SF’s næstformand advarer mod specifikke kommentarorer

SF's næstformand advarer offentligheden mod navngivne kommentarer, som han beskylder for at »fortælle røverhistorier om SF og pudse deres egen glorie«. En af de navngivne mener, at næstformanden har misforstået de journalistiske genrer. (rettet)

SF's næstformand advarer offentligheden mod navngivne kommentarer, som han beskylder for at »fortælle røverhistorier om SF og pudse deres egen glorie«. En af de navngivne mener, at næstformanden har misforstået de journalistiske genrer. (rettet)

Næstformand i SF Thor Möger Pedersen har set sig gal på fire kommentatorer. I en blog på avisen.dk kalder han dem:

»En gruppe af selvretfærdige meningsmaskiner med en radikal partibog i den ene hånd og en latte-to-go i den anden har sendt et bombardement af røverhistorier om mit parti ud i det offentlige rum(… )Alt sammen volapyk, der bliver serveret som fakta.«
Han vil blandt andet advare »offentligheden imod følgende personer«:

»Lars Trier Mogensen (radikal skriverkarl på Politiken)

Kilder: Ukendt, formentlig fri fantasi.

Yndlingspåstand:
"SF ønsker samarbejde med DF."

David Rehling (erklæret radikal skribent på Information)

Kilder: De folk, der sidder ved hans bord i Informations kantine.

Yndlingspåstand:
"Villy er skruppelløs og magtliderlig.«

Også kommentator Peter Mogensen kommer på listen sammen med Rune Engelbrecht.

Redaktør for lederkollegiet på Politiken, Lars Trier Mogensen, mener, at Thor Möger sammenblander genrerne:

»Han misforstår forskellen på news og views og vurderer mine kommentarer ud fra nyhedsartiklens neutralitetskriterier. Det er en fejl. Mine kommentarer fungerer ligesom filmanmeldelser – bare om politik og ud fra de ideologiske værdier, som Politiken står for,«
siger han til Journalisten.dk og tager gladelig imod kritikken:

»Jeg kan næsten kun se Thor Mögers kommentar som en kompliment. Leder- og kommentargenren lever først rigtigt, når den afføder skarpe reaktioner. Jeg ser det her som et tegn på, at SF føler sig hårdt ramt.«

Han ser ikke noget principiel forkert i, at Thor Möger hænger navngivne kommentatorer ud.
»Det er en af kommentar-genrens fornemmeste polemiske kvaliteter.«

Rettelse: Jornalisten.dk skrev, at Thor Möger advarer mod navngivne journalister. Han advarer mod navngivne kommentatorer.

1 Kommentar

bent øberg
3. DECEMBER 2010
Re: SF's næstformand advarer mod specifikke kommentarorer
både S og SF´s pointsystem stiller krav om !arbejdsmarkeds-parathed" til en udenlandsk ægtefælle. det er og bliver PLIM !