øvrigt – bogen Kuppet af Line Holm Nielsen, der er ”en opdateret og udvidet version af en såkaldt single, der i oktober blev publiceret på sitet zetland.dk”.

Singles har altså endnu ikke passeret netop den milepæl, men gør det uden tvivl meget snart. (Der er flere versioner af historien om, hvad betegnelsen refererer til, nogle nævner musikkens singler, andre at teksten har en længde, der gør det muligt at læse den i en ”single setting”). De såkaldte singles er, som de fleste af Journalistens læsere sikkert ved, digitale udgivelser, længere end lange artikler, kortere end korte bøger, som progressive kræfter som Zetland udgiver, og som både medievirksomheder og traditionelle forlag på det allerseneste har kastet sig over.

Den første præmis, der skal etableres, er imidlertid den, at vi naturligvis ikke aner, hvad singles er endnu. På det site, som Berlingske Media har oprettet til deres single-udgivelser, står der, at: ”En single er en fascinerende og oplysende journalistisk fortælling, der er meget længere end en avis- eller magasinartikel, men kortere end en traditionel bog. En single udkommer digitalt, og du kan læse den via e-reader på Ipad, Kindle Fire eller din computer.”

Da de første singles blev lanceret (af Amazon til deres e-reader Kindle fra januar 2011), blev de modtaget som en redningsplanke til den narrative nonfiktion, der var – og er – under hårdt pres, men lad os ikke sammenblande form og indhold. Hvis formen har en fremtid, vil der naturligvis komme alle slags singles, ikke kun narrativ nonfiktion eller ”fascinerende og oplysende journalistiske fortællinger”.

Den næste præmis er, at singlernes opståen var uomgængelig. Digitaliseringen betyder, at tekster frigøres fra de formater, der har etableret sig som standarder siden Gutenberg. Når hele infrastrukturen med papir og trykkerier og forsendelser elimineres, er der ikke længere nogen grund til, at tekster ikke har den længde, som man nu engang synes, de skal have. Singlerne virker i særlige sammenhænge, for eksempel i det samarbejde, som TED-konferencerne har etableret med Amazon, hvor foredragene redigeres og udkommer som singles. En egentlig bog ville være for tidskrævende for stjernerne fra det kreative parnas, men en single kan de godt nå at skrue sammen.

For journalister er det naturligvis også en drøm at få lov at skrive langt. At få lov til at yde historierne retfærdighed, grave dybt, dvæle ved detaljerne og folde scenerne ud. Og så har singles det for sig, at hvis nu de sælger godt, kan man altid, som i tilfældet Kuppet, lave en rigtig bog efterfølgende.

Spørgsmålet er, hvilken rolle singles kommer til at spille i medie- og bogverdenen herhjemme. Vi har endnu ikke data i form af pålidelige salgstal til rådighed, men Zetland, der fortjener stor ros for at bringe singles til landet, oplever stigende salgskurver (jeg har selv med stor tilfredshed købt og læst et par stykker). Men er en single en bog eller en artikel – eller noget helt tredje? Berlingske er som sagt i gang. JP/Politikens Forlag forventer at udgive otte til ti singler i år, nogle af dem forfattet af journalister på de tre dagblade. Og Politikens digitale chefredaktør, Lars Grarup, leverer til Mediawatch et godt bud på, hvorfor singles har særlig relevans for journalistikken, nemlig at produktionstiden er kortere. Hvis en serie artikler har godt fat, er en single derfor et logisk næste skridt. Hvis den sælger, er næste skridt en rigtig bog. Singlerne præsenterer sig altså som det led i kæden, der hidtil har manglet mellem artiklerne og bogen.

Ideelt set, og det er en udvikling, som vi slet ikke har set endnu, kan singles også spille en vigtig rolle som markedsføring og branding af medierne, deres indhold og deres skribenter. Det er sandsynligt, at vi i fremtiden vil se en øget profilering af de mest prominente navne på redaktionerne, og i den sammenhæng er singles et fornuftigt redskab, fordi investeringen er langt mindre end til en traditionel bog.

Hvis vi lægger de positive briller fra os for en stund, må vi imidlertid konstatere, at markedet for digitale bøger stadig er meget beskedent herhjemme, og det fortæller os selvfølgelig også noget om potentialet i singles. En forsigtig, samlet konklusion lyder altså, at singlernes opståen er en logisk udvikling, at de har et vist potentiale i krydsfeltet mellem bøger og aviser, blandt andet på grund af den korte produktionstid, men at de digitale træer ikke vokser ind i himlen. Ikke før den første Jussi Adler-Olsen, der er digital native, dukker op og publicerer sin første single!

Mens journalister altså kan glæde sig over, at de har bedre chancer for i fremtiden at få lov at skrive sig ud, er det imidlertid værd at gøre opmærksom på et enkelt forbehold. Det er nemlig mindre sandsynligt, at læserne vil kunne huske historien, hvis den udkommer som single end som gammeldags papirbog. En række nylige forsøg har vist, at vi husker og forstår tekster bedre, hvis vi læser dem på papir end på en skærm. I den fremragende bog The Shallows (2010) præsenterer forfatteren Nicholas Carr omfattende dokumentation for, at udbyttet af at læse gammeldags bøger er markant større, end når vi læser på skærme. Det er imidlertid ikke noget argument for, at singles ikke har potentiale og en interessant fremtid, også på det danske mediemarked.