search

Sherif på det vilde web

Dansk journalistik har fået en ny vogter på nettet. Han langer hårdt ud efter medierne, når de afslører sigtedes identiteter, kopierer artikler uden at citere og udstiller ofre og forbrydere i incestsager. Mød manden bag Journalistikpolitiet, Jakob Andresen.

Dansk journalistik har fået en ny vogter på nettet. Han langer hårdt ud efter medierne, når de afslører sigtedes identiteter, kopierer artikler uden at citere og udstiller ofre og forbrydere i incestsager. Mød manden bag Journalistikpolitiet, Jakob Andresen.

OVERVÅGNING. Der er kommet et nyt politi. Journalistikpolitiet.

Det kritiserer TV 2, når Anni Fønsby bliver behandlet som en stjerne. Det sætter ind, når journalister gør det let for læserne at finde et 14-årigt incestoffer. Og Journalistikpolitiet fælder gerne dom, når formiddagsaviserne bringer billeder af en mordsigtet, der endnu ikke er dømt.

Bag det pompøse navn 'Journalistikpolitiet' gemmer der sig en journaliststuderende på 7. semester. Han er 36 år, hedder Jakob Andresen og har oprettet en blog på nettet og en Facebook-side, hvor han skyder med skarpt efter medierne.

»Når vi har nogle klokkeklare regler for pressen, så skal de overholdes. Hvis man er uenig med de regler, kan man forsøge at få dem ændret, men så længe de gælder, så skal de overholdes,« siger Jakob Andresen og minder mere om en politielev end om den studerende på Journalisthøjskolen, han i virkeligheden er.

Over 1.600 personer følger efterhånden hans blog på Facebook. Blandt følgerne er chefredaktør på B.T. Olav Skaaning Andersen, seernes redaktør på TV 2, Lars Bennike, og statsministerens bror, Knud Løkke Rasmussen, som selv har været en tur i mediemøllen med sine statusopdateringer. En sag, som Journalistikpolitiet naturligvis også har fulgt tæt.

Jakob Andresens vej ind i journalistikken har ikke været helt traditionel. Han har blandt andet arbejdet som elektriker i syv år og været handicaphjælper, inden han i en relativt moden alder søgte ind på journalistuddannelsen. Men selv om han kom lidt sent i gang med uddannelsen, så begyndte hans journalistiske karriere langt tidligere end normalt. Som barn lavede han børneradio. "Knas i P2" hed programmet.

»De skulle sende juleradio og kom op på mit fritidshjem, fordi de skulle have nogen til at læse dagens julehistorie op. Det blev så mig,« fortæller Jakob Andresen.

Radiolegenden Vagn Pilegaard spurgte bagefter, om Jakob Andresen havde lyst til at lave noget mere. Som børnereporter – før der egentlig var noget, der hed det – dækkede han både VM i bordtennis og interviewede fodboldlandsholdet på Hotel Marina i Vedbæk. Jakob Andresen husker ikke præcist, hvad år det var, men de spillere, han interviewede som barn, står klart i erindringen; Jesper Olsen, Ole Qvist og Morten Olsen.

Siden blev han redaktør på folkeskolens blad, blev senere skoletræt og skulle andre veje, inden han var klar til at blive journalist igen.
»Den beslutning har jeg ikke fortrudt. Det er noget af det bedste, jeg har gjort i mange år,« siger han.

KIMEN TIL JOURNALISTIKPOLITIET blev lagt i begyndelsen af i år, mens Jakob Andresen var i praktik på først P4 i København og bagefter DR Syd i Aabenraa. Det kom frem, at den drabssigtede i Maria-sagen fra 1. nytårsdag var uskyldig. Den sag mindede hele branchen og Jakob Andresen om, hvor uretfærdigt det kan være, når pressen fælder dom.

»Det må have været dybt ubehageligt for den mand at se de forsider, hvor han blandt andet blev kaldt genert og pigesky,« siger Jakob Andresen. I løbet af foråret blev han mere og mere forarget over medierne. Til sidst besluttede han sig for at starte en blog. I første omgang for at skåne sin kæreste og vennerne for alle sine udfald mod medierne.

