Simon Staun
Med et sårbart backstage-billede af sangeren Michael Falch er fotografen Simon Staun blevet kåret til vinder af musikmediet Gaffas Årets Musikfoto.
”Vi ved alle, hvordan Michael Falch ser ud, men sådan har vi aldrig set ham før – før koncerten i et sårbart og tænksomt øjeblik, som samtidig afmonterer klichéerne om det vilde backstageliv med sprut og fest,” lød juryens begrundelse.
Simon Staun tog billedet af Michael Falch under bandet Malurts genforeningsturné.
Gaffas Photo Awards blev i år uddelt i fire kategorier: Årets Livefoto, Årets Portræt, Årets Publikumsfoto og Årets Feature.
Der findes en vinder i hver kategori, mens Årets Musikfoto fra Simon Staun løber med prisen som den samlede vinder.
Du kan se alle vinderne her.