Via Folketingets Retsudvalg bad Journalisten Justitsministeriet om at svare på, om der ville være givet aktindsigt i ni konkrete sager under den nye offentlighedslov. Justitsministeriet har kun svaret klart og utvetydigt på de tre sager om dokumenter, som førte til Skattesagen, artikler om Farumsagen og afsløringer om den berygtede Tuneserlov.
De tre sager kan dermed komme i bunken af sager, som ikke ville være kommet frem under den nye lov. Justitsministeriet har tidligere slået fast, at dokumenterne, der førte til P1 Orienterings Cavling-vindende afsløring af Claus Hjort Frederiksens magtmisbrug og Ekstra Bladets afsløring af Beskæftigelsesministeriets dagpengetal, ikke ville være blevet udleveret under den nye lov.

Skattesagen
Dokumentet er en aktindsigt i kalenderinformationer om Skat Københavns møder om Stephen Kinnocks skattesag med daværende departementschef i Skatteministeriet Peter Loft. Aktindsigten viser, at det var usandt, da Peter Loft den 22. august 2010 sagde til Politiken, at »der er vandtætte skotter mellem os (departementet, red.) og i dette tilfælde Skat København«, og tilføjede:
»Vi skal holde os langt væk fra den konkrete sag, som jeg ikke kender.«
Artiklen førte i sidste ende til nedsættelse af Skattesagskommissionen. Politikens journalister Hans Davidsen-Nielsen og Bo Maltesen blev nomineret til en Cavling-pris for blandt andre de artikler, som byggede på aktindsigten.

Farumsagen
Dokumentet viser et udsnit af Peter Brixtoftes kalender, som Jyllands-Postens journalist Morten Pihl fik aktindsigt i. Kalenderoptegnelserne viser, hvordan Peter Brixtofte mødtes med Arne Blom, der var en gammel partifælle og medlem af Tilsynsrådet, som skulle undersøge Farum Kommunes mulige ulovlige støtte af Farum Boldklub. Kalenderen spillede en afgørende rolle i afsløringen af, hvordan Peter Brixtofte forsøgte at påvirke tilsynsmedlemmet.

Tuneserloven
Dokumentet viser en skitse til den såkaldte Tuneserlov, som Informations Ulrik Dahlin fik aktindsigt i. Aktindsigten afslørede, at lovforarbejdet foregik i et usædvanligt hastværk, og dette konkrete dokument viser, hvordan den danske politichef, der ved mest om udlændingespørgsmål, skriver med håndskrift, at der ikke er behov for de stramninger, som der lægges op til i lovforslaget, og som senere blev vedtaget.