Jyllands-Posten bliver kritiseret, fordi avisen beskrev den danske freelance fotograf Johan Spanner så præcist, at de irakiske myndigheder i Bagdad kunne bruge det imod ham. JP afviser kritikken.

Kort efter midnat natten til den 25. marts bliver fotograf Johan Spanner hentet af det irakiske sikkerhedspoliti.

Nogle timer senere udkom Jyllands-Posten (JP) med en historie, ledsaget af Johan Spanners sidste billeder fra Bagdad. Artiklen er skrevet af den eneste danske journalist i Bagdad, JPs korrespondent Erik Thomle. Han nævner ikke Johan Spanners navn. Det ved Erik Thomle kan være farligt, fordi billederne er taget på trods af, at irakerne har forbudt det. Johan Spanner har heller ingen presseakkreditering, men er rejst ind på turistvisum.

Erik Thomles beskrivelse af Johan Spanner er dog så præcis, at danske fotografer kalder den for tåbelig.

"De aner ikke, hvad de taler om," siger Erik Thomle om kritikerne.

Han kalder kritikken tankeløs, tåbelig og dum. Det er de ord, kritikerne hæfter på Erik Thomles beskrivelse.

Han skrev i Jyllands-Posten den 25. marts:

Den danske fotograf, der er kommet ind i det lukkede Irak på et turistvisum og nu arbejder i hemmelighed, er hoppet med i bussen. Ingen andre lægger mærke til, at han hverken har det obligatoriske pressekort hængende om halsen eller stikkende op af brystlommen. Næsten i samme øjeblik, han retter kameraet mod politibygningen, er overguiden der. Azia hedder han…

"Der er mange fotografer, som bruger ordet tåbelighed om Jyllands-Postens beskrivelse af Johan Spanners identitet," siger pressefotografernes formand, Lars Lindskov, som også selv mener, at JP har tacklet sagen meget uheldigt.

"Når man skriver så direkte, at det er en dansk fotograf, der arbejder i hemmelighed, som er kommet ind på et turistvisum, men har ansøgt om arbejdstilladelse, så er der altså stor risiko for, at han kommer i alvorlig knibe," siger Lars Lindskov, der i øvrigt påpeger, at han sætter stor pris på Erik Thomles reportager.

Den danske repræsentant i Det internationale Journalistforbund (IFJ), Søren Wormslev, er endnu mere besk i sin kritik: "Det er tankeløst og dumt at beskrive fotografen, sådan som Jyllands-Posten gjorde. Ganske vist udkom artiklen ved et tilfælde først efter, at Spanner var anholdt. Men den kunne alligevel have skadet en fængslet Johan Spanner. Og hvad nytte har de oplysninger egentlig for læseren?" spørger han.

IFJ har, ifølge Wormslev, brugt mange kræfter på at informere medierne om, hvordan de skal forholde sig under krigen. Han mener ikke, at der er nogen god undskyldning for Jyllands-Postens beskrivelse af Johan Spanner.
"Man må forvente, at især store medier præcist ved, hvad de gør i en krig, der er så velforberedt som den her. Det kræver virkelig professionalisme og omtanke, når man rapporterer fra en krig."

JP uforstående
JPs korrespondent, Erik Thomle, er uenig i kritikken.

"Hverken Lars Lindskov eller Søren Wormslev aner, hvad de snakker om, og så er det naturligt, at de kommer til at sige noget tåbeligt og dumt. Irakerne vidste udmærket, at Johan Spanner fotograferede. Han gav dem alle oplysninger, og en af dem, han talte om pressekort med, da jeg kom ind på kontoret, var den nævnte overguide Azia, der strakte hånden ned foran kameraet i bussen. Altså behøvede Azia ikke læse Jyllands-Posten for at blive klar over, hvem der havde taget billederne. Alligevel fik Johan Spanner løfte om pressekort.

Både han og de andre fotografer i "turistgruppen" fortalte ved ankomsten, hvad deres formål med turen var, og begyndte at søge presseakkreditering. Men artiklen og billederne illustrerede, hvilke ting irakerne ikke bryder sig om at få ud," siger Erik Thomle.

Han tror ikke på, at myndighederne i Irak læser danske
aviser. Det mener han understøttes af, at sikkerhedspolitiet hverken nævnte de hemmelige billeder fra Jyllands-Posten den 25. marts eller andre af Johan Spanners billeder.

"De forsøgte ikke engang at finde ud af, hvad der lå i hans computer eller i kameraet, og de gav hverken en forklaring på fængslingen eller på, hvorfor de tog netop de fem med," siger Erik Thomle, som modtog Johan Spanner i Amman otte døgn efter natten, hvor irakerne bankede på Johan Spanners hoteldør.

JPs chefredaktør, Jørn Mikkelsen, forstår heller ikke kritikken:

"Krig er for alvorlig til, at vi kaster os ud i alle de der sandkassespekulationer," siger Jørn Mikkelsen og fortsætter:

"Ingen bedre end Thomle, med al hans erfaring, er i stand til at vurdere det her."

– Hvis irakerne havde læst Jyllands-Posten og fundet ud af, at Spanner havde taget forbudte billeder, kunne det så ikke have været farligt for ham?

"Det er ren teori. Tidsfordriv," siger Jørn Mikkelsen.

JOURNALISTEN har forsøgt at få en kommentar fra Johan Spanner.

Læs også: Freelancere i farezone og Studerende risikerer deres liv