Jakob Andresen medgiver gerne, at bloggen er et udtryk for hans personlige holdninger, men han forsøger at højne niveauet ved at argumentere med henvisninger til medieansvarsloven og de presseetiske regler. Dem kan han efterhånden udenad.
»Ellers ville det jo bare være mig, der sad og brokkede mig, og det ville være knap så interessant for andre,« siger Jakob Andresen.

HANS STATUSOPDATERINGER afføder tit arrige kommentarer fra journalister og andre i debatten. Han bliver blandt andet beskyldt for at gå for meget efter Ekstra Bladet.
»Jeg indrømmer gerne, at der er flere ting om Ekstra Bladet. Måske skulle man overveje, om det er, fordi Ekstra Bladet er det medie, som går længst, eller om det er mig, der har set mig sur på dem,« siger Jakob Andresen.

En af de sager, der har fået ham helt op i det røde felt, er en incestsag fra Tinglev, hvor en nu 14-årig retarderet pige var blevet udsat for overgreb af sine forældre. Faderens billede blev bragt i Ekstra Bladet, og på Eb.dk blev hans fulde navn bragt. Ved at google hans navn var det let også at finde navnet på den forurettede pige.

»Det synes jeg er så svinagtigt. Det tog kun to-tre minutter at finde pigens navn. Så har vi et alvorligt problem. Sådan en pige har krav på beskyttelse,« siger Jakob Andresen og løfter irettesættende en pegefinger. I dag er hjemmesiden med pigens navn slettet, men Jakob Andresen har gemt beviset i arkivet på sin grå MacBook Pro.

»Poul Madsen beklagede dengang og sagde, at det var en fejl, men jeg kunne nu godt have tænkt mig, at der var kommet en retssag, så vi kunne have fået en klarere retspraksis på området,« siger Jakob Andresen.

PÅ HANS FACEBOOK-SIDE bliver det indimellem bemærket, at han er studerende, og han kritiseres for ikke at have viden nok om, hvordan arbejdet på en redaktion foregår. Men det holder ham ikke tilbage. Der er ingen tvivl om, at Jakob Andresen har markante holdninger, han gerne vil ud med.

En anelse angstprovokerende kan det dog godt være for ham at sende de allermest kritiske statusopdateringer ud, vel vidende at branchens topchefer læser med.
»Pulsen kan godt stige. Man krænger lidt ud af sig selv, når man skriver, hvad man mener. Man tager lige en dyb indånding og trykker så 'Del',« siger Jakob Andresen.

En af hans mærkesager er, at medierne skal holde op med at fælde dom og overlade det til domstolene. Det er selvfølgelig oplagt at spørge, om det ikke lige præcis er det samme, som han selv gør – bare over medierne.

»Det er ressourcestærke folk, der har mulighed for at svare igen. Den gamle mand, der er sigtet for at slå sin kone og søn ihjel, har nok ikke overskud til at klage til Pressenævnet. Hans sag får bare lov til at køre i pressen. På samme måde som, at offentlige mennesker og politikere må tåle noget ekstra, så må pressen også kunne tåle kritik. Ellers er det hykleri,« siger Jakob Andresen.

Kommentarer
2
Søren Eriksen
29.11.10 16:33
Re: Sherif på det vilde web
Det er da på ingen måde anderledes end det tiltag Jeppe Søe startede med "KanDetPasse" hvor han giver ofre taletid og selv kommenterer kritisk udfra en journalistisk etisk præmis. Intet nyt under solen med journalistpolitiet, dette bare knap så troværdigt og sobert i angrebene som Søe.
Fremhævet af Journalisten
Jeppe Funder
30.11.10 20:05
Re: Sherif på det vilde web

Søren; 

KanDetPasse er talerør for ofre, der føler sig forkert behandlet i medierne.

JournalistPolitiet tager mig bekendt sagerne op af egen drift uden opfordring fra hverken kilder eller andre medier og påpeger fejl og/eller mangler. Og så kan man vist godt uden at fornærme KanDetPasse slå fast, at inventaret på det site er noget mere farverigt og medievant end dem Jakob Andresen beskæftiger sig med. 

Kan du ikke se forskellen? 

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen