Journalisten kan dokumentere, at freelancere ret systematisk arbejder for en meget lav hyre for danske dagblade. En hyre, der ligger langt under den løn, fastansatte journalister får – også hvis man ser bort fra de fastansattes ferie, orlov med løn, pension, børns sygedage og betalt efteruddannelse etcetera.

I de aviser, Journalisten har undersøgt, leverer de løse fugle mellem en fjerdedel og tre fjerdedele af avisernes bylines. De er med andre ord fuldstændigt nødvendige for udgivelsen, men de honoreres ikke derefter.

Værst ser det i undersøgelsen – der er en stikprøve – ud på velrenommerede Weekendavisen, der ellers igennem mange år har været en god forretning. Her er forholdene så groteske, at nogle freelancere angiveligt nærmest arbejder som fastansatte – men de tjener kun 25.000 kroner om måneden. De er med andre ord branchens lønmæssige proletariat, men de skaber høj kvalitet, der betyder, at de fastansatte kan hæve 49.000 kroner om måneden.

Er det solidaritet?

Det er let at kritisere mediecheferne for ikke at signalere til de redaktører, der laver aftaler med freelancerne, at de skal sætte lønnen op til et anstændigt niveau. Det er elementært at kritisere tillidsfolk for ikke at sætte bremsen i og kæmpe freelancernes sag. Og det er helt banalt, at vellønnede fastansatte burde bakke op om freelancerne.

Men omvendt har freelancerne jo utvungent valgt en tilværelse som selvstændige, hvor de skal prissætte sig selv. Og det er de åbenbart ikke altid gode til. Det kan jeg sige med en vis sikkerhed, eftersom jeg selv i en årrække har leveret til samme marked som freelancer.

Sagens kerne er, at aviserne er attraktive for freelancerne, der via bylinen udstiller sig selv på en prestigefyldt platform, mens de håber på at opnå bedre vilkår. Selv om lønnen er lav, laver du ofte fornuftig journalistik. Du er i kontakt med fagets rødder. Du laver det, der engang drev dig ind i faget. Men du kan ikke leve af det.

Min opfordring er, at freelancerne, der hver især er små enkeltmandsfirmaer, kigger på de andre i netværket og spørger: Er vi ikke mere værd? Hvorfor skal vi underbetales for en højkvalitetsvare, der reelt er med til at sælge de aviser, som vores fastansatte kolleger nyder godt af via gode lønninger og aftaler?

Fremtiden tilhører de selvstændige journalister, der har en fleksibilitet, der langt overgår fastansatte. Ikke mindst i en tid, hvor papiraviserne hele tiden arbejder med omstillinger i et marked, der presses af online-journalistik. Freelancerne har tilmed et fantastisk effektivt debatnetværk, hvor de udveksler erfaringer.

Det er på tide at tage næste skridt. Forlang dog det, I er værd! For reelt er I uundværlige, hvis aviserne skal udkomme.

Det skal blive spændende at følge udviklingen.