VIDEREFØRELSE. Der er al mulig grund til bred faglig støtte til DJ-formand Mogens Blicher Bjerregårds forslag om sikkerhed på skemaet på alle tre danske journalistuddannelser. Det er et forslag, der fortjener kvalificeret opbakning. I hvert fald fra Journalisthøjskolen har mange studerende forudsætninger for at levere en sådan opbakning. Her er løbende blevet undervist i krigs-, krise- og katastrofejournalistik – vel at mærke på de studerendes initiativ, først som elevdefinerede fagspecialer, senere som ordinær undervisning.

Bjerregårds forslag er blevet "prøve-kørt" ikke blot som teori og historie, men i høj grad også som praksis takket være tidligere studerende, der er vendt tilbage som undervisere og har delt ud af erfaringer med journalistisk selvbeskyttelse, beskyttelse af kilder og omgang med stringere under vanskelige forhold.

Listen er lang. Men blandt andre navne som Steffen Jensen og Rasmus Tantholdt har øst af mellemøstlige erfaringer, Mette Holm af asiatiske, Jesper Strudsholm af afrikanske og Kristian Strøbech af erfaringer fra Balkan, mens Martin Kaae har berettet om arbejdsbetingelser under Europas sidste diktatur i Hviderusland og Kim Hundevadt om rollerne som rejsende med de danske styrker i Afghanistan.

Talrige ekskursioner, ophold i civile og militære øvelsesområder, deltagelse i øvelser af vidt forskellig karakter og besøg på atomkraftværker med stærkt varierende sikkerhedsstandarder har bidraget til, at det har været muligt at opleve, belyse og debattere journalistiske arbejdsbetingelser under vilkår, der stiller utraditionelle og til tider ubekvemme krav til de studerende.

Alt sammen er det sket med udgangspunkt i nogle få uhøjtidelige ord: Gør som spætten, brug hovedet, når du arbejder! De studerende er generelt langtfra så hovedløse, som en enkelt isoleret episode måske kunne forlede til at mene.
Derfor: Lad trygt spætten optræde på skemaet også fremover, selv om undervisningen i krisejournalistik aktuelt er sparet bort.

– Erik Lund, afdelingsforstander, Journalisthøjskolen