”Simon Spies’ ånd lever i dén grad videre i Danmarks største rejsekoncern”.

Det var ordlyden i en annonce, som rejsebureauet Spies indrykkede i 2021, og som hyldede rejsekoncernens grundlægger, Simon Spies.

Men den slags skal være slut nu, siger Spies’ direktør, Jan Vendelbo, til Jyllands-Posten.

Også formuleringer om Simon Spies som ’en mand af folket’, der ’omgav sig med purunge piger (morgenbolledamer)’ og det danske svar på ’The American Dream’ bliver bandlyst fra selskabets markedsføring. De vendinger har ellers stået på Spies’ hjemmeside frem til sidste uge.

Ændringerne kommer efter DR-dokumentaren ’Spies og morgenbolledamerne’, der går tæt på, hvordan Simons Spies brugte piger ned til 15 år til seksuelle ydelser mod betaling. Pigerne gik under navnet ’morgenbolledamer’, og rekrutteringen og betalingen af dem var organiseret og understøttet af Spies-koncernen.

Eksistentielt problem

Fænomenet med Simon Spies’ ’morgenbolledamer’ er ikke et ubeskrevet blad i selskabets historie, men dokumentaren har vakt kritik på ny, og det er på den baggrund, Spies nu ændrer holdning til grundlæggerens tilstedeværelse af Simon Spies i markedsføringen.

”Vi må reflektere over, hvordan vi har formuleret de ting. For os er Spies-ånden ikke de ting, som Simon Spies gjorde, men det er det at arbejde i Spies Rejser og være med til at sende rigtig mange danskere af sted på ferie,” siger direktør Jan Vendelbo til Jyllands-Posten.

Dokumentaren kan i det hele taget få konsekvenser for Spies-koncernen, spår Frederik Preisler, som er grundlægger og partner i brandbureauet Mensch. Til Berlingske siger han, at ”det er klart, at de bogstavelig talt har et ret stort, eksistentielt problem”.

Det er ikke kun i selskabets markedsføring, Simon Spies kan være fortid. Også i Helsingør, Simon Spies’ fødeby, er kommunens konservative borgmester, Benedikte Kiær, begyndt at spekulere over, hvad der skal ske med navnet på Simon Spies Plads, som ligger i den centrale del af Helsingør.

”Der er ingen tvivl om, at skulle vi navngive pladsen i dag, så havde vi ikke gjort det, i lyset af de oplysninger, der er kommet frem,” siger Benedikte Kiær til TV 2 Lorry og tilføjer:

”Vi har behov for at tage en snak med hinanden og borgerne om, hvad vi gør. Skal vi blive ved at kalde den Simon Spies Plads, eller skal den hedde noget andet. Det skylder vi hinanden at tage en snak om.”

Afviser at undskylde

Flere af de tidligere unge piger, der har stået til tjeneste for Simon Spies’ lyst, og deres pårørende har i forbindelse med dokumentaren krævet, at selskabet Spies i dag giver dem en undskyldning.

Spies-koncernen har i den forbindelse sendt et skriftligt svar til DR, hvor der ikke bliver svaret på, hvorvidt koncernen vil give dem en undskyldning.

I det skriftlige svar tager koncernen dog skarpt afstand til ’den omgang med unge piger, som beskrives i dokumentaren’.

”Det har intet til fælles med Spies Rejsers værdier. Det er 38 år siden, Simon Spies døde. Siden da har vi haft fire forskellige ejere og er et helt andet sted i dag, i en helt anden tid,” skriver Spies-koncernen til DR.

”Vi har ondt af de piger, som er blevet udnyttet, og der skal ikke herske tvivl om vores afstandtagen,” lyder det videre.